Populær Novo-medicin sprængte budgetterne: Nu efterlyser regioner økonomisk garanti fra Wammen

Staten bør fremover stille økonomisk sikkerhed, hvis udgifterne til tilskudsberettiget medicin stiger mere end det, Finansministeret har skønnet, og som man derfor har sat penge af til i økonomiaftalen.

"Jeg ser det som et sikkerhedsnet. De år, hvor der er store stigninger i priserne, går Finansministeriet ind og er med til at hjælpe med at dække det," foreslår han.

Ingen indflydelse

Regionerne har oplevet, at særligt diabetesmedicinen Ozempic har hævet udgifterne til tilskudmedicin. Fra 2022 til 2023 med mere end 20 procent, svarende til knap 1,4 milliarder kroner. 

Langt over det skøn fra Finansministeriet, som man lagde til grund for sidste års økonomiaftale. 

I en tid, hvor der kommer flere patienter, og der skal kunne klares flere opgaver i sundhedsvæsenet, får vi de facto færre penge, fordi medicinudgifterne spiser mere, end vi får i tilført.

Mads Duedahl (V)
Formand, Region Nordjylland

I modsætning til eksempelvis sygehusmedicin, har regionen ifølge regionsformanden meget lidt indflydelse på, hvor store udgifterne ender med at blive.

Derfor er de nødsaget til at finde pengene ved at spare steder, hvor de selv kan skrue op og ned. Det gælder ifølge Mads Duedahl alle de penge regionerne i år har fået til at dække udgifter til flere ældre:

"De penge er ædt op af tilskudsmedicin, og det viser jo bare, at i en tid, hvor der kommer flere patienter, og der skal kunne klares flere opgaver i sundhedsvæsenet, får vi de facto færre penge, fordi medicinudgifterne spiser mere, end vi får i tilført. Det er jo ikke holdbart på den lange bane," siger han.

Storindkøb

For Mads Duedahl og Danske Regioner er det ikke kun et spørgsmål om, hvem der skal betale regningen. 

De vil også gøre regningen mindre. 

De foreslår derfor en række tiltag, der skal give mere styring med udgifterne til tilskudsmedicin.

De vil blandt andet give deres fælles indkøbsorgan, Amgros, hjemmel til at forhandle landsdækkende indkøbaftaler hjem for særligt omkostningstung tilskudsmedicin, og ikke kun sygehusmedicin, som det er i dag. Tanken er, at man ved de store ordrer, kan få bedre rabatter, end apotekerne kan.

"Det er vigtigt, at vi får nogle styringsekskaber, der er bedre end i dag, for i dag har regionerne ikke mulighed for at styre indkøbet af tilskudmedicin," siger Mads Duedahl.

Han foreslår også at indføre et såkaldt referenceprissystem, der sætter nogle rammer for, hvor meget højere en pris man vil acceptere at betale end sammenlignelige lande.

"Vi kan i hvert fald konstatere, at der er nogle lande, der betaler væsentligt mindre for præparater, end vi gør i Danmark," siger han.

Hurtig og uforudsigelig

Når det kommer til en medicingaranti, er venstrepolitikeren inspireret af en lignende garanti, som senest optrådte i regionernes økonomiaftale for 2011. 

"Dengang var løsningen, at hvis man overskred finansministeriets skøn, så skulle staten dække 75 procent," siger han. 

Vi kan ikke sidde med en spåkugle og spå om, hvornår det næste fantastiske medicin bliver opfundet

Mads Duedahl (V)

Forestiller I jer, at det igen skal være en 75-25% fordeling af merudgifterne?

"Det er jo en forhandling med finansministeriet. Det vigtigste er princippet. Jeg synes personligt, det var en fin aftale, man havde frem til 2011."

Kan man ikke også bruge det argument en masse andre steder i den offentlige sektor, hvor man heller ikke kan styre, hvor meget udgifterne stiger år for år?

"Jeg vil ikke tro, at vi kommer til at opleve, at prisen for at drive et syghues pludselig stiger med 20 procent på bare et år. Det er hastigheden og uforudsigeligheden der gør det nødvendigt, at vi har en sikkerhed i de år, hvor det bliver rigtig svært," siger han.

En stigning som den regionerne har oplevet på udgifterne til tilskudsmedicin, ser man ikke andre steder, og det ville slå bunden ud af ethvert system, siger han:

"Der findes ting, som man kan styre sig ud af i sundhedsvæsenet. Man kan planlægge og man kan effektivisere over tid. Problemet med tilskudsmedicinen er, at det går utrolig hurtigt," siger han.

Hånden på kogepladen

Vil en finansminister ikke umiddelbart tænke, at en medicingaranti svækker jeres incitament til at forsøge at styre de udgifter til tilskudsmedicin i det omfang, I nu kan? Du taler om hænder på kogepladen. Nu vil I vel have lov at løfte jeres hånd lidt? 

Vi kan i hvert fald konstatere, at der er nogle lande, der betaler væsentligt mindre for præparater, end vi gør i Danmark

Mads Duedahl (V)

"Altså 25 procent af 1,4 milliarder kroner ville nu også have været rigeligt incitament. Selvfølgelig skal vi have stadigvæk have hånden på kogepladen og tage ansvar," siger han.

Hvad så med de år, hvor udgifterne til medicinen stiger mindre end Finansministeriets skøn?

"I den gamle aftale fik staten faktisk 75 procent tilbage af det, som ikke var forudset. Og det, synes jeg, giver god mening. Det er jo ikke sådan, at vi skal ud og lave en guldranet forretning ud af det her og spekulere i det."

Kunne man ikke bare blive lidt bedre til at lave de her skøn, når man indgår ØA-aftaler? Er det sandsynligt, at det sker igen, og at man ikke er blevet klogere? 

"Det er jo bare ind til næste fantastiske præparat kommer. Og man skal huske på, det er nogle gode medicinske tilbud, vi lige pludselig får til borgerne, som kommer til at gøre en forskel for rigtig mange. De er bare enormt udgiftsdrivende. Vi kan ikke sidde med en spåkugle og spå om, hvornår det næste fantastiske medicin bliver opfundet." 

Ifølge Duedahl er det ikke holdbart med den slag udsving i medicinudgifterne. Man risikerer at indføre "stop-and-go"-politik, hvor man det ene år bruger alle pengene på et nyt præparat og derfor må spare på områder, hvor man så skal investere året efter for at få kapaciteten op igen.

"Det går ikke på den lange bane," afslutter Mads Duedahl.

I regeringen har man ifølge indenrigs- og sundhedsminister Sophie Løhde fokus på de stigende priser til tilskudsberettiget medicin.

"Men jeg kommer ikke til at gå ind i konkrete forslag forud for, at vi sætter os til forhandlingsbordet med regionerne,” siger hun til Altinget.