Debat

Transparency International: Politikerne mangler at svare på, hvad der skal undtages for aktindsigt

Et nyt ekspertudvalg skal komme med ændringsforslag til offentlighedsloven. Men politikerne skylder mere konkrete svar. I stedet gemmer man sig bag juridiske eksperter og teoretiske overvejelser, skriver Jesper Olsen.

Når man ser på sammensætningen af ekspertudvalget, kan jeg ikke lade være med at falde over, hvor juratungt det er. Jeg opfordrer universiteterne til ikke kun at stille jurister, men også at indstille nogle med statsvidenskabelig baggrund, skriver Jesper Olsen.<h4>&nbsp;</h4>
Når man ser på sammensætningen af ekspertudvalget, kan jeg ikke lade være med at falde over, hvor juratungt det er. Jeg opfordrer universiteterne til ikke kun at stille jurister, men også at indstille nogle med statsvidenskabelig baggrund, skriver Jesper Olsen.

 

Foto: Mathias Svold/Ritzau Scanpix
Jesper Olsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Så kom det. Kommissoriet for endnu et ekspertudvalg, der skal se på offentlighedsloven. Så burde jeg, der har efterlyst det, vel være glad. Men desværre. Endnu en gang sejles der under juridisk bekvemmelighedsflag.

Jeg er helt enig med regeringen og de partier, der står bag kommissoriet, i, at der er behov for en balance. De to yderpunkter, at enten skal alt være åbent, eller også skal alt være mørklagt, eksisterer ikke.

Læs også

Der, hvor det går galt i kommissoriet, er, at man undlader at give et bud på: Hvad er det, man politisk ønsker, der skal være undtaget for aktindsigt.

Ikke sådan kun i abstrakte termer som hensynet til politikudvikling. Men hvad er det i den daglige praktiske dagligdag, politikerne har behov for at kunne have for sig selv.

Skylder konkrete svar

Det er der sikkert helt gode og legitime grunde til. Men hvis man stiller det spørgsmål og prøver at gå sine indbakker og mødepapirer igennem for en måned, så ville man godt kunne komme det noget nærmere. Og så bliver opgaven for juristerne at udforme loven, en afledt opgave af det politiske ønske.

Politikere i de forskellige roller skylder i min optik mere konkrete svar. I stedet gemmer man sig bag juridiske eksperter og teoretiske overvejelser.

Jesper Olsen
Formand, Transparency International

Normalt vil man jo sige, at man skal inddrage praktikerne, og politikerne skal lytte til eksperterne. Men her er politikerne netop eksperterne. De regler, der er til diskussion – ministerbetjeningsreglen og folketingspolitikerreglen – er netop undtagelser, der er lavet af hensyn til, at det politiske liv skal kunne fungere.

Man er simpelthen nødsaget til at vende processen om. Politikere i de forskellige roller skylder i min optik mere konkrete svar. I stedet gemmer man sig bag juridiske eksperter og teoretiske overvejelser.

Når man ser på sammensætningen af ekspertudvalget, kan jeg ikke lade være med at falde over, hvor juratungt det er. Jeg opfordrer universiteterne til ikke kun at stille jurister, men også at indstille nogle med statsvidenskabelig baggrund.

Udvalget sammensætning

Men hvor er repræsentanterne for de ansatte, eksempelvis Djøf eller Magistrene? Hvor er repræsentanterne for de lobbyorganisationer og virksomheder, der også har interesser i de politiske beslutningsprocesser. Hvor er NGO'erne og civilsamfundets interesseorganisationer?

Læs også

Journalisterne er godt repræsenteret. Heldigvis. Men de har også deres egne faglige interesser. Udover at være den fjerde statsmagt så er de også en erhvervsinteresse. Det er deres råmateriale.

Det kan godt ærgre mig. For vi har i den grad behov for at komme videre – og helst lidt hurtigt. Hvis vi ser på undersøgelserne om tilliden i samfundet, så er den dalende. Noget af det vigtigste for den er, at der er robuste og gennemskuelige procedurer, og at de opleves retfærdige.

Så behøver vi ikke vide alt. Så kan der netop godt være diskussioner, hvor man siger, at det nok er meget godt, at politikerne kan have dem for sig selv. Nice not to need to know. Men den debat kan vi kun have på et kvalificeret grundlag, hvis man vil tage den op front i stedet for at sejle under juridisk bekvemmelighedsflag. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Jesper Olsen

Formand, Transparency International Danmark, bestyrelsesformand, Klostergården i København, ekstern lektor i offentlig ret, Institut for Statskundskab, Københavns Universitet
cand.jur.

0:000:00