Vil du forstå krigen mellem Israel og Hamas? Her er fire anbefalinger til din vinterferie

Siden terrorangrebet 7. oktober har krigen mellem Israel og Hamas ryddet mediernes forsider. Alligevel kan det være svært at forstå konfliktens nuancer. Altinget guider dig til, hvor du kan starte, hvis du vil et spadestik dybere, end nyhedsdækningen tillader.

Debatten om krigen mellem Israel og Hamas vækker stærke følelser hos mange. Det kommer blandt andet til udtryk i de pro-palæstinensiske demonstrationer på Nørrebro.
Debatten om krigen mellem Israel og Hamas vækker stærke følelser hos mange. Det kommer blandt andet til udtryk i de pro-palæstinensiske demonstrationer på Nørrebro.Foto: Emil Nicolai Helms/Ritzau Scanpix
Ida Elmdal Thagesen

De danske nyhedsmedier dækker krigen mellem Israel og Hamas intenst.

Alligevel kan det være svært at forstå konflikten i al dens kompleksitet, hvis man ikke dykker længere ned i stoffet, end nyhedsdækningen tillader.

Derfor får du her fire anbefalinger til forskellige bøger og dokumentarer, som er vidt forskellige, men som alle klæder dig bedre på til at forstå konflikten.

Listen tæller både udgivelser fra før og efter terrorangrebet den 7. oktober.

 

Foto: Forlag

Genfærd Ind af Isabella Hammad

Den britisk-palæstinensiske forfatter Isabella Hammad – der modtog en række priser for sin debut, 'Pariseren' – tager i sin anden bog læserne med til sit hjemland.

Hovedpersonen er nemlig den 38-årige skuespiller Sonia, bosat i London, som rejser til Haifa i Israel for at besøge sin søster, Haneen.

Sonia føler sig fremmedgjort i byen, hvor det i dag kun er cirka 10 procent af befolkningen, der er palæstinensere. Følelsen forstærkes, da hun finder ud af, at et gammelt familiehus er blevet solgt til israelere.

Da Sonia bliver en del af en teatertrup, som skal opsætte Hamlet på Vestbredden, skaber Hammad dermed et vindue ind til en gruppe meget forskellige palæstinensere og deres hverdag.

Læseren lærer, hvordan palæstinensernes liv er formet af, hvor de boede, da krigen i 1948 udspillede sig. Det var året, hvor Israel blev udråbt som stat, nakba’en (katastrofen), som palæstinenserne kalder det i bogen. Deres liv, rejsetilladelser og privileger er formet af, hvor de boede dengang.

Vi får et indblik i alle mulige aspekter af hverdagslivet: Hvordan de som et skjold mod israelske soldater jonglerer mellem arabisk, hebraisk og engelsk alt efter hvilken situation, de befinder sig i. Hvordan deres frygt for "kollaboratører" i teatergruppen skaber intern splid. Hvordan de håndterer den vrede, de har mod den israelske besættelsesmagt, som modarbejder opsættelsen af deres teaterforestilling.

Vi er med, når Sonia og Haneen demonstrerer i Jerusalem. Når israelske soldater konfiskerer teatergruppens scene lige før forestillingens start. Og når palæstinenserne gør sig overvejelser om modstandskampen mod den israelske besættelse på Vestbredden.

Hammad udgav bogen i april 2023, og du kommer næppe tættere på palæstinensernes hverdagsliv, som det så ud forud for den 7. oktober. 

 

Foto: Forlag

En smal bro over afgrunden af Martin Krasnik

Martin Krasnik er - foruden at være chefredaktør på Weekendavisen - jøde, og som han selv skriver i begyndelsen af sin nye bog, 'En smal bro over afgrunden', der udkom få uger efter angrebet 7. oktober:

"Min erfaring og mit perspektiv er jødisk, og jeg er tæt knyttet til Israel. Jeg er zionist uden mange forbehold".

Hans fortælling virker nærmest selvterapeutisk. Krasnik starter sin korte debatbog med at tage os med tilbage til de timer, hvor omfanget af Hamas' terrorangreb gradvist går op for ham:

I de første uger efter terrorangrebet den 7. oktober var jeg i en tilstand, der føltes som en trance (…) I de kommende dage, når jeg møder folk ved skolen eller tilfældigt på gaden, og jeg spørger, hvordan de har det, begynder de bare at græde, skriver han og manifesterer dermed chokket, jøderne oplevede efter terrorangrebet.

