Skolernes nye trivselsmålinger skaber strid

UENIGHED: Skal den nationale trivselsmåling i folkeskolen kunne bruges til noget, kræver det, at kommunerne også får adgang til oplysninger om det enkelte barn, mener KL og Psykiatrifonden. Det vil undervisningsministeren ikke umiddelbart være med til.

Kommunerne skal have adgang til oplysninger om den enkelte elev, mener Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg.
Kommunerne skal have adgang til oplysninger om den enkelte elev, mener Anna Mee Allerslev (R), der er formand for KL's børne- og kulturudvalg.Foto: KL
Erik Bjørn MøllerCecilie Gormsen

469.827 elever fra landets folkeskoler har netop deltaget i den første nationale trivselsmåling, men nu er der opstået uenighed mellem kommunerne og Undervisningsministeriet om, hvordan målingerne skal bruges.

Landets kommuner kræver, at de får adgang til oplysningerne fra målingerne helt ned til den enkelte elev. Det fortæller formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), der også er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

”Kommunerne ønsker at få adgang til data på cpr-niveau for at kunne foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har. Det kan fx være, at kommunerne vil analysere sammenhængen mellem elevens trivsel og øget fravær. Derudover skal målingerne understøtte den dialog, som den enkelte lærer eller pædagog har med den enkelte klasse eller elev. For hvis der er elever, der ikke trives - og det kommer til udtryk i trivselsmålingen – er det vigtigt, at det pædagogiske personale eller sundhedsplejersken kan følge op på, hvordan eleverne har det,” siger Anna Mee Allerslev.

Antorini afviser krav
KL har sendt et brev til Undervisningsministeriet med sit krav – men møder ikke umiddelbar opbakning fra undervisningsminister Christine Antorini (S), der fastholder, at målingerne skal bruges til at arbejde med trivsel på klasse- og skoleniveau.

Fakta
Den første nationale trivselsmåling i folkeskolen er netop blevet gennemført i løbet af de seneste godt to måneder. Trivselsmålingen er indført som et led i folkeskolereformen og skal give mulighed for at følge op på det politiske mål om, at elevernes trivsel skal forbedres. 469.827 elever fra næsten samtlige af landets folkeskoler deltog i trivselsmålingen. Der er modtaget besvarelser fra 85 pct. af alle folkeskoleelever. I løbet af april får skoler og kommuner adgang til at se resultatrapporter med svarfordeling for de enkelte spørgsmål i trivselsmålingen - med klassen som det laveste niveau. Men  det er ikke godt nok, mener KL og Psykiatrifonden, der ønsker adgang til data for den enkelte elev.

Kilde: Undervisningsministeriet

”Undersøgelsen skal naturligvis suppleres med lærerne og pædagogernes kendskab til den enkelte elev og klassens sociale miljø. Ekspertgruppen om elevernes trivsel, som har rådgivet ministeriet om udformningen af undersøgelsen, har anbefalet anonymitet for at sikre så retvisende svar som muligt. Jeg er enig med KL i, at resultaterne fra målingen skal anvendes bedst muligt, og vi er allerede i dialog om, hvordan vi sikrer det. Det er helt afgørende, at trivselsmålingen giver mening for dem, der skal bruge den i praksis, og derfor har jeg også igangsat en evaluering af trivselsmålingen,” siger ministeren i en skriftlig kommentar til Altinget.

Også Psykiatrifonden, der i over 10 år har undervist elever og lærere på skoler i hele landet i psykisk trivsel og sundhed, presser ministeren. En undersøgelse fra Psykiatrifonden viser, at hver tredje forælder til skolebørn mener, at skolen ikke gør nok for at sikre deres barns trivsel, og man mener ligesom KL, at der skal gøres op med anonymiteten, hvis trivselsmålingerne skal kunne bruges til noget. 

Ekspertgruppen om elevernes trivsel, som har rådgivet ministeriet om udformningen af undersøgelsen, har anbefalet anonymitet for at sikre så retvisende svar som muligt.

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

Læs hele artiklen på Altinget: uddannelse her (kræver abonnement)

 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Anna Mee Allerslev

Fhv. beskæftigelses- og integrationsborgmester (R), Københavns Kommune
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2005), cand.jur. (Københavns Uni. 2016)

Christine Antorini

Sygeplejerske-studerende, fhv. adm. direktør, Life Fonden
cand.comm. i offentlig forvaltning (Roskilde Uni. 1994)

0:000:00