Sådan vælger SF ny formand

FORMANDSVALG: Efter Annette Vilhelmsen torsdag forlod formandsposten i SF, er partiet nu kastet ud i et nyt formandsvalg. Få et overblik over processen her.
Efter Annette Vilhelmsen trak sig som partiformand, er SF nu kastet ind i det andet formandsvalg på halvandet år.
Efter Annette Vilhelmsen trak sig som partiformand, er SF nu kastet ind i det andet formandsvalg på halvandet år.Foto: Colourbox
Jesper Birch
Efter Annette Vilhelmesen trak sig som partiformand, er SF nu kastet ind i det andet formandsvalg på halvandet år.
Efter Annette Vilhelmesen trak sig som partiformand, er SF nu kastet ind i det andet formandsvalg på halvandet år. Foto: Keld Navntoft/Scanpix

Ifølge SF's landsledelse skal den nye SF-formand vælges på et ekstraordinært landsmøde 1.-2. marts. Potentielle kandidater skal senest 13. februar klokken 10 have meldt deres kandidatur.

En kandidat skal opstilles af mindst 100 medlemmer, og selve valgproceduren er betinget af antallet af opstillede kandidater. Der er tre scenarier. 

Hvis der er én kandidat, der stiller op, bliver vedkommende valgt uden afstemning. Hvis der til gengæld er to opstillede kandidater, gennemføres der en urafstemning inden landsmødet blandt SF's medlemmer. 

Det tredje og sidste scenarie opstår, hvis der er flere end to kandidater melder sig. Så vil landsmødet danne rammen for en afstemning mellem alle kandidater.

De to kandidater, som får flest stemmer går så videre til anden og afgørende runde, hvor det så bliver op til SF's medlemmer at pege på den kommende partiformand.  

Endnu et formandsopgør?
Det er kun halvandet år siden, SF's medlemmer sidst skulle pege på en ny formand.

I oktober 2012 vandt Annette Vilhelmsen en overbevisende sejr over Astrid Krag, der torsdag skiftede fra SF til Socialdemokraterne. Annette Vilhelmsen fik 4.973 stemmer og dermed næsten dobbelt så meget som Astrid Krag. 

I nyere tid har formandsvalgene i SF været deciderede opgør mellem to eller flere kandidater.

I april 2005 vandt den tidligere Udenrigsminister Villy Søvndal formandsposten i partiets første urafstemning i historien. Han fik 3.641 stemmer, hvilket var knap 60 procent af de afgivne stemmer.

Søvndals alvorligste konkurrent til formandsposten var dengang den nu tidligere transportminister Pia Olsen Dyhr. Hun formåede at samle en tredjedel af stemmerne. Hun nævnes i dag som en af de største favoritter til den ledige formandsstol i SF.

En tredje kandidat stillede også op til valget i 2005. Det var tidligere folketingsmedlem Meta Fuglsang, som fik knap syv procent af de afgivne stemmer. 

Før Søvndals formandsepoke hed partiformanden Holger K. Nielsen. Han ledte SF-soldaterne i 14 år fra 1991-2005. Også Holger K. Nielsen kom i 1991 til magten ved et formandsopgør, hvor han knebent slog den nuværende energi-, klima-, udenrigs- og finansordfører i SF, Steen Gade.

De næste 14 dage vil vise, om SF's medlemmer for fjerde gang i træk skal vælge ny SF-formand med kampvalg. Ifølge Altinget.dks politiske analytiker Erik Holstein arbejder flere af partiers frontfigurer på at undgå det scenarie.

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Villy Søvndal

Kandidat til Europa-Parlamentet (SF), fhv. udenrigsminister og partiformand (SF)
Lærer (Kolding Seminarium 1980)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

Steen Gade

Foredragsholder, skribent, fhv. formand, Regeringens Råd for Samfundsansvar og Verdensmål
Lærer (Herning Seminarium 1969)

0:000:00