7. juli 2021 kl. 16.30

Stefan Löfven fortsætter som Sveriges statsminister

Bare to uger efter han blev væltet, kan den svenske statsminister igen forsøge at danne regering. Sidste gang var i 2018, og der tog det 134 dage.

173 af Riksdagens medlemmer stemte imod Stefan Löfven onsdag, men det er lige nok til, at han kan fortsætte som statsminister.Foto: Tt News Agency/Reuters/Ritzau Scanpix

Caroline Tranberg

Podcastredaktør

Socialdemokraternes leder, Stefan Löfven, er tilbage på posten som Sveriges statsminister.

Det står klart efter en afstemning i Riksdagen onsdag.

Her måtte Löfven ikke have et flertal af Riksdagens 349 medlemmer imod sig, og det undgik han med bare to stemmer. 173 medlemmer stemte nej til, at Löfven skulle fortsætte som statsminister, mens 116 stemte ja, og 60 stemte blankt.

Ja-stemmerne kom fra Löfvens eget parti, Socialdemokraterne, og fra regeringspartneren Miljøpartiet. De blanke stemmer i Riksdagen, som dermed ikke stemte imod Löfven, kom fra Centerpartiet, Venstrepartiet og en enkelt løsgænger.

På det efterfølgende pressemøde opfordrede Löfven partierne til at tænke over, hvor de kan gå på kompromis.

"Landet har brug for en regering. Det er en problematisk parlamentarisk situation, men alle skal hjælpe og bidrage til en løsning. Vi kommer til at være lydhøre overfor, hvad partierne siger," sagde Löfven, og afslørede, at han vil præsentere sine ministre fredag.

To uger tidligere…

Den 21. juni måtte Löfven gå af som statsminister, efter hans regering havde tabt en mistillidsafstemning i Riksdagen.

Afstemningen blev sat i værk, efter regeringens hidtidige støtteparti, Vänsterpartiet, havde været stærkt utilfredse med, at regeringen ville sætte huslejen fri for nybyggeri, så der ikke længere skulle være noget loft.

Da Löfven trak sig, var det op til oppositionens leder, Ulf Kristersson fra partiet Moderaterna, at danne en regering. Men efter samtaler med de andre partier i Sverige måtte han opgive. Det nævnte Löfven også på pressemødet onsdag:

"Lederen af den politiske opposition faldt uden at have en plan for, hvordan landet skulle styres. Efter to dage kastede han håndklædet i ringen," sagde den svenske statsminister, og understregede efterfølgende, at det er en "vanskelig situation".

Nu er det op til Löfven at forsøge at danne en ny regering. Da han vandt det seneste valg i 2018, tog det 134 dage. Dengang blev krisen løst med den såkaldte Januaraftale, der er en slags forståelsespapir mellem Socialdemokratiet, Miljöpartiet og de to borgerlige partier Centerpartiet og Liberalerna.

Da Sverige har faste mandatperioder, vil der, uanset hvad der sker i Löfvens forsøg på at danne en ny regering, komme valg igen i efteråret 2022.

Fakta

Partierne i den svenske Riksdag

Venstrepartiet
Vänsterpartiet

Partiet har fortid som et kommunistparti, men det blev i 1960'erne omdannet til at være et venstresocialistisk reformparti. Det tilhører samme blok som Socialdemokraterne og Miljøpartiet.

Socialdemokraterne
Socialdemokraterna

Sveriges svar på Socialdemokratiet og det parti, som i øjeblikket er indehaver af statsministerposten, der besiddes af partiformand Stefan Löfven.

Miljøpartiet
Miljöpartiet de Gröna

Det sidste parti i Sveriges rød-grønne blok og det yngste parti. Det kom til verden i 1981 og har rødder i fred-, miljø-, kvindekamps- og atommodstandsbevægelserne. Partiet er en del af den nuværende svenske regering sammen med Socialdemokraterne.

Centerpartiet
Centerpartiet

Det svenske midterparti, der ligesom Danmarks midterparti Radikale har samarbejdet både til højre og venstre i det politiske skel. Partiet har tidligere indgået i regering med Socialdemokraterne, men siden 1970'erne har det været med i flere borgerlige regeringer.

Liberale
Folkpartiet liberalerna

Partiet har rødder i den klassiske liberalisme, men er i løbet af sin levetid blevet mere socialliberalt. Partiet har dog modsat Centerpartiet altid været i opposition til Socialdemokraterne.

Moderaterne
Moderata samlingspartiet

Muligvis det tætteste på en svensk udgave af Konservative, der har deltaget i flere borgerlige koalitionsregeringer. Senest fra 2006 til 2014, hvor partiets formand, Fredrik Reinfeldt, var statsminister.

Kristendemokraterne
Kristdemokraterna

Som navnet antyder, fører partiet politik med udgangspunkt i en kristen livsanskuelse. Partiet opnåede valg til Riksdagen i 1991, hvor det også kom med i sin første borgerlige regering, der blev ledet af De Moderate. Det gentog sig i 2006 til 2014.

Sverigedemokraterne
Sverigedemokraterna

Et af de nyere partier i Sverige, der kom i Riksdagen første gang i 2010. Partiet bliver ofte sammenlignet med Dansk Folkeparti og er kendt for at være fortaler for en markant strammere udlændingepolitik. Politisk set er partiet meget isoleret i Sverige, hvor ingen af de øvrige partier vil samarbejde med det. Netop det kan skabe problemer efter valget 9. september, hvis hverken den borgerlige eller rød-grønne koalition kan mønstre et flertal.

Læs også