Regioner skal selv fordele lønkroner mellem faggrupper

Pengene i finanslovens vinterpakke er ikke bundet til bestemte personalegrupper, så nu er det op til regionerne at fordele dem. Regionerne vil forsøge at finde fælles fodslag, men i sidste ende skal prioriteringen ske lokalt, siger Anders Kühnau (S).

Regeringen og støttepartierne har landet en aftale om ekstra penge til regionerne. Den såkaldte "corona-vinterpakke" blev en del af finanslovsforhandlingerne, da Enhedslisten og SF rejste krav om en hjælpepakke til landets sygehuse.
Regeringen og støttepartierne har landet en aftale om ekstra penge til regionerne. Den såkaldte "corona-vinterpakke" blev en del af finanslovsforhandlingerne, da Enhedslisten og SF rejste krav om en hjælpepakke til landets sygehuse.Foto: Philip Davali/Ritzau Scanpix
Signe Løntoft

En ekstra milliard kroner til regionerne. Det er resultatet af den delaftale til finansloven, som regeringen og dens støttepartier præsenterede søndag aften.

"Vi skyder én milliard kroner ind i vores sygehuse på et tidspunkt, hvor de er under meget stort pres," sagde finansminister Nicolai Wammen (S) på et pressemøde.

Ifølge aftalen skal pengene gå til midlertidige indsatser. Der skal være tale om tiltag, der styrker aktiviteten, og tiltag, der kan fastholde sundhedspersonalet.

Fakta

Akutpakke til sundhedsvæsenet

Regeringen, SF, Radikale Venstre, Enhedslisten, Alternativet og Kristendemokraterne blev søndag enige om en delaftale til finansloven.

Aftalen betyder, at der afsættes én milliard kroner til at fastholde sundhedspersonale og styrke aktiviteten på sygehusene. Pengene skal ifølge aftalen bruges på midlertidige initiativer og udmøntes af landets fem regioner.

Der afsættes desuden penge i 2022 og 2023 til at nedbringe sagspuklen for ansøgninger fra sundhedspersonale fra tredjelande.

Ved præsentationen af aftalen understregede Nicolai Wammen, at midlerne fra akutpakken kan tilgodese alle personalegrupper.

Enhedslisten havde ellers ønsket at øremærke penge til sygeplejersker.

At der falder ekstra penge af til regionerne på næste års finanslov kommer ikke bag på Altinget sundhedspolitiske analytiker, Ole Toft. Han hæfter sig ved, at regionerne fik en stram økonomiaftale i foråret:

"Der var en forventning om, at de ville få noget, men man havde selvfølgelig ikke forudset et beløb i den størrelsesorden," siger han og tilføjer, at pakken også er et forsøg på at gyde olie på vandene mellem regeringen og sygeplejerskerne efter sommerens indgreb.

Skal udmøntes af regioner

Pengene fra den nye aftale skal udmøntes af regionerne i samarbejde med de relevante organisationer. Dermed er der også lagt op til forskellige prioriteringer.

"Nordjylland er ikke det samme som København. Jeg tror, man vil se, at det er forskelligt, hvordan man vil bruge pengene fra region til region," sagde finansministeren.

I et eller andet omfang vil vi forsøge at lave et fælles fodslag i regionerne om, hvordan pengene bliver fordelt.

Anders Kühnau (S)
Formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn

I Danske Regioner hilser man hjælpepakken velkommen:

"Pengene skal få os gennem vinteren ved at sikre, at der bliver gjort en ekstra indsats. Så jeg forestiller mig, at de kommer til at gå til temmelig mange faggrupper," siger Anders Kühnau (S), der er formand for Regionernes Lønnings- og Takstnævn. 

Da pengene skal målrettes de faggrupper, som er særligt efterspurgte denne vinter, kan der være faggrupper, der ikke får ekstra penge, tilføjer han.

Risikerer I ikke at udløse vrede, hvis nogle regioner prioriterer en faggruppe højere end andre?

