Tyskland og Frankrig vil have en banebrydende ny milliardplan, som hele Europa skal betale for

GENOPRETNING: Forbundskansler Merkel og præsident Macron foreslår en redningsfond med over 3.700 mia. kr. til hjælp for de lande, der er hårdest ramt af coronakrisen. Alle 27 EU-lande skal låne og tilbagebetale pengene sammen – også Danmark.

Fælles fransk-tysk pressemøde på distancen mandag aften.
Fælles fransk-tysk pressemøde på distancen mandag aften.Foto: Pool/Reuters/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Emmanuel Macron måtte vente på den værste epidemi i et århundrede, før Tysklands kansler gav ham ret i, at det rige Nordeuropa er nødt til at overføre mere velstand til syden, hvis EU skal kunne fortsætte med at fungere.

Men tre år efter, at han blev valgt som Frankrigs præsident med en idealistisk europæisk dagsorden, føler Macron sig nu langt om længe hørt i Berlin. Et nyt fransk-tysk udspil til en genopretningsplan for Europa efter coronakrisen sprænger låget af enhver drøm om at spare på EU, som Danmark og andre lande har haft.

Hvis det nye forslag bliver vedtaget, så vil det efterhånden sende mange flere blandt andet danske penge til Sydeuropa.

”Det er ikke bare hvert land for sig selv. Med denne plan accepterer vi, at der skal overføres midler til de hårdest ramte lande. Det repræsenterer en dyb og grundlæggende forandring,” sagde den franske leder mandag aften.

Alle 27 lande skal dele tilbagebetalingen. Den sædvanlige fordelingsnøgle skal gælde, men det er naturligvis de hårdest ramte lande, der får mest ud af det.

Angela Merkel
Tysklands forbundskansler

I alt 16.000 milliarder kroner er nu i spil
Ugen før at EU-Kommissionen præsenterer et nyt udspil til det europæiske samarbejdes fremtidige budget, spiller kontinentets to stormagter nu ud med noget nær en fordobling af Unionens hidtidige krisepakke: over 3.700 milliarder kroner (500 milliarder euro) skal ifølge Paris og Berlin lægges oven i, hvad der allerede er afsat.

"Situationen er uden fortilfælde. Denne kraftanstrengelse er nødvendig," sagde forbundskansler Angela Merkel, da hun præsenterede forslaget via videopressemøde sammen med Frankrigs præsident.

De 3.700 milliarder kroner skal ifølge lederne af EU’s to økonomiske stormagter lægges oven i de cirka 4.000 milliarder kroner, som de europæiske regeringer i forvejen har afsat (primært i form af lånefaciliteter) til at hjælpe de virksomheder, sektorer og regioner, der er blevet hårdest ramt.

Alt dette er vel at mærke penge, der kommer oven i de omkring 8.500 milliarder kroner, som forventeligt skal bruges på EU’s næste syvårige rammebudget for 2021-2027, der er under forhandling netop nu.

Alt i alt er det dermed omkring 16.000 milliarder kroner, der er i spil, når EU-Kommissionen i næste uge præsenterer en plan for de nærmeste års fælles europæiske pengekasse. Hvis altså Kommissionen følger det fransk-tyske udspil, hvilket virker temmelig sandsynligt.

Historisk forslag om fælles EU-lån
Det mest bemærkelsesværdige ved forslaget fra Angela Merkel og Emmanuel Macron er imidlertid ikke selve beløbet. Det, der faktisk gør udspillet historisk, er den måde, det er finansieret på.

”Den nuværende krise er uden fortilfælde i Den Europæiske Unions historie,” står der i det dokument, som Frankrig og Tyskland offentliggjorde mandag aften:

”I lyset af hvor enestående en udfordring, covid-19 er for økonomier på tværs af EU, foreslår Frankrig og Tyskland at give EU-Kommissionen lov til at finansiere genopbygningen ved at låne på markederne på vegne af EU.”

Denne lidt tørre formulering dækker over et politisk jordskred i de seneste ti års diskussioner om det økonomiske samarbejde i eurozonen og Den Europæiske Union som helhed.

Selv i de mest benhårde øjeblikke under forrige årtis finanskrise fastholdt de mest velstillede medlemslande – anført af Tyskland – at enhver krisepakke kun var lån, som Grækenland og andre fallittruede sydlande selv måtte betale sig ud af på et senere tidspunkt.

Men nu har præsident Macron fået kansler Merkels støtte til en plan, der bryder med det princip. De 3.700 milliarder kroner i den nye genopretningsplan skal nemlig komme fra lån, som EU-Kommissionen optager på vegne af alle 27 medlemslande.

Hvad siger mon sparelandene?
Det betyder, at det også er de 27 i fællesskab, der skal betale lånene tilbage, selv om pengene må forventes at komme især de mest coronaramte medlemslande som blandt andet Italien og Spanien til gode.

”Alle 27 lande skal dele tilbagebetalingen. Den sædvanlige fordelingsnøgle skal gælde, men det er naturligvis de hårdest ramte lande, der får mest ud af det,” sagde Angela Merkel mandag.

Både kansler Merkel og præsident Emmanuel Macron understregede, at de ikke kan diktere løsningerne alene.

”En aftale mellem Frankrig og Tyskland er ikke en aftale mellem 27 lande. Men der bliver på den anden side ikke nogen aftale mellem 27, hvis der ikke først er en aftale mellem Frankrig og Tyskland. Nu har vi gjort vores arbejde,” sagde Macron.

Lande som Holland, Finland, Østrig, Sverige og Danmark har hidtil været meget skeptiske over for at bruge flere penge på EU.

De vil sikkert stadig modsætte sig store forøgelser af det grundlæggende rammebudget for 2021-2027, men de kan blive nødt til at acceptere de store genopretningsplaner, der kommer oven i.

Et par timer efter det fransk-tyske udspil skrev Østrigs forbundskansler, Sebastian Kurz, på Twitter, at han havde haft drøftelser med regeringslederne fra ”Danmark, Holland og Sverige”.

”Vores positioner forbliver de samme. Vi er parat til at hjælpe de hårdest ramte lande med lån,” lød det fra Kurz.

Danmark udfordret af de fransk-tyske ambitioner
I et interview med Altinget i sidste uge erkendte udenrigsminister Jeppe Kofod (S), at Danmark kommer til at betale sin del.

”I forhold til den syvårige budgetplan har vi en uændret holdning sammen med en række andre lande. Men oven i den ligger der en opgave i at adressere den krise, som vi får nu og i de kommende år. Der vil vi meget gerne se på forskellige krisepakker,” sagde Kofod.

Spørgsmålet er, om Danmark og andre sparelande kan acceptere en model, hvor vi alle skal hjælpe de mest kriseramte lande med at betale en del af deres gæld tilbage. For det er i realiteten det, som Merkel og Macron nu foreslår.

En anden udfordring for den danske regering er fransk-tyske ønsker om, at dele af sundhedspolitikken som følge af covid-19-krisen på længere sigt bør blive europæisk og ikke kun national.

”Vi er nødt til at tale alvorligt om, hvad EU skal kunne i fremtiden på sundhedsområdet,” sagde Angela Merkel mandag aften.

Frankrigs præsident formulerede det mere ambitiøst:

”Sundhedens Europa har aldrig eksisteret, men nu må det blive en prioritet.”

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00