Her er maritime aktørers forventninger til det politiske efterår

Hvad forventer det blå Danmark af den kommende politiske sæson?

Det spørgsmål har Altinget stillet til en række centrale aktører på det maritime område.  

Tine Kirk, direktør, Danske Havne

Vi lægger ud hos Danske Havne, hvor man har øjnene rettet mod det havnepartnerskab, der blev nedsat af regeringen i foråret, og som efter jul skal komme med anbefalinger til en egentlig havnestrategi.

”Det bliver en mulighed for at pege på ting, der kan gøre det nemmere til at drive havnene. For os handler det blandt andet om at få havnene gearet bedre til at levere på den grønne omstilling. Eksempelvis kan man ikke opstille solceller på havnene, som reglerne er i dag,” siger Tine Kirk.

Hun peger også på, at regeringen er i gang med at kortlægge de danske erhvervshavne, som skal munde ud i et såkaldt havneatlas.

”Havneatlasset er vigtigt, fordi det skal danne baggrund for, hvor og hvordan der skal investeres i havnene. Eksempelvis kommer der til at være brug for rigtigt meget landstrøm i nogle af havnene,” siger Tine Kirk.

Havnene er kritisk infrastruktur, der ikke er blevet mindre vigtige efter spørgsmålet om forsyningssikkerhed er kommet højere på den politiske dagsorden i kølvandet på corona og krigen i Ukraine. Og her er cyberangreb en stigende trussel, der skal tages hånd, lyder det fra Tine Kirk.

”Det er et vigtigt emne, der ligger på politikernes bord, fordi nye EU-regler skal implementeres. Det er meget vigtigt, at det bliver gjort ordentligt, fordi cyberangreb på havne reelt kan lamme meget store forsyningskæder,” siger hun.

Jakob Svane, sekretariatschef, Danske Shipping- og Havnevirksomheder

I Danske Shipping- og Havnevirksomheder er sekretariatschef Jakob Svane også fokuseret på IT. Men for ham handler det om et nyt toldsystem, som skal til at indføres.

”Det er supervigtigt, at det bliver implementeret ordentligt. For hvis det ikke virker ordentligt, kommer hele transportsektoren til at stå med store problemer. Derfor er det vigtigt at Toldstyrelsen inddrager brugerne og undgår en forceret proces,” siger han.

Jakob Svane er også optaget af havneatlasset og de nationale interesser i havnene, som skal udpeges i sidste ende.

”Vi håber på nogle nationale interesser, der er så omfattende og så brede som muligt. Vi står nemlig i en situation, hvor der mange steder er mangel på havneareal, som er vigtigt for at kunne understøtte samfundets interesser. Det handler om forsyningssikkerhed og den grønne omstilling,” siger Jakob Svane.

Havnepartnerskabet er også på radaren hos Jakob Svane.

”Det skal godt nok først rapporterer i begyndelsen af 2024. Men arbejdet foregår reelt i efteråret. Og her skal vi have set på, om der er de rigtige rammer for private investeringer på havnene. Det er i den forbindelse vigtigt for os, at kommunerne ikke længere kan bestemme at opsige lejekontrakterne på havnearealerne,” siger Jakob Svane.

Anne H. Steffensen, direktør, Danske Rederier

I Danske Rederier har man blikket rettet mod den globale klimaaftale, der blev indgået blandt 175 lande i sommers.

”Der blev landet en stor og ambitiøs rammeaftale, men hvor der først skal vedtages instrumenter i 2025. Derfor bliver det allerede nu et stort arbejdet for os og regeringen at fylde rammerne ud, og vi håber blandt andet på, at der bliver enighed om en CO2-afgift på skibsfarten,” siger administrerende direktør Anne H. Steffensen.

I 2022 nedsatte den daværende regering det såkaldte Frigast-udvalg, som skal komme med anbefalinger til at sænke erhvervsstøtten med to milliarder kroner. Og her holder Anne Steffensen øje med, at der ikke bliver pillet ved DIS-ordningen (der sikrer skattefrihed for søfarende) eller tonnagebeskatningen, som begge er er noget udvalget ser på. 

”Hvis man piller ved de ordninger, så piller man ved selve fundamentet for dansk skibsfart,” siger Anne H. Steffensen.

Jenny N. Braat, administrerende direktør, Danske Maritime

Hos Danske Maritime er man optagede af at få sikret mere forskning og udvikling på det maritime område. Og administrerende direktør Jenny N. Braat håber, at det bliver i det kommende efterår, at der kommer en egentlig forskningsstrategi.

”Vi er globalt førende på det teknologiske område. Men hvis det skal fortsætte, så er vi nødt til at udvikle os endnu mere. Og ser du på pengene til forskning, så bruger staten væsentligt flere penge på det maritime område i udlandet,” siger hun.

Derudover peger på hun på, at der efter krigen i Ukraine er et stigende behov for at styrke udenrigstjenesten.

”Vi har brug for at de danske myndigheder i højere grad hjælper os i den mere usikre verden vi møder. Så vi håber at regeringen vil sende flere ressourcer den vej,” siger Jenny N. Braat.

Der er i den grad lagt op til at bruge ressourcer på forsvarsområdet de kommende år. Og det handler også om at bygge nye krigsskibe, lyder det fra Jenny N. Braat.

”Og her har vi brug for, at regeringen lægger en klar planlægningshorisont, der sikrer en kontinuerlig proces, hvor man minimum bygger et nyt skib om året. Vi kan ikke bruge stop-go politik til noget, når der er tale om så store investeringer,” siger hun.

Anders Hanberg Sørensen, formand, Maritime Uddannelser

I Maritime Uddannelser er man i første omgang optaget af det finanslovsudspil, som regeringen traditionen tro præsenterer i slutningen af august. Formand Anders Hanberg Sørensen håber således, at regeringen vil sætte penge af til, at skoleskibene kan få to togter om året.

”Det giver ikke mening for os, at skoleskibene kun har et togt om året. Det er simpelthen tosset ikke at have dobbelttogt, når der er så mange, der gerne vil ud at sejle. Ikke mindst fordi deres arbejdskraft er meget efterspurgt, når de er færdige,” siger han.

Derudover håber han, at politikerne dette efterår finder flere penge til forsknings- og udviklingsaktiviteter på de maritime uddannelsesinstitutioner, så institutionerne kan bidrage til den grønne omstilling i det omfang, som institutionerne har potentialet til at gøre.

”Skibsfarten står for en relativ stor del af den globale udledning af CO2. Det skal der ændres på og her får maskinmestrene en nøglerolle, ligesom de får en nøglerolle i den samlede grønne omstilling, da det eksempelvis er dem der kommer til at drifte fremtidens PtX-anlæg”, siger Anders Hanberg Sørensen.