Rigsrevisionen kritiserer Dong-investeringer

Foretager Dong Energy en forsvarlig tilrettelæggelse og risikostyring af investeringerne?  

Rigsrevisionen har gennemgået Dong Energys tilrettelæggelse og risikostyring i forhold til 8 større investeringsprojekter samt koncernens samlede investeringsniveau.

 

Det er Rigsrevisionens vurdering, at flertallet af de 8 investeringsprojekter er forsvarligt tilrettelagt. Dong Energys risikostyring i forhold til nogle af projekterne har imidlertid ikke været fuldt tilstrækkelig. 

 

Investeringsprojekterne er alle godkendt af bestyrelsen og iværksat som led i gennemførelsen af Dong Energys strategi frem mod 2015. Projekterne dækker mere end halvdelen af Dong Energys større investeringer, som er gået i drift i 2010 og 2011.  

 

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at flertallet af de gennemgåede investeringsprojekter bygger på dækkende beslutningsgrundlag og er gennemført som planlagt. 

Undersøgelsen har dog også vist eksempler på, at grundlaget for og styringen af investeringerne har haft mangler.  

 

Ét projekt og 2 af aftalerne om frasalg er således besluttet på baggrund af indstillingsmateriale, der ikke i tilstrækkelig grad har beskrevet risici forbundet med investeringerne og frasalgene. Samtidig er budgettet i mere end halvdelen af de gennemgåede projekter overskredet. Ved 2 projekter har der været et mindreforbrug på henholdsvis 4 % og 11 %. Budgetoverskridelserne har varieret mellem 6 % og 52 %. Overskridelsen på 52 % vedrørte et mindre forskningsprojekt med et budget på 325 mio. kr.  Beløbsmæssigt udgør den største overskridelse ca. 960 mio. kr. 

 

Investeringsprojekterne skal tjene sig hjem over en 20-30-årig periode. Afkastet af 

projekterne kan derfor ikke endeligt opgøres endnu. Dong Energys foreløbige beregninger viser, at de gennemgåede projekter inden for olieefterforskning og vindenergi forventes at skabe et godt afkast for Dong Energy. Andre projekter forventes imidlertid ifølge Dong Energy at medføre lavere indtjening end forventet eller direkte tab.  

 

Det er Rigsrevisionens vurdering, at Dong Energys risikostyring i forhold til koncernens samlede investeringsniveau ikke har været fuldt tilstrækkelig, idet der ikke har været indbygget tilstrækkelige risikomarginer til at imødegå de udfordringer, som er opstået i 2012. 

 

Dong Energys bestyrelse har i perioden 2007-2012 fulgt op på, at investeringsniveauet ligger inden for Dong Energys finansielle råderum. Dette er særligt sket med udgangspunkt i Dong Energys finansielle målsætning, der sætter klare grænser for, hvor meget gælden må overstige indtjeningen.  

Bestyrelsen har flere gange udtrykt bekymring for Dong Energys investeringsniveau, ikke mindst på vindområdet, Bestyrelsen har som følge heraf taget flere aktive initiativer til at sikre et investeringsniveau, der lever op til Dong Energys grænser. Bestyrelsen har dog samtidig frem til 2011 lagt vægt på at fastholde investeringsniveauet, der er fastlagt i Dong Energys strategi. I 2011 og 2012 har bestyrelsen udskudt investeringsbeslutninger som følge af den økonomiske situation og afvist 2 investeringsoplæg, der lå uden for Dong Energys strategiske fokusområde. 

 

Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at styringen af Dong Energys investeringer frem til 2011 har medført, at selskabets gæld – set i forhold til indtjeningen – har været under eller på niveau med den maksimumgrænse, som selskabet har vedtaget. I 2012 overskrides maksimum – og dermed DONG Energy’s egen grænse - væsentligt for, hvad der er et forsvarligt investeringsomfang. 

 

Problemerne i 2012 skyldes regnskabsmæssige hensættelser til fremtidige tab på naturgaskontrakter og lavere eller forsinket indtjening fra nogle af koncernens store investeringer.

