Skipper: "Det, der vil afgøre straffen, er, hvor man er vokset op, og det er ikke at behandle folk lige"

Hashsalg, hærværk og indbrud i et ghettoområde skal kunne give en dobbelt så hård straf, som hvis det bliver udført andre steder.

Det bliver et af forslagene i regeringens indsats mod parallelsamfund, afslørede statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og justitsminister Søren Pape Poulsen (K) søndag.

”De skærpede strafzoner kan udpeges alle steder på landkortet – fra Hellerup til Gellerup – hvis politiet vurderer, at området er særligt kriminalitets- og utryghedsplaget,” skriver justitsminister Søren Pape Poulsen på Facebook.

Enhedlistens politiske ordfører, Pernille Skipper, der selv er jurist, er kraftigt imod forslaget.

At bruge højere straf er jo det mindst nye overhovedet.

Pernille Skipper

Altinget har bedt hende uddybe kritikken.

Hvorfor er det en dårlig idé at give mulighed for dobbelt straf i bestemte områder?

Det er en følelse, man appellerer til. Og følelser forhindrer altså ikke kriminalitet. Lige meget, hvor meget Søren Pape knuger hænderne og stamper i jorden, så fjerner det ikke kriminalitet, at han virkelig føler for det.

Pernille Skipper

"Det strider imod principperne for et retssamfund, hvis den, der bor i et udsat boligområde, får dobbelt straf i forhold til én fra Hellerup eller Holte. Det er et retssamfundsprincip om at være lige for loven, som man leger meget voldsomt med her."

"Og så tror jeg ikke, det virker. Der er ingen dokumentation for, at det at sætte straffen op, betyder mindre kriminalitet. Vi har spurgt Justitsministeriet utallige gange, om de har nogen dokumentation for det, og det har de ikke."

"Det er en følelse, man appellerer til. Og følelser forhindrer altså ikke kriminalitet. Lige meget, hvor meget Søren Pape knuger hænderne og stamper i jorden, så fjerner det ikke kriminalitet, at han virkelig føler for det."

"Hvis du får dobbelt straf i et udsat boligområde, i en ghetto, så vil de organiserede kriminelle sende de små aspirantdrenge på 14 år til at klare ærterne for sig, eller også vil de flytte kriminaliteten til naboområdet lige på grænsen af zonen. De er jo ikke decideret dumme."

"Så jeg tror ikke, det her har anden effekt end at være et valgkampsoplæg."

Du siger, at de kriminelle vil sætte de små drenge til det eller flytte kriminaliteten til naboområdet. Hvor ved du det fra?

"Vi ved, at kriminalitet sjældent er så velovervejet og så planlagt, at folk laver en liste for og imod og afvejer straffen i forhold til indtjening og så videre. Men der er nogle undtagelser, hvor straf kan indgå i overvejelserne hos nogle af meget organiserede kriminelle. De er desværre bare rigtig gode til at arbejde sig uden om den straf. Det er også derfor, det er svært for politiet at ramme bandemedlemmer."

"De meget velovervejede udfører sjældent kriminaliteten selv, og hvis de endelig gør, så er de kloge nok til lige at flytte kriminaliteten ind i et andet område, så de sælger hashen på den ene side af gaden i stedet for den anden."

Kan det være tryghedsskabende i sig selv for folk i udsatte områder, at de oplever, at nu bliver der gjort noget?

"Jeg tror, en af de store farer ved det her udspil er, at vi giver folk en idé om, at det er meget mere farligt, end det er, og at der er meget mere kriminalitet, end der er."

"Der er en ret voldsomt nedadgående tendens for kriminalitet i udsatte boligområder, men når man smider så store og voldsomme forslag ind, som nærmest udstiller bestemte boligområder som undtagelseszoner – for det er det signal, man sender, når der er brug for at indføre et særligt retssystem i de områder – så sender man også et signal om, at der er meget farligere, end der egentlig er. Jeg tror, det kommer til at virke modsat, så folk bliver mere utrygge, end de burde være."

"Man skal ikke negligere, at der er problemer, og at de mennesker, der bor der, ofte føler sig utrygge – det er jeg fuldstændig med på. Men hvis man overreagerer og sender signaler, så områderne nærmest fremstår som krigszoner, så synes jeg ikke, man lever op til det at være en ansvarlig politiker. En ansvarlig politiker fortæller sandheden. Den er, at vi har problemer. Heldigvis går det nedad, og der er ting, vi kan gøre, som virker. Men det er ikke snuptagsløsninger som højere straffe."

