Regeringen har foreslået 20 nye 'nærhospitaler', men vil ikke afsætte ekstra penge til at drive dem

Ingen ekstra penge til drift

De mere uddybende detaljer om de organisatoriske og faglige rammer for nærhospitalerne og det nære sundhedsvæsen kommer først i et senere udspil.

Det fremgår dog, at målgruppen særligt er ’patienter med behov for ukompliceret diagnostik’, ’patienter med kroniske sygdomme såsom type-2-diabetes, KOL eller hjertekarsygdom’ og i visse tilfælde også ’ældre medicinske patienter’.

Magnus Heunicke gjorde det samtidig klart, at der godt nok er særskilte milliarder, der skal investeres i byggeri og anlæg frem mod 2028. Men selve driften skal holdes inden for de økonomiske rammer, regeringen allerede har stukket ud med løftet om, at bevillingerne til kommuner og regioner vil følge den demografiske udvikling.

”Selve driften er der ikke lagt penge af til her. Der er jo ikke nogen nye opgaver, det er til anlæg. Kommunerne – også dem, der ikke får et nærhospital – har stadig ansvaret for deres borgere. Og vi dækker jo demografien i de årlige økonomiaftaler,” sagde sundhedsminister Magnus Heunicke og fortsatte:

”Det vil sige, at selve driften for vores velfærdssamfund, for vores kroniske patienter og vores ældre medborgere, som er nogen af dem, der får gavn af et nærhospital, dem dækker vi i økonomiaftalerne.”

Kommuner og regioner skal sige god for placering

Regeringen har med sit udspil lagt op til en konkret placering af 13 af de ”op til” 20 nærhospitaler, der skal etableres. Det er ikke mindst sket ved at skele til afstanden til de 21 akutsygehuse samt andre specialsygehuse, og hvor man i forvejen har udbyggede sundhedshuse eller andre faciliteter, der kan bringes i spil.

Det betyder blandt andet, at regeringen ikke har lagt op til etableringen af nærhospitaler i de centrale dele af hovedstadsområdet. Kun Helsingør og Frederikssund er kommet med inden for Region Hovedstaden.

Men der vil også skulle finders yderligere placeringer.

”Det kræver, at kommuner og regioner er enige med os om de placeringer vi foreslår. Men der er altså også mulighed for, at andre placeringer på landkortet, hvor man lokalt og regionalt kan blive enige om, at der også kan være en patientgruppe, som vil kunne få gavn af det her,” sagde Magnus Heunicke.

Skærpede krav og mere back up til kommunale akutsygeplejere

Udover nærhospitalerne fremhævede han også behovet for at styrke indsatser ved akut sygdom og for at begrænse genindlæggelser. Til det er der afsat 200 millioner kroner årligt permanent.

Det skal både finansiere flere ambulancer og lægebiler med fire til ti nye akutberedskaber, men også en styrkelse af de kommunale akutsygeplejere.

”Vi kommer til at stille krav til de akutfunktioner, kommunerne har i dag, så alle kommuner i højere grad forpligtes på at levere på de nære akutte indsatser,” sagde Magnus Heunicke.

Genbrug fra VLAK-plan

De fire milliarder kroner til at etablere nye nærhospitaler svarer nærmest en-til-en til de fire milliarder kroner, den tidligere borgerlige regering i dens sundhedsreform sammen med Dansk Folkeparti afsatte til etablering af, hvad de havde valgt at kalde sundhedshuse rundt om i landet.

De blå partier havde dog spædet op med 25 procent kommunal medfinansiering, hvilket bragte den samlede investeringsramme op på 5,3 milliarder kroner.

Herudover lagde den borgerlige aftale også op til blandt andet at sikre, at de kommunale akutfunktioner har direkte adgang til rådgivning fra sygehusenes mere specialiserede behandlingsfaglighed.

Samme element indgår i det nye socialdemokratiske udspil.

”Vi kommer til at forpligte vores akutsygehuse på at rådgive de kommunale medarbejdere og hjælpe sygeplejerskerne her helt konkret på telefonen eller en anden forbindelse, når man er hos borgerne. Er der brug for en indlæggelse, så skal det selvfølgelig ske, men kan det forebygges, så er det langt at foretrække for alle,” sagde Magnus Heunicke.

Nye ungdomsuddannelser i 18 byer

Udover tiltag der skal sikre en større geografisk spredning af sundhedsvæsenets fysiske rammer, så vil regeringen og sikre større geografisk nærhed for ungdomsuddannelser.

Børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (S) var taget med til Frederikssund for at fortælle, hvordan regeringen mener, det skal ske i praksis.

Konkret foreslår regeringen, at der skal etableres "op til" 18 nye ungdomsuddannelser i byer på over 10.000 indbygger, som ikke i dag har nogen ungdomsuddannelser, eller som ikke har alle ungdomsuddannelser repræsenteret i byen.

”Vi skal have ungdomsuddannelser i hele Danmark. Både for de unges skyld, men også for lokalsamfundenes skyld,” sagde Pernille Rosenkrantz-Theil.

Herudover vil regeringen understøtte vækst og udvikling i mindre lokalsamfund ved at øge den såkaldte LAG-pulje med 12,5 millioner kroner, forlænge bredbåndspuljen med 100 millioner kroner i 2022 og øge puljen til landsbyfornyelse (herunder nedrivning) med 102 millioner kroner i 2022.