Støttepartier fik rituelt hævet ulandsbistanden en smule i finansloven: “Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt"

For tredje år i træk er der blevet sat 100 millioner kroner ekstra af til klimabistand, selvom støttepartier havde håbet på langt mere. Enhedslisten kalder tendensen “uacceptabel”, mens SF mener, at det “holder dagsordenen i live”. 

Flere af støttepartierne har kritiseret regeringen for at finansiere klimabistanden inden for den eksisterende ramme for udviklingsbistanden frem for at finde nye penge til området.
Flere af støttepartierne har kritiseret regeringen for at finansiere klimabistanden inden for den eksisterende ramme for udviklingsbistanden frem for at finde nye penge til området. Foto: Ida Marie Odgaard/Ritzau Scanpix
Marie Møller Munksgaard

Det kan føles som et deja-vu, når man ser på finansloven for 2022 med udviklingspolitiske briller.

For tredje finanslov i træk har støttepartierne nemlig under forhandlingerne presset regeringen til at finde omkring 100 millioner kroner ekstra til klimabistand.

Men det er slet ikke nok. Faktisk er det både “uacceptabelt” og “utroværdigt”, mener Enhedslistens udviklingsordfører, Christian Juhl.

For når man tilfører 100 millioner kroner til de 2,7 milliarder, der er afsat til området, er der langt op til fem milliarder kroner i klimabistand, som Danmark ifølge EL-ordføreren forpligtede sig til at give til verdens fattigste lande under klimatopmødet i København og siden Paris.

“Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt over for regeringen, når det drejer sig om udviklingsbistand,” siger Christian Juhl.

Ingen partier vil sætte hårdt mod hårdt over for regeringen, når det drejer sig om udviklingsbistand.

Han har sammen med både SF og Radikale i flere år arbejdet for at hæve udviklingsbistanden fra den nuværende ramme på 0,7 procent af Danmarks samlede BNI op til en procent og slået hårdt på, at pengene til klimabistand skal findes uden for den traditionelle udviklingsbistand.