Hvad skal man så gøre?

"Vi skal tale om, hvad der virker forebyggende. Meget af det er faktisk i gang, det er også derfor, kriminaliteten allerede falder."

"Vi burde snakke mere om, hvordan en ordentlig tid i folkeskolen og mentorer for unge på kanten kan forhindre dem i at komme ud i en kriminel løbebane."

"Vi burde være meget bedre til at stille fritidsjob til rådighed, så de unge har noget at rive i og får nogle penge mellem hænderne, så de får lidt af den frihed, man gerne vil have, når man er teenager. Så man får et rigtigt job i stedet for at sælge hash for nogle onde mennesker."

"Og så burde vi tale om, hvordan vi opper ssp-samarbejdet med hjælp til hele familien, når en ung er på kanten af kriminalitet. Man skal ikke kun tale om den unges kriminalitet, men også om forældrenes arbejdsløshed, søsterens psykiske problemer, eller hvad der ellers er i familien. Hvis man hjælper den samlede familie, får man også hjulpet den unge, og så slipper man for at få flere kriminelle i fremtiden."

De metoder, du nævner, har man jo talt om i mange år. Har regeringen ikke en pointe i, at der er brug for at tage nye, mere radikale metoder i brug?

"At bruge højere straf er jo det mindst nye overhovedet. Det er jo ikke en ny tanke at straffe mere."

"Jeg tror ikke, denne regering er kommet med andet end forslag om højere straf, og det er samtidig med, at de ikke har nogen dokumentation for, at det virker. De forslag, jeg kommer med, har vi dokumentation for virker."

"Højere straf er det ældste forslag i bogen og samtidig det mest ineffektive."

Du siger, at man ikke behandler folk lige. Men hvis du eller direktøren fra Risskov begår kriminalitet i den særlige strafzone, kan I jo også blive straffet dobbelt, så hvad er problemet?

"Direktøren i Risskov begår jo ikke kriminalitet i et udsat ghettoområde. Det her vil jo betyde, at den samme kriminalitet vil blive straffet dobbelt så hårdt for Ali, hvis far er taxachauffør og hvis mor er på kontanthjælp, som for Peter med en far, der er direktør og en mor, der designer tøj i Holte. De to kan lave præcis samme kriminalitet, og den ene vil få dobbelt så høj straf som den anden, fordi han tilfældigvis bor et bestemt sted, som han ikke selv har valgt."

Det er jo ikke personmøntet, så hvis Peter begår kriminalitet i ghettoen, bliver han også straffet hårdere?

"Folk begår jo ofte kriminalitet der, hvor de opholder sig. Derfor vil det her betyde en klar forskelsbehandling, hvor de, der vokser op under trangere kår, kan blive straffet hårdere end de ressourcestærke, der vokser op i rige områder. De kan få forskellig straf, selvom de begår samme forbrydelse. Det, der vil afgøre straffen, er, hvor man er vokset op, og det er ikke at behandle folk lige."

Regeringen vil give politiet mulighed for at udpege de særlige strafzoner. Er det positivt, at det på den måde netop bliver i de områder, hvor der aktuelt er særlige problemer?

"Det betyder jo, at det er politiet, som de facto er med til at give straffen. Det plejer at være noget, vi overlader til domstolene, som er uafhængige, at afgøre. Politiet vil pludselig få en markant indflydelse på, hvor høj straf folk får og kan vel nærmest være med til at udpege zonerne. Hvis det kommer til at foregå ligesom med visitationszonerne, bliver det meget svært at gennemskue, hvilke kriterier der ligger til grund for det."

Kan man forestille sig, at det kan blive misbrugt?

"Det er helt sikkert, at problemet ved ugennemskueligheden er, at det enten kan blive tilfældigt, hvor zonerne er. Eller det kan blive brugt til at ramme bestemte personer. Ugennemskueligheden i lovgivning hører ikke hjemme i et retssamfund. Der skal vi kunne vide og forudse, hvad vi bliver straffet for hvornår, og det kan man ikke, hvis man ikke kan gennemskue, hvad politiet flytter zoner efter, og hvornår de gør det."