Risiko for stemmespild i blå blok: S og DF vil ikke ændre valgsystemet

DEMOKRATI: Med tre små partier i omegnen af spærregrænsen er der øget risiko for stemmespild på den borgerlige side ved næste folketingsvalg. En reel problemstilling, siger en ekspert. Kristendemokraterne har et konkret forslag til en løsning.

Skal partier kunne indgå valgforbund ved valg til Folketinget, så stemmer ikke går til spilde, hvis et eller flere partier ikke klarer spærregrænsen? Eller skal vælgerne have mulighed for at afgive to stemmer – en førsteprioritet og en andenprioritet?

Spørgsmålet er igen aktuelt, fordi der ser ud til at blive stor risiko for stemmespild på den borgerlige side ved det kommende folketingsvalg.

Hvis både Kristendemokraterne, Nye Borgerlige og partiet Klaus Riskær Pedersen falder for spærregrænsen, risikerer blå blok at miste afgørende stemmer. Alle tre partier, som i dag står uden for Folketinget, peger nemlig på visse betingelser på Lars Løkke Rasmussen (V) som statsminister.

I en nylig måling fra Voxmeter gennemført for Ritzau ligger alle tre partier under spærregrænsen, og ifølge målingen ville hele fire procent af alle vælgernes stemmer dermed gå til spilde. Da det er en enkeltstående måling, skal tallene dog tages med forbehold – læs om usikkerheden her.

Kristendemokraterne: Giv vælgerne to stemmer
Kristendemokraterne, som ikke har klaret grænsen ved de seneste folketingsvalg, foreslår nu en konkret ændring af valgsystemet: 

"I Australien har man løst problemet med spildte stemmer," skriver partiets næstformand, Isabella Arendt, i et debatindlæg på Altinget.

Hun forklarer, at australierne kan stemme to gange til valget. Deres førsteprioritets-stemme fungerer, som vi kender en almindelig stemme i Danmark. Men australierne kan også afgive en andenprioritets-stemme. De kan altså bestemme, hvor deres stemmer skal gå hen, hvis deres førstevalgte parti ikke kommer ind.

"Dermed er der ingen risiko for, at stemmen går til et parti, man er modstander af. Det danske system er noget svineri over for vælgerne, når en stemme på et stort parti giver større sikkerhed end på et lille parti," skriver kristendemokraten. 

S: Ingen grund til at ændre systemet
I Alternativet, som selv klarede spærregrænsen i første forsøg ved valget i 2015, er politisk ordfører Rasmus Nordqvist åben for at se på valgsystemet.

"Det er heldigvis blevet lettere at stille op til valg, og vi har en forholdsvis lav spærregrænse i forhold til andre lande i Europa. Det er vi glade for. Men det er en diskussion værd, om risikoen for stemmespild kan afholde nogen fra at sætte kryds ved de små partier. Det er vi altid villige til at se på," siger han.

Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne ser derimod intet behov for at ændre på valgsystemet.

"Vi er ikke tilhængere af hverken at indføre mulighed for valgforbund eller lade folk afgive to stemmer. Vi har i forvejen en rekordlav spærregrænse og mange partier i Folketinget i forhold til flere af de lande, vi sammenligner os med. Det skal ikke være endnu nemmere at komme i Folketinget, end det er i dag," siger Magnus Heunicke.

Han peger på, at det danske valgsystem bliver evalueret i hver eneste valgperiode, og at eksperterne ikke har peget på behov for at gøre noget nyt for at mindske stemmespild.

Er det ikke uretfærdigt, hvis mange vælgere afgiver en stemme, som går til spilde?

"Det er jo normativt at kalde det "mange". Man kan ikke forvente, at hver eneste borgers synspunkter skal varetages én til én."

Kristendemokraterne peger på, at det også handler om, at I etablerede partier ikke har en interesse i at forbedre de små partiers mulighed for at komme i Folketinget?

"Det kan jeg fuldstændig afvise. Jeg vil ikke ned på det debatniveau," siger Magnus Heunicke.

Næstformand i DF, Peter Skaarup, fremhæver også den lave spærregrænse. Og han synes, "man skal være meget forsigtig med at ændre på selve spillereglerne" i det demokratiske system.

Det lykkedes ikke at få en kommentar fra nogen af regeringspartierne tirsdag. Men Konservatives politiske ordfører, Mette Abildgaard, svarer umiddelbart "nej" til, om der er behov for at se på systemet.

Ekspert: Der kan være en idé i at give folk to stemmer
Spørger man eksperterne, er Kristendemokraternes indspark ikke grebet ud af den blå luft.

Ekspert i valg og statistik Kenneth Thue mener, at "risikoen for stemmespild er en reel problemstilling".

"Det er potentielt uretfærdigt, hvis der kun er stemmespild i den ene blok. Så risikerer man at sammensætte et Folketing, som ser anderledes ud, end vælgerne samlet set har ønsket det," siger han.

Professor ved Institut for Statskundskab ved Aarhus Universitet Jørgen Elklit mener ikke, at stemmespild er et problem i det danske valgsystem, fordi spærregrænsen er så lav.

Han peger også på, at et parti som Klaus Riskærs har mulighed for at få et kredsmandat, fordi Riskær selv kan forventes at trække mange personlige stemmer. Endelig mener Jørgen Elklit, at en stemme ikke nødvendigvis er spildt, selv om partiet ikke kommer ind.

"Den bliver jo stadig registreret, og dermed har man sendt et signal om et værdisæt, så jeg har svært ved at se, at den er spildt," siger han.

Men han kan godt se fornuft i det konkrete forslag om at give vælgerne mulighed for to stemmer.

"Det kunne der godt være en vis idé i. Hvis Folketinget ville det, ville der ikke umiddelbart være noget i vejen for at indføre det. Det ville være en fordel for de små partier, og vælgeren kan selv bestemme, hvor stemmen skal gå hen," siger Jørgen Elklit.

Forrige artikel Ellemann opgiver ulveplan efter store uenigheder Ellemann opgiver ulveplan efter store uenigheder Næste artikel Vestas vil have KMD-direktør i bestyrelsen Vestas vil have KMD-direktør i bestyrelsen
Den pragmatiske socialist takker af

Den pragmatiske socialist takker af

INTERVIEW: SF's nestor Holger K. Nielsen siger farvel efter fire årtier i dansk politik, hvor han på kort tid gik fra at være folkehelt til hadeobjekt samt være en del af en tumultarisk regeringsdeltagelse, som han ikke har fortrudt og mener, SF bør gentage.