Verdens Skove: Danmark svigter biodiversiteten i vores urørte skove

Skovene skal altså genoprettes som vild natur, og derefter, så vidt muligt, være selvforvaltende.

Dén strategi skal naturligvis afspejles i forvaltningsplanerne for de urørte skove, eksempelvis med planer for genopretning af vådområder, jagtfred for hjorte og andre dyr, flere arter af store planteædere, mere dødt og døende ved, flere skovlysninger og højere artsrigdom af træer og buske.

Naturstyrelsen skuffer

Imidlertid er det altafgørende, at de urørte skove naturgenoprettes og forvaltes korrekt, hvis de skal skabe en positiv udvikling for biodiversiteten i Danmark, herunder de cirka 40 procent af de truede arter på den danske rødliste, der er knyttet til skov og krat.

Det er afgørende for, at biodiversitetsformålet med de urørte skove opfyldes.

Kenneth Buk
Faglig medarbejder, Verdens Skove

Derfor var skuffelsen også stor, da Naturstyrelsen for nylig fremlagde forvaltningsplaner til offentlig høring for perioden fra 2024 til 2039 for 52 urørte statsskove på i alt 28.000 hektar.

Planerne mangler kvantitative data for den hidtidige naturgenopretning og mål for den fremtidige. Uden klare og ensartede data for indsatserne og områderne er det umuligt at vurdere, om indsatserne er tilstrækkelige og at måle deres fremskridt. 

Usikkerhed om store planteædere

Verdens Skove har for eksempel ønsket at opgøre, hvor stort et areal, der henholdsvis er blevet og bliver udlagt til store planteædere.

Vi optalte derfor alle arealer i det elektroniske kortlag 'Græsning - NST aktivitet'. På grund af Naturstyrelsens manglende oplysninger er der desværre usikkerhed på tallene, som er uddybet i vores høringssvar.

Her må vi nøjes med at konstatere, at arealet med store planteædere udvides med maksimalt 15 procent af skovenes areal og givetvis mindre.

Det eksisterende græsningsareal kunne ikke opgøres, men i sådanne produktionsskove plejer det at være meget lidt.

Med andre ord vil langt størstedelen af arealet af de urørte statsskove altså ikke få tilført store planteædere.

Det er på trods af, at det er en af de vigtigste forudsætninger for at etablere vildere og mere biodivers skovnatur, og Naturstyrelsen har selv skrevet om det.

Hertil kommer, at hegningerne kun er 13 hektar i gennemsnit, og kun seks procent er rewilding-hegninger, hvor der potentielt kan udsættes en vifte af forskellige store planteædere.

De resterende 94 procent er husdyrhegninger, hvor der typisk kun er én eller sjældent to arter af planteædende husdyr.

Det fremgår ikke, om der er tale om sommergræsning eller helårsgræsning, og hvorvidt der skal tilskudsfodres eller anvendes naturlige dyretætheder, hvilket er centralt for at opnå den optimale effekt på biodiversiteten. Det er heller ikke oplyst, om behandling med ormekur undgås, hvilket er afgørende for overlevelsen af de mange insektarter tilknyttet dyrenes lort.

Politikerne skylder at opfylde ønsket fra hovedparten af danskerne om oplevelser af vildere, rigere skovnatur tæt på, hvor de bor.

Kenneth Buk
Faglig medarbejder, Verdens Skove

Endnu sværere er det at finde data for genopretning af vådområder.

Kun for Gribskov oplyser forvaltningsplanen, at vådområder forventes øget, men kun fra otte til 11 procent over den 15-årige planperiode, til trods for at Gribskov oprindeligt havde 25 til 33 procent vådområder.

For fjernelse af invasive og eksotiske arter, genskabelse af lysninger, plantning af hjemmehørende træer og buske, mere dødt ved og veteranisering af træer er der kun omtale uden data. Noget så vigtigt som jagt nævnes overhovedet ikke.

Danmark spilder historisk mulighed

Danmark har investeret i urørt skov med henblik på at sikre mere biodiversitet og vild natur. Det er derfor en spildt historisk mulighed og aldeles uacceptabelt, at de urørte skove efter udlægning i høj grad ikke naturgenoprettes og forvaltes i overensstemmelse med formålet men hensyn til planteædere og vådområder.

For den øvrige naturgenopretning mangler der data for den nuværende situation, kvantitative mål og mulighed for at vurdere fremskridt.

Hvis Naturstyrelsen mangler menneskelige eller økonomiske ressourcer til genopretning af urørt skov i den indledende fase, indtil de urørte skove bliver mere selvforvaltende, må disse ressourcer tilføres med hjælp fra Folketinget.

Det er afgørende for, at biodiversitetsformålet med de urørte skove opfyldes, og for at Danmark kan efterleve sine internationale biodiversitetsforpligtelser i EU og FN. Ikke mindst skylder politikerne at opfylde ønsket fra hovedparten af danskerne om oplevelser af vildere, rigere skovnatur tæt på, hvor de bor.