Om  
Pernille Roth
Inger Støjberg

Støjberg finder sit partis næstformand i fælles hjemby

Inger Støjbergs nye parti Danmarksdemokraterne får som sin næstformand Pernille Roth, der ligesom partistifteren kommer fra Hadsund og har fortid i Venstre.

Redaktionen

Danmarksdemokraternes første næstformand bliver Pernille Roth, der tidligere var formand for Venstre i Nordjylland, oplyser regionens tv-station, TV 2 Nord.

Efter 18 års medlemskab forlod Pernille Roth Venstre i februar sidste år, kort efter Inger Støjbergs brud med partiet. 

"Jeg ser det ikke som om, at jeg skal være politiker. Jeg har i mange år været i politiske organisationer, og det synes jeg faktisk er rigtig sjovt," siger Pernille Roth til stationen.

Hun er til daglig HR & kvalitetskoordinator hos Hans Jensen Transport i Hobro.

Danmarksdemokraterne er ved at blive opstillingsberettiget til folketingsvalget, der nu ventes efter sommerferien.

Læs også

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Pernille Roth

Næstformand, Danmarksdemokraterne, HR- & kvalitetskoordinator, Hans Jensen Transport

Inger Støjberg

MF, partistifter (DD)
MBA (Aalborg Uni. 2013)

0:000:00