Ekspert: Terrortruslen mod Danmark stiger med Taliban ved magten

Terrortruslen mod Danmark vil ifølge tidligere chefanalytiker i Forsvarets Efterretningstjeneste stige som konsekvens af Talibans magtovertagelse i Afghanistan.

Talibankæmpere på en ukendt lokation. Der forventes, at flere militante grupper vil kunne få et ånderum i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse.
Talibankæmpere på en ukendt lokation. Der forventes, at flere militante grupper vil kunne få et ånderum i Afghanistan efter Talibans magtovertagelse.Foto: Stringer Afghanistan/Reuters/Ritzau Scanpix
Nickolaj Storgaard Oksen

Vil terrortruslen mod Danmark stige efter Talibans magtovertagelse i Afghanistan?

Det mener tidligere chefanalytiker for Forsvarets Efterretningstjeneste Jacob Kaarsbo.

Repræsentanter fra Taliban underskrev ellers en aftale med USA d. 29. februar 2020, der siger: "Afghan soil will not be used against the security of the United
States and its allies".

I aftalen står det specifikt nævnt, at Al-Qaeda ikke må operere på afghansk jord.

”Der er ingen tvivl om, at Al-Qaeda er i Afghanistan. Det er bevist,” siger han, og fortsætter: ”Taliban er stærkere end nogensinde før, og de står side om side med Al-Qaeda.”

Ingredienserne i en trusselsvurdering
Hensigt og kapacitet. Det er de to ingredienser, man måler terrortrusler ud fra.

Kapacitet er et udtryk for, hvilke midler en given gruppe har, holdt op mod muligheden for at udnytte midlerne i et angreb, samt muligheden for at rekruttere nye terrorister. Ifølge Jacob Kaarsbo vil kapaciteten stige.

”Når der er fristeder, som Afghanistan nu bliver, så opbygger terrorgrupper kapacitet. Det har vi set blandt alle fristeder i Mellemøsten og Afrika de sidste 20 år” siger Jacob Kaarsbo, og fortsætter til punktet om hensigt:

”Den hensigt, de ideologisk set har om at ramme vesten, inklusive Danmark, den er usvækket.”

Den vurdering skal dog også ses i lyset af, at både Taliban og Al-Qaeda har lært noget af den ”klapjagt”, som vesten har ført mod dem i de sidste tyve års krig mod terror, der har kostet mange ”frænder” for begge grupper.

”Min forsigtige vurdering er, at Taliban og Al-Qaeda i øjeblikket vil være påpasselige med, hvordan de udfører hensigten,” siger Jacob Kaarsbo.

Han mener dog, at det vil ændre sig på den lange bane.

”Hensigten er stadig fuldstændigt uantastet at ramme vesten. Den globale hellige krig fortsætter, det er meget vigtigt at forstå.”

LÆS MERE: Tidligere chef i FE: Tilbagetrækning fra Afghanistan vidner om fundamentalt fravær af realisme.

Dårligere efterretninger gør problemet større
Talibans magtovertagelse i Afghanistan besværliggør muligheden for personlig indhentning af efterretninger. Hvis man vil stoppe mulige terrorangreb, så er indhentningen af efterretninger ellers en vigtig brik i puslespillet, fortæller Jacob Kaarsbo.

”Hvis du skal holde stand mod en alvorlig og stigende trussel, så skal du have et bedre efterretningsbillede, ikke et dårligere efterretningsbillede,” siger han.

Teknologisk indhentning af efterretninger på afstand er stadigvæk en mulighed. Det kan være gennem aflytninger eller overvågning af internettet. Men her er der ifølge Jacob Kaarsbo et mundheld indenfor efterretningsbranchen, der ikke skal kimses af:

”When we go high-tech, they go low-tech.”

Al-Qaeda og Taliban kender nemlig til den tekniske overvågningskapacitet, som vesten besidder.

”Hvis de kommunikerer gennem ’røgsignaler’, og vi ikke indhenter de ’røgsignaler’, eller forstår de signaler de sender, så er det jo en kamp op ad bakke for at sikre et ordentligt efterretningsbillede, og dermed sikre Danmark mod terrortrusler.”

Rusland og Kina vender Talibans blik mod vesten
Både Kina og Rusland har interesser i konflikten i Afghanistan, og Talibans sejr kan ifølge Jacob Kaarsbo opildne forskellige muslimske grupperinger i de to landes nærområder.

I Rusland er det usbekere, tadsjikere og turkmenere.

”Rusland, som eksempel, er hunderæd for, at Taliban kan destabilisere Centralasien, og derfor er de interesseret i at have et godt forhold til Taliban, og have en klemme på dem, så de kan sige: ’i lader eddermaneme alle jeres usbekere, tadsjikere og turkmenere blive hos jer. Vi vil ikke have dem til at løbe ind over grænsen til Tajikistan eller Usbekistan og lave ballade,’" siger Jacob Kaarsbo.

I Kinas tilfælde er det uighurer fra Xinjiang-provinsen. Kina har længe frygtet, at muslimske separatistgrupper i det vestlige Kina arbejdede sammen med jihadnetværk og grupperinger lige på den anden side af grænsen til Afghanistan. Kina deler en 76 km grænse med Afghanistan, og har siden 2015 haft direkte kontakt med Taliban.

”De er hunderæd for Xinjiang-provinsen og uighurerne med tilstedeværelsen af dem i Taliban og i Afghanistan,” siger Jacob Kaarsbo.

Taliban har ifølge en rapport fra Det Internationale Center for Terrorbekæmpelse i Haag længe huset uighurer i deres rækker, og har forbindelser til forskellige separatistbevægelser i Kina.

LÆS MERE: Rapporten fra Det Internationale Center for Terrorbekæmpelse i Haag

Kina og Ruslands fælles frygt er, at en destabiliseret region, samt et fristed for oprørske grupper i Afghanistan, kan skabe problemer. En aftale med Taliban kan ifølge Jacob Kaarsbo sikre, at gruppernes fokus drejes mod USA og Europa. Hvilket kan påvirke terrortruslen mod Danmark.

”De er selvfølgeligt interesserede i at lave en aftale med Taliban, så Taliban sørger for at rette de ekstreme kræfter, som de har, et andet sted hen end mod Kina og Rusland. Det vil efter al sandsynlighed være mod Vesten.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jacob Kaarsbo

Senioranalytiker, Tænketanken Europa, fhv. chefanalytiker, Forsvarets Efterretningstjeneste
cand.scient.pol. (Aarhus Uni.)

0:000:00