Undersøgelse viser forskelligt indhold i fødevarer i EU-lande

INDHOLD: Undersøgelse fra EU-Kommissionen viser, at næsten hver tiende analyserede produkt havde forskellig sammensætning på tværs af lande, selv om produktet er mærket på samme måde. 

En Heineken-øl i Danmark har lavere alkoholprocent end i andre EU-lande.
En Heineken-øl i Danmark har lavere alkoholprocent end i andre EU-lande.Foto: Kham/Reuters/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

En Heineken-øl i Danmark har en lidt lavere alkoholprocent end i andre EU-lande.

Og på den måde er der forskelle i sammensætning på en lang række produkter, viser ny undersøgelse fra EU-Kommissionen.

Ni procent ud af 1.400 analyserede fødevareprodukter fra 19 lande havde forskellige sammensætninger, selv om forsiden på pakken var identisk.

Dertil var der yderligere 22 procent af produkterne, som havde en anden sammensætning og en lignende forside på pakken, oplyser EU-Kommissionen i en pressemeddelelse.

"Resultaterne er blandede: Jeg er glad for, at de ikke fandt nogen tegn på en kløft mellem øst og vest i sammensætningen af mærkefødevarer, men jeg er bekymret over, at op mod en tredjedel af de undersøgte produkter havde forskellige sammensætninger, selv om de havde identisk eller lignende mærkning," udtaler Tibor Navracsics, kommissær for uddannelse, kultur, unge og sport, i en pressemeddelelse.

Han er samtidig ansvarlig for Det Fælles Forskningscenter, der har stået bag analyserne.

Kellogg's K og Heineken
For Danmarks vedkommende indeholder eksempelvis flere morgenmadsprodukter fra Kellogg's Special K og Nestlé Nesquik kakaopulver et andet indhold i de danske produkter end i andre europæiske lande. Begge virksomheder bag oplyser i bilagsrapporten fra EU-Kommissionen, at de danske forskelle skyldes den danske regulering.

En Heineken-øl i Danmark indeholder en lidt lavere alkoholprocent, og det skyldes "tidligere regler og normen på det lokale marked", oplyser virksomheden i bilag til EU-rapporten. 

Undersøgelsen viste samtidig, at 23 procent af produkterne havde en identisk forside på pakken og en identisk sammensætning, mens 27 procent viste deres forskellige sammensætning med forskellige forsider.

Altinget logoFødevarer
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget fødevarer kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00