Økonomien i 2012 er imidlertid også påvirket af, at flere af Dong Energys frasalg er blevet forsinket eller har indbragt mindre end forventet. Dong Energy har i 2011 og 2012 budgetteret med, at investeringerne delvist kunne finansieres af frasalg af aktiviteter og ejerandele i projekterne. Frasalgene forventedes at indbringe et større milliardbeløb. Frasalgsplanerne har imidlertid ikke i alle tilfælde været tilstrækkeligt underbyggede, og en væsentlig del af den forventede finansiering herfra er blevet forsinket eller har været lavere end budgetteret. 

 

Bestyrelsen og ledelsen i Dong Energy iværksatte ved fusionen i 2006 en proces, der skulle sikre en harmonisering af løn- og ansættelsesvilkår i selskabet. Ifølge Dong Energy havde nogle medarbejdergrupper fra de tidligere selskaber et relativt højt lønniveau. Det var derfor målsætningen at tilpasse sig det øvrige arbejdsmarked ved at reducere lønstigningstakten for disse grupper. 

 

Til brug for lønstyringen har Dong Energy udarbejdet retningslinjer for løn- og ansættelsesvilkår, personalegoder mv., der bl.a. skal medvirke til at sikre, at selskabet kan tilbyde en konkurrencedygtig løn uden at blive lønførende. Dong Energy gennemfører systematiske benchmarks af løn for udvalgte grupper af chefer og medarbejdere, svarende til ca. 1/5 af selskabets ansatte. Dong Energys systematiske benchmarks omfatter chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Production og Energy Markets, hvor lønnen i et vist omfang er bestemt af et internationalt arbejdsmarked. Herudover foretager selskabet benchmarks på ad hoc-basis. Rigsrevisionen finder, at Dong Energy bør udvide anvendelsen af systematiske benchmarks, så det bliver muligt at overvåge lønniveauet for alle væsentlige grupper af chefer og medarbejdere med henblik på at sikre, at selskabet ikke er lønførende. 

 

Rigsrevisionen har gennemgået Dong Energys benchmarks af lønniveauet vedrørende chefgruppen og grupper af medarbejdere inden for Exploration & Production og Energy Markets. Herudover har Rigsrevisionen fået forelagt resultatet af undersøgelser vedrørende medarbejdere i vindafdelingen, indkøbsfunktionen og Risk & Treasury Management. Disse undersøgelser viste, at såvel chefgruppens 292 chefer som ca. 840 mellemledere og medarbejdere, der varetager funktioner, hvor lønnen skal sammenlignes med et internationalt arbejdsmarked, havde et lønniveau, der lå under niveauet i sammenlignelige virksomheder.  

 

Rigsrevisionens egne analyser af Dong Energys lønniveau viste, at bl.a. kontor- og kundeservicemedarbejdere samt faglærte og ufaglærte medarbejdere i Dong Energy - der udgør ca. 1/3 af selskabets medarbejdere – i 2011 lå på et højere lønniveau end det, der tilbydes i sammenlignelige virksomheder på det danske arbejdsmarked. Der er endvidere indikationer på, at de mellemledere, hvor lønnen skal sammenlignes med det danske arbejdsmarked, har et lønniveau, der ligger lidt over det øvrige arbejdsmarked.  

Med hensyn til bestyrelsesaflønningen kan Rigsrevisionen konstatere, at bestyrelsesmedlemmerne ligger under niveauet sammenlignet med virksomheder i C20-indekset. 

 

Rigsrevisionens undersøgelse af lønudviklingen i Dong Energy har vist, at chefgruppen i perioden 2008-2011 havde en højere lønudvikling end det øvrige arbejdsmarked. Chefgruppens lønudvikling skal ses i sammenhæng med, at lønnen for denne gruppe lå under niveauet i sammenlignelige virksomheder. Gruppen af faglærte og ufaglærte medarbejdere samt funktionærer har ligeledes i perioden en højere lønudvikling end det øvrige arbejdsmarked på grund af bl.a. en 2-årig overenskomst i 2008. 

