Folketinget har vedtaget en midlertidig finanslov

Når rådhusklokkerne ringer det nye år, vil der fortsat kunne opkræves skatter og udbetales løn til offentligt ansatte.

Folketingsmedlemmerne har som en af deres sidste opgaver inden juleferien enstemmigt vedtaget en midlertidig bevillingslov, som gør det muligt for staten at fortsætte sine nødvendige finansielle aktiviteter i det nye år.

Normalt ville det kræve en ny finanslov, som ifølge grundloven skal være vedtaget inden årets udgang. Men et sent folketingsvalg og en efterfølgende lang regeringsdannelse har betydet, at finansminister Nicolai Wammen (S) ikke har nået at forhandle en ny finanslov på plads.

Derfor fremsatte han mandag en midlertidig bevillingslov til hastebehandling. Dermed kan regeringen undgå den ellers skarpe tidsfrist for rigets finanslov, og i stedet forhandle den på plads i begyndelsen af 2023. Men det betyder også, at det først er til den tid, at der vil blive afsat midler til nye initiativer og prioriteter, da den midlertidig bevillingslov blot er en videreførelse af den nuværende finanslov.

Inden folketingsvalget nåede Nicolai Wammen at fremsætte S-regeringens forslag til en finanslov for 2023, men det lovforslag bortfaldt på grund af valget. Derfor vil det også være et nyt finanslovsforslag, som han skal fremsætte i det nye år på vegne af den nye SVM-regering.

Valg i november har tidligere givet sene finanslove. Det var blandt andet tilfældet i 2001, hvor den nye VK-regering først landede en aftale om en ny finanslov i februar 2002, og i 2007, hvor den genvalgte VK-regering først havde finansloven for 2008 klar i marts.

Den midlertidige bevillingslov var blandt i alt 10 lovforslag, som regeringen mandag fremsatte til hastebehandling. De er alle 10 blevet vedtaget torsdag. Få overblik over dem her.