Spareplan: Udenrigsministeriet neddrosler terrorforebyggelse og nedrustning

BESPARELSER: Trods løfter om det modsatte fra Venstre svækkes Udenrigsministeriet, der nedlægger og neddrosler arbejdsopgaver. Blandt andet terrorbekæmpelse, opgaver i Mellemøsten, nedrustning samt klima får med sparekniven. Radikale kalder det horribelt.

Foto: Asger Ladefoged/Scanpix
Kasper Frandsen

Det får tydelige konsekvenser for Danmarks internationale engagement, at Udenrigsministeriet som følge af regeringens besparelser skal nedlægge hver 10. stilling.

Eksempelvis dropper ministeriet helt sit arbejde med nedrustning og i Balkan-landene, mens man skruer ned i Mellemøsten og Østeuropa samt på ligestillingsarbejdet, CSR-rådgivning og terrorbekæmpelse, erfarer Altinget.

Det er hovedtrækkene i en spareplan, som blev fremlagt i ministeriet onsdag.

Før valget lovede Venstres daværende udenrigsordfører, Søren Pind, at man ville styrke Udenrigstjenesten med 70 millioner kroner.

Det er horribelt og ikke til at forstå, at man skærer eksempelvis i naboskabsprogrammet og i Mellemøsten, som verden ser ud nu med et Mellemøsten i brand og et Rusland i offensiven i Østeuropa.

Martin Lidegaard (R), Tidligere udenrigsminister

Med besparelserne begår Venstre ”et vaskeægte løftebrud”, mener tidligere udenrigsminister og udenrigsordfører for Radikale, Martin Lidegaard.

”Det er horribelt og ikke til at forstå, at man skærer eksempelvis i naboskabsprogrammet og i Mellemøsten, som verden ser ud nu med et Mellemøsten i brand og et Rusland i offensiven i Østeuropa,” siger Martin Lidegaard til Altinget.

Besparelser får konsekvenser
Det Arabiske Initiativ skæres ned fra syv til fire lande. Og Naboskabsprogrammet skal udelukkende støtte projekter i Ukraine og Georgien, hvor Rusland er mest aktiv. Tidligere var naboskabsprogrammet i syv land.

De nye besparelser får konsekvenser for Danmarks evne til at agere på den internationale scene, lyder det fra professor og ekspert i Danmarks Udenrigstjeneste Martin Marcussen fra Københavns Universitet.

”Man får det, man betaler for. Det er voldsomme besparelser for en Udenrigstjeneste, der allerede bløder efter mange sparerunder,” siger han til Altinget.

Martin Marcussen kalder ”det meget mærkeligt”, at besparelserne kommer, før regeringens udenrigspolitiske gransker, Indien-ambassadør Peter Taksøe-Jensen, er klar med sine anbefalinger til fremtidens danske udenrigspolitik.

Det var ikke muligt at få en kommentar fra udenrigsminister Kristian Jensen (V).

Den nye plan påbegyndes 1. marts og skal være implementeret 1. august 2016.

Læs hele historien på Altinget: udvikling (kræver abonnement). Få et gratis prøveabonnement her.

Dokumentation

Udenrigstjenesten i 2016
Regeringen skar med finansloven for 2016 ca. 2,9 mia. kr. i udviklingsbistanden.

Det betyder blandt andet, at man lukker tre ambassader i hhv. Nepal, Mozambique og Bolivia. Desuden lukker man ambassadekontoret i Zimbabwe.

I alt skal Udenrigsministeriet spare 200 mio. kr. Heraf mangler 80 mio. kr. til løn, som betyder, at 200 stillinger skal nedlægges. 35-40 ansatte er allerede blevet afskediget, allerede hurtigt efter finansloven for 2016 var på plads.

Ny plan for ministeriet
Ministeriets ledelse orienterede onsdag 3. februar medarbejderne om sin plan for, hvordan man vil indrette Udenrigstjenesten, når hver 10. stilling skæres væk. Den plan sættes i søen 1. marts og vil være fuldt implementeret fuldt 1. august 2016.

Planen fokuserer på tre områder: Omorganisering, effektivisering og prioritering. Den indebærer ikke mindst en synlig prioritering af ministeriets fremtidige opgaver, baseret hovedsageligt på regeringsgrundlaget og udenrigsminister Kristian Jensens (V) prioriteter.

1. Effektiviseringer
Her findes ca. 39 årsværk.

Man fjerner trin i beslutningsprocesser, så eksempelvis grænsen for enhedernes kompetence til at bevilge penge til bistandsprojekter fremover vil være på 10 mio. kr. Før var grænsen 5 millioner kroner, før ministeren skulle godkende projektet.

Desuden har interne budgetanalyser peget på arbejdsgange i ministeriet, der kan forenkles.

2. Omorganisering
Her er der allerede fundet ca. 100 årsværk gennem nedlæggelsen af fire repræsentationer og nedprioriteringerne i bistandsarbejdet på tre andre. I hjemmetjenesten sker der følgende omstruktureringer:

Syv kontorer i hjemmetjenesten nedlægges, mens to nye opstår. Eksempelvis nedlægges 3GF-kontoret (Global Green Growth Forum), hvor blandt andet samarbejdet med den famøse klimaorganisation GGGI har ligget. Kontorets opgaver lægges i stedet ind under grøn vækst-kontoret. Al multilateral bistand samles til gengæld i et nyoprettet kontor.

UFT (Udviklingsfaglig Tjeneste) nedlægges. Man har allerede skåret afdelingen ned fra 40 til 30 med arbejdere. Tjenesten har bestået af udviklingsfaglige eksperter som læger og ingeniører, der skulle rådgive Udenrigsministeriet.

De resterende 30 medarbejdere flyttes ud på ambassaderne eller til landekontorerne hjemme eller flyttes til Danidas økonomikontor, som bliver styrket.

Desuden sammenlægger man folkerets- og menneskerettighedskontorerne, så al international jura nu ligger i ét kontor. Ministeriets behandling af de mange aktindsigtsanmodninger styrkes og ensartes ved fremover at finde sted i et nyoprettet kontor for koncernjura, som også skal tage sig af de øvrige stats- og forvaltningsretlige opgaver.

Endelig sammenlægges og forenkles nogle af ministeriets administrative enheder, og døgnvagtordningerne skæres ned fra 3 til 2.

3. Prioritering
Her findes ca. 50 årsværk.

Udenrigsministeriet skal ikke længere strategisk beskæftige sig med nedrustning eller Balkan-området.

Naboskabsprogrammet skal kun fokusere på Ukraine og Georgien. Dermed vil man ikke længere støtte projekter i Albanien, Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Hviderusland eller Moldova.

Det Arabiske Initiativ skærer ned på lande. Så man går fra syv til fire lande, der skal støttes under Det Arabiske Initiativ.

Ministeriet vil også skære ned på sit arbejde inden for miljø-, klima- og energibistanden.

Desuden vil ministeriet neddrosle det internationale ligestillingsarbejde, CSR-rådgivningen og terrorforebyggelse.


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Lidegaard

MF (R), politisk leder, Radikale
cand.comm. (Roskilde Uni. 1993)

Ulrik Vestergaard Knudsen

Vicegeneralsekretær, OECD, medlem, Dansk Konkurrenceevneråd
cand.polit. (Københavns Uni. 1994)