Rune Engelbreth vurderer naturpolitikken: Sådan er stillingen mellem rød og blå blok

KOMMENTAR: Mens blå blok fører på naturpolitiske resultater, ligger rød blok overbevisende i front, når det gælder ambitioner og visioner på naturens vegne, skriver Rune Engelbreth Larsen.

Aldrig tidligere har vi oplevet en dansk valgkamp, hvor naturen har fyldt så meget, og hvor naturløfter og -planer har stået så meget i kø. Aldrig. Nogensinde.

Det er godt nyt, hvis den galopperende naturforarmelse skal bremses. Men hvad sker der mon efter valget?

Vil det hele vise sig at være gummiformuleringer, spin og fiduser? Går vi i gang med det samme, eller vil naturen blive deponeret i syltekrukker eller udskudt i bekvemme 2025- eller 2035-planer i en tid, hvor der skal handles meget, meget hurtigt, hvis naturforarmelsen skal standses?

Vi får se. I det følgende minder jeg om, hvad det egentlig er, partierne har lovet, og vi begynder med blå blok.

Regeringspartierne Venstre, Konservative og Liberal Alliance har sammen med Dansk Folkeparti jo allerede vedtaget det største udlæg af vildskov i danmarkshistorien: yderligere 10.000 hektar urørt statsskov og lidt urørt privatskov (i dag har vi cirka 12.000 hektar urørt skov, og med de nye planer vil vi få cirka 19.000 hektar i 2026 og cirka 23.000 hektar i 2065).

Endvidere har blå blok vedtaget at etablere Danmarks første større statslige naturprojekt med vildere natur, hvor intentionen er lige præcis dét, en stribe forskere har peget på i en årrække: mere selvforvaltende natur uden tømmerproduktion og landbrugsproduktion, hvor der udsættes større græssere for at skabe naturlig dynamik og variation. Konkret er der tale om et cirka 600 hektar stort rewilding-projekt ved Fussingø i Randers Kommune.

Dømmer vi partierne på, hvad de faktisk har gjort for naturen de seneste par årtier, fører blå blok i dag overbevisende på point over rød blok. Det er dog tankevækkende, at disse tiltag er ambitiøse nok til at skrive danmarkshistorie, men at de samtidig er alt, alt, alt for marginale til at løse naturkrisen.

Og derudover er der ingen nye gennemarbejdede naturpolitiske visioner og ambitioner på banen fra blå blok. De fleste blå partier har faktisk slet ingen nedskreven naturpolitik – i bedste fald består de naturpolitiske programmer af luftige og ukonkrete tilkendegivelser.

Hvor rød blok er bagud på naturpolitiske resultater, fører de til gengæld overordentlig overbevisende på visionerne og ambitionerne fremadrettet. Lad os derfor se, hvad de lover, så vi ved, hvad vi skal minde dem om – hvis de får magt, som de har agt:

Af Alternativets naturpakke fra januar 2016 fremgår det, at partiet blandt andet vil afsætte 17 procent af Danmarks landareal til en "matrikelfast naturzone" i planloven "med biodiversitet og natur som førsteprioritet".

Det svarer til det såkaldte Aichi-mål, som Danmark og langt hovedparten af verdens lande har forpligtet sig på, men som vi herhjemme er meget langt fra at kunne indfri i dag.

I april 2019 opdaterede Alternativet naturpakken med en fireårig naturplan, der øger naturzonen til 20 procent af landarealet og 30 procent af havarealet, og som fastholder, at samtlige 107.000 hektar statsskov omlægges til urørt skov uden tømmerproduktion.

Enhedslisten har rejst en stribe beslutningsforslag, der er rygraden i partiets samlede naturplan, som blev lanceret på Naturmødet i Hirtshals 23. maj i år. Partiet vil blandt andet reservere 25 procent af landarealet og 25 procent af havarealet til naturzone "med det primære formål at bevare natur og biodiversitet", for at naturen "kan blive vildere, selvbærende og mangfoldig".

Under samme hat vil partiet etablere 35 'naturnationalparker' – det vil sige offentlige naturområder på sammenlagt cirka 100.000 hektar, hvor der udsættes større planteædere, for eksempel elg, bison og vildhest til gavn for naturen. Endvidere skal der udlægges 80.000 hektar statsskov og 20.000 hektar kommunal skov til urørt skov og opkøbes yderligere 61.000 hektar privat skov, der ligeledes udlægges til urørt skov.

Radikale har med udspillet 'Fremad – klimaet kalder' foreslået, at 20 procent af det landareal, der i dag er landbrug, skal opkøbes af staten og tages helt ud af drift for at omlægges til skov og natur. Hvor ambitiøse planerne er i forhold til natur (om der for eksempel skal være tømmerproduktion eller ej), er dog ikke specificeret.

Derudover vil partiet etablere ti "vilde naturreservater" på sammenlagt 12.000 hektar offentligt ejede arealer "for naturens skyld", hvor "naturen har førsteret".

Socialdemokratiet har fremlagt planen 'Danmark skal igen være en grøn stormagt', der blandt andet har som mål at etablere 15 vilde naturparker', "hvor træer og andre planter hverken dyrkes, høstes eller fældes, og hvor der kan udsættes forskellige større planteædere som naturforvaltere" på sammenlagt 60.000 hektar offentligt ejede arealer.

Der skal generelt være "mere beskyttet natur" i Danmark, og vi skal op på 75.000 hektar urørt skov.

