Kristendemokraterne: Stemmespild er demokratisk svineri

Af Isabella Arendt
Næstformand for Kristendemokraterne

Til det kommende folketingsvalg er der tre partier, som stiller op, der ikke allerede er valgt til folketinget: Nye Borgerlige, Klaus Riskær Pedersen og Kristendemokraterne.

I Danmark har vi et valgsystem, der favoriserer eliten i de store partier. Når tre små partier nu stiller op, så er der en risiko for, at 5,7 procent af alle borgere ikke bliver repræsenteret på Christiansborg, hvis de tre partier hver får 1,9 procent af stemmerne.

Det svarer til ti mandater og altså flere mandater, end der er i Alternativets, Radikales eller SF's folketingsgruppe i dag. Det er op mod 200.000 danskere, som ikke bliver repræsenteret ved et demokratisk valg – selvom de stemmer!

Vælgere kan spekulere i stemmespild
I Australien har man løst problemet med spildte stemmer. Her kan borgerne stemme to gange til valget. Deres 1. prioritets-stemme fungerer fuldstændig, som vi kender det i Danmark.

Men australierne kan også stemme med en 2. prioritets-stemme. Her bestemmer borgerne selv, hvor deres stemmer skal gå hen, hvis deres første-valgte parti ikke kommer ind. Dermed er der ingen risiko for, at stemmen går til et parti, man er modstander af.

Det helt store svineri kommer her: Kun valgte partier kan gøre valgsystemet mere retfærdigt og demokratisk. Og de nægter at se på det, fordi øget demokrati mindsker deres magt.

Isabella Arendt
Næstformand for Kristendemokraterne

Det danske system er noget svineri over for vælgerne, når en stemme på et stort parti giver større sikkerhed end på et lille parti. Det betyder, at vælgerne spekulerer i stemmespild frem for at stemme efter deres politiske overbevisning.

Valgte partier nægter at lave systemet om
Ved valget i 2015 lavede TV 2 en valgtest, hvor deltagerne skulle vælge parti alene ud fra partiernes politik – uden at vide, hvem der sagde hvad. Her fik Kristendemokraterne otte procent af stemmerne. Det er ti gange så mange som det faktiske valgresultat!

En sådan medie-gimmick viser, at vælgerne i alt for høj grad stemmer ud fra valgstatistik frem for deres faktiske holdninger. Med et australsk system ville ingen skulle frygte, at deres stemme gik til spilde.

Det er også noget svineri, fordi vi som kandidater er tvunget til at bruge dyrebar tid i valgkampen på at tale stemmespild og valgsystem frem for at fortælle om netop den politik, der KAN få os valgt, og som dermed gør hele diskussionen om stemmespild overflødig.

Det helt store svineri kommer her: Kun valgte partier kan gøre valgsystemet mere retfærdigt og demokratisk. Og de nægter at se på det, fordi øget demokrati mindsker deres magt.