Skolernes nye trivselsmålinger skaber strid

Ekspertgruppen om elevernes trivsel, som har rådgivet ministeriet om udformningen af undersøgelsen, har anbefalet anonymitet for at sikre så retvisende svar som muligt.

Christine Antorini (S)
Undervisningsminister

469.827 elever fra landets folkeskoler har netop deltaget i den første nationale trivselsmåling, men nu er der opstået uenighed mellem kommunerne og Undervisningsministeriet om, hvordan målingerne skal bruges.

Landets kommuner kræver, at de får adgang til oplysningerne fra målingerne helt ned til den enkelte elev. Det fortæller formanden for KL's børne- og kulturudvalg, Anna Mee Allerslev (R), der også er beskæftigelses- og integrationsborgmester i Københavns Kommune.

”Kommunerne ønsker at få adgang til data på cpr-niveau for at kunne foretage yderligere analyser af de fokusområder og udfordringer, som den enkelte kommune har. Det kan fx være, at kommunerne vil analysere sammenhængen mellem elevens trivsel og øget fravær. Derudover skal målingerne understøtte den dialog, som den enkelte lærer eller pædagog har med den enkelte klasse eller elev. For hvis der er elever, der ikke trives - og det kommer til udtryk i trivselsmålingen – er det vigtigt, at det pædagogiske personale eller sundhedsplejersken kan følge op på, hvordan eleverne har det,” siger Anna Mee Allerslev.