Disse konkreter er desuden fremlagt i samarbejde med SF, som allerede i 2016 har foreslået at følge Aichi-målet og sikre 17 procent af Danmarks landareal med "natur og biodiversitet som det primære formål".

Det er altså de rammer, som rød blok har opstillet. Der er mange overlapninger, og der er generelt tale om grundige og konkrete rammer for natur på naturligere præmisser, som rækker langt ud over de naturpolitiske tiltag i dag.

Det betyder ikke, at blå blok ikke kan lege med, selvom partierne ikke har fremlagt nedskrevne planer med lignende konkreter, for der har faktisk også været en del blå naturpolitiske tilkendegivelser i de seneste år.

Repræsentanterne for Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige var for eksempel begge parate til at reservere syv-otte procent af Danmarks landareal til vildere natur på Naturmødet i Hirtshals i maj 2019 (et tal, de nåede ved at summere statens naturarealer og halvdelen af landbrugets marginaljorde, som bør købes fri).

Det er dog ikke ambitioner, som fremgår af de respektive partiers politiske programmer, men det viser dog, at der er lydhørhed i begge partier for at opprioritere natur på naturligere præmisser.

Konservative har ikke fremlagt mål for, hvor meget vildere natur Danmark kan eller bør rumme, men foreslog allerede i 2015, at Danmark skulle have 50.000 hektar urørt statsskov, og partiets miljøordfører, Mette Abildgaard, gentog målet 23. maj 2019 under den tv-transmitterede politiske debat på Naturmødet i Hirtshals.

Venstres miljø- og fødevareminister, Jakob Ellemann-Jensen, deltog i samme debat på Naturmødet og understregede for eksempel, at "staten skal lave natur", ikke produktion, hvilket rimer med tidligere tilkendegivelser, blandt andet "Vi har en målsætning om, at vi skal have mere natur, større natur og vildere natur".

Liberal Alliances miljøordfører, Carsten Bach, har flere gange understreget, at staten ikke bør drive tømmerproduktion, men udlægge meget mere statsskov til urørt skov: "Liberal Alliance vil arbejde for at sikre mere fri og vild natur på statens arealer". I en direkte henvendelse til Jakob Ellemann-Jensen har han for eksempel skrevet på Twitter: 

På Naturmødet i Hirtshals var Bach mindst lige så klar i spyttet: "Det, vi skal gøre lige med det samme, er, at de 110.000 hektar statsskov og de 90.000 hektar anden hektar statsnatur skal omlægges til urørt natur."

Det burde med andre ord ligge lige til højrebenet at sikre meget, meget mere sammenhængende statsnatur, hvor naturen vel at mærke har førsteprioritet og altså slipper for produktion (landbrug, skovbrug, havbrug, biavl), men til gengæld byder på store oplevelsesværdier.

De allerfleste partier har erkendt, at det offentlige bør gå forrest, og eftersom der er cirka 300.000 hektar statslig og kommunal natur at begynde på, er der ingen grund til at nøle.

Derudover bliver der brug for yderligere opkøb af private naturarealer, men flere partier har også allerede fremlagt ambitiøse finansieringsplaner.

Det altafgørende er her, at politikerne ikke (længere) bare siger, at de kalder noget 'natur', sådan som det for eksempel er tilfældet i vores 'beskyttede' naturområder i dag. Selvom vi har både naturbeskyttelsesloven, vildtreservater, EU-beskyttede Natura 2000-områder og fem store nationalparker, har naturen ikke førsteprioritet under de danske papir-beskyttelser, men forarmes derimod vedholdende af produktionsformål, eftersom der ofte både dyrkes afgrøder og tømmer i Danmarks 'beskyttede' natur.

Den slags er dybest set et naturpolitisk dobbeltspil, som vi forhåbentlig er på vej til at gøre op med nu. For dét, som talrige politikere fra både rød og blå blok altså nu siger, er, at vi som minimum skal have store sammenhængende statsarealer, hvor natur og biodiversitet får førsteprioritet, hvilket selvfølgelig kun giver mening, hvis tømmerproduktion og landbrugsproduktion er entydigt fraværende.

Derfor begynder naturpolitikken faktisk at ligne noget, der for en gangs skyld giver god mening.

I hvert fald hvis … hvis og såfremt det hele ikke bare ender i syltekrukker, fine bordtaler og uforpligtende evighedsplaner. Det skal ganske enkelt konkretiseres, præciseres og realiseres. Hurtigt. For naturforarmelsen og biodiversitetskrisen holder ingen pauser, mens vi sylter.

Det udslagsgivende spørgsmål er og bliver altså: Er politikerne lige så ambitiøse og seriøse på naturens vegne efter valget?

--------

Rune Engelbreth Larsen er forfatter, foredragsholder og fotograf med fokus på den danske natur. Han er medlem af Etisk Råd og hovedbestyrelsen i Danmarks Naturfredningsforening.

Forrige artikel Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst Jonas Herby: Løkke har bremset regelstatens vilde vækst Næste artikel Nikolaj Saadat: Medierne har forvandlet valget til et sort hul af ultimative krav Nikolaj Saadat: Medierne har forvandlet valget til et sort hul af ultimative krav
Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

Kaare Dybvad: Boligområdet er vigtig værdipolitik

INTERVIEW: Han vil dæmme op for udenlandske kapitalfondes indtog i Danmark. Gerne inden for seks måneder. Skellet mellem rig og fattig skal bygges væk, og boligpolitikken skal gøres til værdipolitik. Altinget har interviewet landets nye boligminister, Kaare Dybvad (S).