"I et eller andet omfang vil vi forsøge at lave et fælles fodslag i regionerne om, hvordan pengene bliver fordelt. Men til syvende og sidst er det den enkelte region, der bestemmer."

Aftaleteksten slår fast, at hvis regionerne giver midlertidige tillæg, skal de kunne holdes ude af reguleringsordningen. Det betyder, at andre faggrupper ikke risikerer at skulle betale regningen, hvis en faggruppe får et særligt tillæg.

I årets økonomiaftale fik I 900 millioner kroner mindre, end I bad om. Dermed har I jo kun fået det beløb, I efterspurgte, inden problemerne satte ind. Er én milliard nok? 

"En milliard er mange penge. Især når man tænker på, at de skal bruges i løbet af ret få måneder henover vinteren. Så det vil klart gøre en forskel på kort sigt," siger Anders Kühnau.

Han understreger samtidig, at Danske Regioner fortsat mener, det er vigtigt at få lavet en sundhedsaftale, der via reformer af sundhedsvæsenet blandt andet forebygger indlæggelser.

Risikerer at danne præcedens

Akutpakken skal opfattes som "en midlertidig saltvandsindsprøjtning" understregede Nicolai Wammen flere gange ved præsentationen af aftalen.

Det store spørgsmål bliver groft sagt, om aktivistiske faggrupper nu har skabt en ny politisk virkelighed, som ikke kan rulles tilbage.

Ole Toft
Sundhedspolitisk analytiker

Eksperter har påpeget over for Altinget, at problemerne med pres på kapaciteten på sygehusene må forventes at blive markant værre i årene fremover.

"Pakken løser ikke noget langsigtet. Den skal udelukkende købe tid, så sundhedsvæsenet kan holdes flydende frem til foråret. Hvorvidt det kommer til at virke, afhænger af to ting: hvor meget sygeplejersker og andet nøglepersonale vil arbejde ekstra med nye eller forhøjede tillæg, og hvor mange sygeplejersker der venter tilbage til faget," siger Ole Toft.

Han vurderer, at det er med en vis bekymring, regeringen nu griber til lommerne.

Ganske vist er regionerne lettede over, at Folketinget ikke har øremærket pengene til bestemte faggrupper eller specielle typer tillæg, men frygten kan være, at vinterpakken skaber præcedens for tilbagevendende krav om ekstra penge til varme hænder:

"Det store spørgsmål bliver groft sagt, om aktivistiske faggrupper nu har skabt en ny politisk virkelighed, som ikke kan rulles tilbage. Samtidig kan nye faggrupper øjne en mulighed. De mange tusinde social- og sundhedsassistenter og -hjælpere, der primært er ansat i kommunerne til at passe svage og gamle, kunne meget vel være de næste til at forsøge et politisk stormløb for at få højere løn. Manglen på disse medarbejdere er endnu større, og få påstår, at deres løn er prangende."

Kritisk udfordret

Den såkaldte "corona-vinterpakke" blev en del af finanslovsforhandlingerne, da Enhedslisten og SF rejste krav om en hjælpepakke til landets sygehuse.

Kravet kom i forbindelse med, at sygehusene som konsekvens af markant kapacitetspres måtte nedlægge sengepladser og aflyse behandlinger.

Samtidig har Sundhedsstyrelsen i et notat fra november advaret om "overhængende risiko for at sygehusvæsenet i Danmark fra december og frem vil blive kritisk udfordret således at både håndtering af akutte og ikke akutte livstruende tilstande generelt vil blive påvirket".

Presset på sygehusene skyldes en kombination af flere akutte indlæggelser - blandt andet med Covid-19 - og mangel på sygeplejersker. 

Den samlede finanslov forventes præsenteret mandag.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nicolai Wammen

Finansminister, MF (S)
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2001)

Anders Kühnau Hansen

Formand, Danske Regioner, regionsrådsformand (S), Region Midtjylland, medlem, Kattegatkomitéen
cand.scient.pol. (Aarhus Uni. 2008)

Pia Olsen Dyhr

Partiformand (SF), MF
cand.scient.pol. (Københavns Uni. 2010)

0:000:00