Socialdemokratiet afviser blå kritik: Vores landbrugsudspil koster ikke arbejdspladser

Landbruget kommer ikke til at miste arbejdspladser, hvis regeringens landbrugsudspil føres ud i livet, mener Socialdemokratiet. Partiet har fortsat ikke beregninger, der kan understøtte påstanden.

Der bliver samlet set ikke færre arbejdspladser i landbruget, hvis regeringens udspil føres igennem, siger Socialdemokratiet
Der bliver samlet set ikke færre arbejdspladser i landbruget, hvis regeringens udspil føres igennem, siger SocialdemokratietFoto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix
Andreas Arp

Regeringens landbrugsudspil kommer samlet set ikke til at føre til et tab af arbejdspladser i landbruget.

Det siger Socialdemokratiets fødevareordfører Anders Kronborg nu i et interview med Altinget.

”Dansk landbrug skal rustes til en grønnere fremtid og være et foregangslandbrug. Derfor kommer vores udspil heller ikke til at koste arbejdspladser,” siger ordføreren.

Kronborg tilføjer dog, at der med en ”ambitiøs grøn omstilling vil være en risiko”, og at man i sit seneste aftaleudkast derfor også lægger op til, at en kommende forligskreds skal mødes løbende i de kommende år for at ”følge konsekvenserne meget tæt”.

Meldingen fra regeringspartiet kommer efter, at både Dansk Folkeparti og Venstre åbent har kritiseret regeringen for ikke at kende det mulige jobtab ved sit eget udspil, som blev præsenteret i april.

DF’s miljøordfører René Christensen kalder det ”pinligt”, mens Venstres Troels Lund Poulsen anklager regeringen for bevidst at ”mørklægge” konsekvensberegningerne.

Landbrugsforhandlingerne - det handler de om

Forhandlingerne handler om at gøre noget ved to centrale udfordringer for dansk landbrugsproduktion.

  1. Landbruget står for en stor udledning af CO2, der er årsag til klimaforandringer. De nuværende forhandlinger indgår derfor som en del af regeringens større klimahandlingsplan, der har til formål at opnå klimalovens bindende målsætning om at reducere drivhusgasserne med 70 procent i 2030.
  2. Landbruget står også for en stor udledning af kvælstof, der er en central årsag til iltsvind og fiskedød i det danske vandmiljø. Danmark er i den forbindelse forpligtet til at gøre noget ved problemet inden 2027 på grund af EU's vandrammedirektiv.

Forhandlingerne tager i øvrigt udgangspunkt i følgende to passager fra forståelsespapiret bag regeringen:

  1. "Et bindende reduktionsmål for landbruget skal forpligte erhvervet til at nedbringe udledningen af drivhusgasser. Landbrugsstøtten skal bruges aktivt som et redskab til at give landmænd incitament til at omstille til mere bæredygtig produktion og på den måde understøtte den grønne omstilling i erhvervet. En ny regering vil også tage initiativ til en jordreform, herunder udtagning af landbrugsjord til natur."
  2. "Regeringen vil fremlægge en plan for implementering og efterlevelse af EU’s vandrammedirektiv."

Fra Fødevareministeriet lyder forklaringen, at det på nuværende tidspunkt er for usikkert at regne på jobeffekten af udspillet, da man lægger op til, at der skal laves en ny reguleringsmodel for kvælstofsindsatsen.

Den model skal der først tages stilling til i 2023 og 2024, og ministeriet vil derfor først kunne levere ”relevante konsekvensberegninger” til den tid.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00