Topdirektør: Unge må tænke på samfundet, når de vælger uddannelse

FOLKEMØDE: Vi kan ikke længere tillade os den luksus kun at vælge uddannelse, efter hvad vi har mest lyst til, sagde topchef for stor dansk virksomhed i debat om, hvordan vi får flere naturvidenskabsfolk.

ALLINGE: Hvis det danske samfund og arbejdsmarked i fremtiden skal have gavn af flere medarbejdere og kloge hoveder med en naturvidenskabelig uddannelse, har vi brug for "en kulturel revolution".

Det sagde den administrerende direktør i danske Netcompany, André Rogaczewski, ved debatten 'Naturvidenskab for alle' fredag på Folkemødet:

"I vores generation har vi haft den luksus at kunne nøjes med at tænke: Hvad skal jeg, hvad vil jeg. Nu er de unge nødt til at tænke på, hvad samfundet har brug for," lød det fra direktøren.

Uddanner folk, der kan alt muligt andet
Han sagde, at fire ud af ti jobs kræver naturvidenskabelige kompetencer.

"Men alligevel bliver vi ved med at uddanne folk, der kan alt muligt andet," påpegede Rogaczewski.

Netcompany har omkring 1700 ansatte og leverer it-systemer især til det offentlige. Virksomheden står for eksempel bag bygnings- og boligregistret BBR og borger.dk, er netop blevet børsnoteret og vurderes nu at være over 10 milliarder kroner værd.

Topchefen var en del af et panel, hvor også fonde og Naturvidenskabernes Hus var repræsenteret.

Forældre og lærere skal skubbe til børnene
Der er bred enighed i panelet om, at også lærere og forældre har et stort ansvar for at skubbe deres børn i retning af naturvidenskabelige uddannelser.

"Det er en klassiker, at man får at vide af sin lærer i skolen: Du er alt for klog til at tage en erhvervsuddannelse. Det skal vi væk fra," sagde eksempelvis Agi Csonka, som er tidligere direktør for VIVE, det tidligere SFI – Det Nationale Forskningscenter for Velfærd.

André Rogaczewski nævnte som eksempel, at han selv fik et råd fra sin far om at vælge en matematisk uddannelse og så nøjes med at udforske den humanistiske verden med romaner derhjemme om aftenen.

"Jeg tænkte, at det var lige meget, hvad min far sagde. Men det endte med at betyde noget. Det betyder noget, hvilken retning vi sender vores børn i, og der har vi et kæmpe ansvar," sagde han.

Flere penge til skolerne
Direktøren i Astra, som er et center for læring i natur, teknik og sundhed under Undervisningsministeriet, Mikkel Bohm, efterspurgte flere penge til, at folkeskolerne kan omstille sig til bedre undervisning i naturvidenskabelige fag.

For det gælder om at fange børnenes interesse tidligt og lære dem at tænke naturvidenskabeligt, sagde han.

Bestyrelsesmedlem i Novo Nordisk Fonden Steen Riisgaard advarede om, at vi i Danmark bliver overhalet af kineserne, hvis vi ikke snart får mere respekt for god gammeldags "dyb viden", som han kaldte det.

"I Danmark snakker vi meget om, at vi er så gode til samarbejde, og det er vi også, men vi skal jo vide noget om det, vi samarbejder om," lød opsangen.

Bedre studiemiljø og højere kvalitet
Agi Csonka og Nanna Seidelin, direktør i Naturvidenskabernes Hus, var også optaget af at få forbedret de naturvidenskabelige uddannelser. For i dag er der en tredjedel af dem, der dropper ud derfra, som ikke vælger en anden naturvidenskabelig uddannelse bagefter.

"Det nytter ikke noget at få dem ind på uddannelserne, hvis det så ikke er særligt fedt for dem," sagde Nanna Seidelin.

Forrige artikel Løkke på Folkemødet: ”Sommeren og efteråret vil komme til at stå i sundhedens tegn” Løkke på Folkemødet: ”Sommeren og efteråret vil komme til at stå i sundhedens tegn” Næste artikel Hørt og set på Folkemødet fredag: Hørt og set på Folkemødet fredag: "Da du ikke var minister mere, var du heller ikke sjov længere"
Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

Ung S-borgmester vinder Dialogprisen 2019

INTERVIEW: Det blev den 26-årige Holbæk-borgmester Christina Krzyrosiak Hansen (S), der løb med årets dialogpris på Folkemødet. Altinget tog en snak med den nykårede prisvinder.