SF: Civilsamfundet skal forebygge kriminalitet og radikalisering

Af Trine Torp (SF)
Socialordfører

Danmark har haft stor succes med at forebygge ungdomskriminalitet. Antallet af sigtede og mistænkte er faldet konstant siden 2001, og siden 2006 er faldet næsten 50 % for alle typer kriminalitet. Faldet er størst for (den i forvejen meget lave) kriminalitet blandt børn under den kriminelle lavalder og også for grovere kriminalitet som vold og røveri. Det er en rigtig positiv udvikling, som i høj grad skyldes et godt, kriminalpræventivt arbejde.

Samtidig ser vi en bekymrende udvikling, som træder klart frem ved de seneste terrorangreb i Vesteuropa: en stigende sammensmeltning mellem unge i kriminelle grupper med lav voldstærskel og grupper af radikaliserede islamister. Det giver det kriminalpræventive arbejde en ny dimension og gør det vigtigere end nogensinde.

Derfor bør vi bygge videre på de gode erfaringer, vi allerede har, og skærpe det kriminalpræventive arbejde endnu mere. Jeg tror, at vi har mulighed for at løfte det til et nyt niveau. Civilsamfundet har en central rolle i den forbindelse.

Vi kan bygge nok så høje mure af beskyttelse gennem ressourcekrævende antiterrorpakker. Men hvis ikke vi sætter markant og tidligt ind i forhold til sammenhængskraft, inklusion, medborgerskab og forebyggende antiradikalisering, vil der altid kunne konstrueres stiger, der er højere.

Trine Torp
Socialordfører for SF

Netværk skabes, når tråde samles
Et godt forebyggende arbejde bygger i høj grad på tæt koordinering mellem de mange instanser, der er omkring familien og et barn eller en ung, som er ude på et skråplan. Politi, socialforvaltning, retsvæsen, skole, dagtilbud, PPR, uddannelsesvejledere, gadeplansarbejdere, misbrugsbehandlere, jobcentret og så videre skal arbejde tæt sammen og koordinere hurtigt og med konsekvens, når en ung er inde i en kriminel udvikling.

Vi skal konsekvent fastholde, at vi ikke vil lade de unge fortsætte den vej. Vi vil have dem ind på et konstruktivt spor, og vi vil rykke sammen omkring dem og deres familier, indtil det lykkes.

Basis i bekæmpelsen af ungdomskriminalitet og radikalisering er at skabe sammenhængskraft i samfundet, så alle borgere kommer med i fællesskabet. Det forudsætter, at civilsamfundet i den unges lokalsamfund mobiliseres, sideløbende med at de offentlige systemer handler koordineret. Gårdmanden, boligforeningens bestyrelse, onklerne, de lokale erhvervsdrivende, der skal skaffe en praktikplads, fodboldtræneren og så videre. Al erfaring viser, at de har enorm betydning – og at de faktisk stiller op, når det gribes rigtigt an.

Det ser vi for eksempel i de gode erfaringer med bydelsmødre og mødregrupper i udsatte boligområder. Mødrene har ressourcer, der endnu ikke har været bragt i spil, men en udstrakt hånd og støtte til mødreinitiativerne har vist sig at rumme et stort potentiale. Det er erfaringer, vi skal bygge videre på, så de gensidige relationer fra medmenneske til medmenneske kan styrkes.

Genoprettende ret som alternativ til straf og retsforfølgelse
Vi skal inddrage civilsamfundet på en helt ny måde i forebyggelse af ungdomskriminalitet. Erfaringer i blandt andet Norge og Nordirland har vist, at der er gode muligheder i at arbejde med 'genoprettende ret'. I et direkte møde mellem gerningsmand og offer mægles mellem dem, og det kan aftales, hvad gerningsmanden skal gøre over for offeret eller lokalområdet for at rette op på sine handlinger og genskabe tillid.

Begge parter skal selv ønske at medvirke, og forløbet kan ofte både hjælpe offeret markant, bryde med kriminelle mønstre og få en ung til at forholde sig til sine kriminelle handlinger. Det er en meget frugtbar metode, hvor det offentlige bidrager med rammesætning, mæglere og støtte til opfølgningen, samtidig med at den flytter fokus og indsats over i civilsamfundet – i det direkte møde mellem gerningsmanden og dem, der har lidt overlast.

Vi skal bygge på gode erfaringer i det kriminalpræventive arbejde og løfte det endnu mere – også for at modvirke, at unge glider ind i radikaliserede grupper. En forstærket inddragelse af civilsamfundet i arbejdet og indførelse af genoprettende ret er helt centralt for at kunne det.

Vi kan bygge nok så høje mure af beskyttelse gennem ressourcekrævende antiterrorpakker. Men hvis ikke vi sætter markant og tidligt ind i forhold til sammenhængskraft, inklusion, medborgerskab og forebyggende antiradikalisering, vil der altid kunne konstrueres stiger, der er højere.