 

Dong Energy reducerede i 2010 lønstigningstakten for disse grupper, mens stigningen i 2011 lå lidt over det øvrige arbejdsmarked. Faglærte og ufaglærte medarbejdere samt funktionærer har af historiske årsager et højere lønniveau end det øvrige arbejdsmarked. Rigsrevisionen kan konstatere, at det – bl.a. på grund af en lavere lønudvikling efter finanskrisen – ikke er lykkedes for Dong Energy at tilpasse lønniveauet til det øvrige arbejdsmarked ved hjælp af mindre lønstigninger end markedet. Gruppen af ledere og akademikere, der i 2011 udgjorde ca. 60 % af Dong Energys medarbejdere, havde en lønudvikling under det øvrige arbejdsmarked. 

 

Dong Energy har fastsat et loft for bonusudbetalinger til chefer og medarbejdere på 25-30 % af grundlønnen. Det er imidlertid muligt herudover at modtage engangsvederlag på op til en månedsløn. Denne grænse kan overskrides, men det kræver dog for koncernledelse og direktion godkendelse fra bestyrelsen og for øvrige medarbejdere godkendelse i henhold til ”bedstefarprincippet”, dvs. godkendelse fra en chef 2 trin højere oppe i hierarkiet. Rigsrevisionens undersøgelse har vist, at 5-11 % af cheferne i perioden 2009-2011 har modtaget bonus og vederlag, der samlet overstiger 25-30 % af deres grundløn. 

 

Rigsrevisionen finder det uhensigtsmæssigt, at Dong Energy ikke har kunnet opgøre omkostninger til ledelse og administration præcist, og at selskabet som led i en omlægning af resultatopgørelsen ikke kan opgøre omkostningerne hertil for 2011 og 2012. 

 

Dong Energy har oplyst, at selskabet ved omlægningen følger omkostninger til ledelse og administration gennem benchmarks på udvalgte områder med sammenlignelige virksomheder inden for branchen.

 

Energy?  

Finansministeriet har i perioden 2007-2012 forholdt sig til Dong Energys overordnede økonomiske udvikling, valg af en kompetent bestyrelse og en række andre forhold af betydning for selskabet, herunder udbyttepolitik.  

Med hensyn til selskabets strategiske udvikling har Finansministeriet endvidere i tiden frem til januar 2008, hvor den planlagte børsnotering blev stillet i bero, og igen fra 2011 forholdt sig aktivt til selskabets udvikling.

 

I perioden efter, at børsnoteringen blev stillet i bero, var dialogen mellem Finansministeriet og Dong Energy om selskabets udvikling, strategi mv. imidlertid begrænset. Det skyldtes ifølge ministeriet, at selskabets beslutninger i væsentlig grad udmøntede den strategi, der var aftalt i forbindelse med forberedelsen af børsnoteringen. 

 

I perioden fra 2008 til udgangen af 2010 indtog Finansministeriet således en mere afventende position. Dong Energy iværksatte i denne periode et omfattende investeringsprogram med vidtrækkende betydning for selskabets økonomi. Strategien og investeringsprogrammet har medført øgede risici for staten.  

 

Om end Dong Energys beslutninger i vidt omfang lå i forlængelse af den strategi, der var aftalt i forbindelse med forberedelsen af børsnoteringen, finder Rigsrevisionen, at Finansministeriet tidligere – og senest i løbet af 2010, da udsigterne til en børsnotering ikke længere var til stede – burde have intensiveret dialogen med Dong Energy om selskabets udvikling, idet den manglende børsnotering betød, at der var behov for at få defineret en ny ejerdagsorden i forhold til selskabet.

 

Hertil kommer, at Dong Energys investeringsprogram som nævnt har haft vidtrækkende betydning for selskabets økonomi, og at selskabet voksede betydeligt i denne periode.