Debat

Schwalbe: Lad ulighed blive årets skældsord i 2019

DEBAT: Hvor var Helle Thorning-Schmidts reaktion, da uligheden steg under hendes regeringstid? Og hvor er regeringens reaktion i dag, når 64.500 børn lever i fattigdom? Der er i 2019 behov for et reelt opgør mod den stigende ulighed, skriver Camilla Schwalbe.

Når uligheden bliver for stor, stiger utrygheden, og så siger majoriteten fra og kræver ændringer, skriver Camilla Schwalbe.
Når uligheden bliver for stor, stiger utrygheden, og så siger majoriteten fra og kræver ændringer, skriver Camilla Schwalbe.Foto: Linda Kastrup/Ritzau Scanpix
Lise-Lotte Skjoldan
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Camilla Schwalbe
Partner og rådgiver i kommunikationsbureauet Sivil

Efter årtier med forbedret levestandard og en generel tro på en lys fremtid i det danske samfund, står vi nu i en tid, hvor håbet svinder. Kun 45 procent af de 18-29-årige ser deres generation som mere privilegerede end foregående generationer. For de 60-69-årige er det 80 procent.

Samtidig tror kun 4 ud af 100 danskere, at velfærden bliver bedre de kommende år.

Behov for reelt opgør
Politikerne kan slå tallene hen med henvisning til psykologi, og de kan gentage for sig selv og medierne, at det må skyldes, at borgerne simpelthen ikke ved nok om, hvad politikerne gør.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.
Du kan kommentere indlægget i bunden – vi opfordrer til en konstruktiv og ordentlig tone i debatten.
Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Men behovet for et reelt politisk opgør med uligheden i vores samfund er mere relevant end nogensinde.

Lige fra populisterne i Italien til de gule veste i Frankrig og de grundforvirrede briters famlende og uskønne Brexit-forløb går et tema igen: befolkningens harme over uligheden i et samfund, de snart ikke kan genkende længere.

Omkring 90 procent af elitens børn opnår gode resultater i dansk. I underklassen er det kun 50 procent, der kan sige det samme.

Camilla Schwalbe
Partner og rådgiver i Sivil

I vores egen lille andedam har skiftende regeringer vendt det blinde øje til de stigende kritiske strømninger, som er allestedsnærværende. Fra Helle Thorning-Schmidts manglende reaktioner, da uligheden steg i hendes regeringstid, til den nuværende regerings manglende reaktion på, at 64.500 børn i Danmark lever i fattigdom.

Hvem bliver rigere?
Men måske er det mig, der tager fejl? Politikerne lader os vide, at det går godt her til lands. Beskæftigelsen er høj, der er penge i kassen, vi bliver rigere. Men hvem er "vi"?

Det er de 25 procent flere millionærer, der er kommet til de seneste 20 år.

Det er den ene procent af de rigeste her til lands, hvis position de seneste år er blevet mere beskyttet ved udfladning af den progressive indkomstskat.

Og det er den samme 1 procent, hvis formuer beskyttes af utidssvarende og skævvridende beskatninger på arv og den nemme og billige adgang til at overføre ejendomme til de næste generationer, hvilket er en hæmsko for samhørigheden og ligheden i samfundet.

Dobbelt så mange fattige børn
Uden for dette ”vi” står de konkrete samfundsudfordringer og banker på.

Der står det foruroligende stigende antal af fattige i Danmark: Antallet af fattige børn er fordoblet siden 2002. Al forskning peger på, at en barndom i fattigdom har vidtrækkende konsekvenser for mennesker resten af livet.

Omkring 90 procent af elitens børn opnår gode resultater i dansk. I underklassen er det kun 50 procent, der kan sige det samme. Det er ulige, urimeligt og hamrende uklogt.

Lyt på vandrørene
Over de sidste cirka 15 år har politikerne sat indkomstskatten ned med over 50 milliarder frem for at prioritere arbejdsmiljø, bekæmpelse af social dumping, værdige tilbagetrækningsmuligheder og et ordentligt og trygt dagpengesystem.

I praksis er der tale om en udfasning af efterløn, markante og løbende forringelser af dagpengeordningen, strammere førtidspensions- og fleksjobordninger og højere pensionsalder. En række overførselsindkomster er blevet sat ned og er reelt fattigdomsydelser i dag.

Eksemplerne på de nedbrydende konsekvenser af en øget ulighed i befolkningen står i kø disse år. Men hvis de internationale erfaringer ikke gør indtryk, så kan politikerne passende lytte på vandrørene, hvor flere danske erhvervsledere har hejst et advarselsflag imod den stigende ulighed i Danmark, senest administrerende direktør for ISS, Jeff Gravenhorst.

Utrygheden stiger
Det, der historisk set har gjort Danmark stærkt og givet landet sammenhængskraft, har været fordelingen af goder i samfundet, som har ført til tryghed og tillid. Det har skabt vores velfærdssamfund.

Men når uligheden bliver for stor, stiger utrygheden, og så siger majoriteten fra og kræver ændringer. Det er det, vi ser i Italien, i Frankrig og i England i disse dage.

Jeg vil opfordre alle politikere til at have nogle konkrete og seriøse bud på udligningen af den stigende ulighed, vi lige nu er vidne til. Både for Danmarks skyld, demokratiets skyld og for de fattige børns og de udsatte menneskers skyld.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Camilla Schwalbe

Chef for Kommunikation og Public Affairs, Novavi
Socialrådgiver









0:000:00