Udsigt til vanskelige Brexit-forhandlinger: Her er Storbritanniens udspil til EU

BREXIT: Storbritannien har nu løftet sløret for sine krav i forhandlingerne om det fremtidige forhold til EU. Der er allerede nu flere modstridende interesser mellem de to parter.

Foto: Hannah Mckay/Reuters/Ritzau Scanpix
Emma Qvirin Holst

BRUXELLES: I et 30-siders langt dokument sætter briterne nu ord på, hvilket forhold de gerne vil have til EU, nu hvor de ikke længere er medlem.

Den britiske premierminister, Boris Johnson, har torsdag offentliggjort den britiske forhandlingsposition i forhandlingerne om det fremtidige forhold til EU.

Forhandlingerne skydes i gang mandag i Bruxelles, og med Storbritanniens udspil er der allerede lagt op til et svært tovtrækkeri i løbet af de næste ti måneder, inden briternes overgangsperiode udløber.

Den britiske regerings krav til forhandlingerne er nemlig modstridende med EU’s egne krav på indtil flere punkter.

Uanset, hvad der sker, vil regeringen ikke forhandle nogen ordning, hvor Storbritannien ikke har kontrol over sine egne love og politik. Det betyder, at vi ikke vil acceptere at blive forpligtet til, at vores love skal tilpasses EU’s.

Den britiske regering

Storbritannien vil ikke følge EU-regler
EU lægger i det forhandlingsmandat, som medlemslandene godkendte tirsdag, meget stor vægt på, at der fortsat vil være ens konkurrencevilkår. Derfor skal Storbritannien forpligte sig til at følge samme krav som EU-landene, hvis briterne skal have adgang til det indre marked uden told eller kvoter.

Boris Johnson understreger, at briterne har i sinde at fastholde samme høje standarder for handelsvarer, som Storbritannien har nu. Men det kan ikke komme på tale, at de skal følge EU-krav.

”Uanset, hvad der sker, vil regeringen ikke forhandle nogen ordning, hvor Storbritannien ikke har kontrol over sine egne love og politik. Det betyder, at vi ikke vil acceptere at blive forpligtet til, at vores love skal tilpasses EU’s,” står der i forhandlingsudspillet.

Storbritannien er dog på samme linje som EU, når det kommer til told og kvoter. Begge parter vil gerne have en toldfri handel.

Årlige fiskeforhandlinger
Et andet afgørende punkt for EU er fiskeri. EU-Kommissionens chefforhandler, Michel Barnier, har understreget, at EU ikke vil godkende en handelsaftale uden en aftale om fiskeri. EU lægger op til, der skal være den samme gensidige adgang til hinandens farvande, som der i dag. Derudover skal der også opretholdes en stabil fordeling af fiskekvoter.

Dokumentation

NÆSTE FASE AF BREXIT

Lørdag 1. februar 2020 ophørte Storbritannien officielt med at være medlem af EU.

Det betyder, at britiske ministre ikke længere skal deltage i EU's beslutninger, at premierministeren ikke tager til EU-topmøder, og at Storbritanniens 73 medlemmer forlader Europa-Parlamentet. 

Indtil udgangen af 2020 gælder dog en overgangsordning, hvor Storbritannien stadig har fuld adgang til det indre marked, følger EU's regler og betaler til den fælles kasse.

Næste skridt bliver forhandlinger om fremtidens forhold mellem EU og Storbritannien. De starter 2. marts, og EU lægger op til, at aftalen skal omfatte både handel, fiskeri og sikkerhedspolitik.

Den nye aftale skal være på plads inden årets udgang, medmindre briterne beder om at få overgangsperioden forlænget. Fristen for at bede om en forlængelse er i slutningen af juni.


Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00