Hans refleksioner tager os vidt omkring. Han skriver om dengang, jøderne boede på Nørrebro og funderer over, hvordan jødiske butikker nu er udskiftet med moskeer. Han skriver om sit møde med Yahya Hassan. Han gør sig overvejelser om mulige løsninger på konflikten, og så dykker han i ned i venstrefløjens argumenter.

Eksempelvis dykker han ned i spørgsmålet om, hvorvidt man kan være antizionist uden at være antisemit: Jeg er selvfølgelig bevidst om, at mange venstreorienterede, der kalder sig antizionister, kan undskylde sig med uvidenhed og manglende interesse for historie og fakta, skriver han.

Det virker vredt, og vreden fungerer som en fin pointe i sig selv; det gør ikke hans argumenter mindre relevante. Tværtimod er bogen et kærkomment og velskrevet indlæg i den politiske debat om krigen.

 

Foto: Ilia Yefimovich/AP/Ritzau Scanpix

Innocence – Guy Davidi

En lille dreng, der tegner en soldat på et stykke papir. En ung kvinde, der lærer at håndtere et skydevåben, selvom hun er blind.

Det er eksempler på nogle af de scener, du kan møde i dokumentarfilmen 'Innocence' fra 2020, som tager os helt med ind i det israelske skolesystem og den israelske værnepligt, der for mange ligger i naturlig forlængelse af skolegangen.

Via dagbøger følger vi israelske børn, fra de lærer at tegne soldater i skolen, til de indtræder i den israelske hær.  

Filmen kan ses på Filmstriben og fungerer som et godt supplement til Martin Krasniks bog, hvori han behandler den israelske selvforståelse, nemlig at være en "sikkerhedsstat", hvilket han sammenligner med, at vi i Danmark ser os selv som en "velfærdsstat".

Dét billede på Israel og den eksistentielle frygt for overlevelse bliver meget tydelig, når vi møder de små børn, der tegner soldater, og den blinde pige, som insisterer på at lære at håndtere et skydevåben.

 

Foto: Hiroyuki Taira/AP/Ritzau Scanpix

Jerusalem – Kampen om den hellige by

Jerusalems historie er nøglen til at forstå de historiske konflikter i området.

Som de siger i introen til de seks afsnit af dokumentarserien 'Jerusalem – Kampen om den hellige by': For jøderne er det byen, hvor Salomon byggede sit hellige tempel. For de kristne er det stedet, hvor Jesus blev korsfæstet. For muslimerne er det stedet, hvor Muhammed foretog sin natterejse.

Og det er netop, hvad serien gør. Med et veltilrettelagt religionshistorisk tilbageblik er den en indføring i de konflikter, der har været i området i mange tusinde år. I seriens første afsnit er vi helt tilbage før vores tidsregning: Vi starter med historien om David og Goliat og følger hyrdedrengen David besejre Goliat, hvilket gør ham til konge af Israel.

Mens seriens første afsnit er især er for dem, der vil nørde religionshistorie, er seriens to sidste afsnit særligt spændende for at forstå de mest højspændte dilemmaer i nutidens konflikt. Seriens femte afsnit tager os tilbage til Jerusalem i 1939, hvor briterne styrede Palæstina med det såkaldte Palæstinamandat.

Vi lærer, hvordan jøderne i denne periode begynder at flygte til området under 2. verdenskrig. Vi stifter bekendtskab med David Ben-Gurion, den politiske strateg, som kæmpede for oprettelsen af en jødisk stat og senere bliver landets første premierminister.

Seriens sjette afsnit begynder i Jerusalem i 1966. Der zoomes ind på de israelske troppers sejr over de egyptiske og jordanske styrker under Seksdageskrigen året efter, og hvordan det fører til Israels besættelse af blandt andet Gaza og Vestbredden, hvilket som bekendt har stor betydning for konflikten, der udspiller sig nu.

Serien kan ses på DR og er et must, hvis man vil forstå historien bag konflikten.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Martin Krasnik

Ansv. chefredaktør, Weekendavisen
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 1998)

0:000:00