Vismænd kritiserer udskudt opfyldelse af vandrammedirektivet
VISMANDSRAPPORT: Det er dårlig samfundsøkonomisk planlægning, at Danmark igen udskyder opfyldelsen af vandrammedirektivet. Det siger Det Økonomiske Råd, der i ny rapport også kritiserer landbrugspakken for at have bidraget til, at Danmark må bede om en ny vandplanperiode.
Daniel Bue Lauritzen
RedaktørDet er rent samfundsøkonomisk en dårlig forretning, at Danmark igen må udskyde opfyldelsen af vandrammedirektivet.
Sådan lyder det fra de økonomiske vismænd, der tirsdag udgav ny rapport om tilstanden af dansk økonomi.
I den skriver vismændene, at en "udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere".
Lars Gårn Hansen, der er medlem af Det Økonomiske Råds formandsskab og professor i miljøøkonomi ved Københavns Universitet, uddyber over for Altinget:
Vi ved jo ikke, om det er formålet med landbrugspakken at understøtte landbruget, men hvis det er det, så bør man i stedet tone rent flag og give landbruget enten tilskud eller lånemuligheder. Så er det statskassen, der betaler, modsat nu, hvor miljøet betaler regningen
Lars Gårn Hansen
Professor og vismand
"Det er en dårlig idé at udskyde målopfyldelsen. Grundlæggende fordi man generelt må antage, at miljøfordelene er større end omkostningerne. Man udskyder en samfundsøkonomisk miljøgevinst, når man udskyder målopfyldelsen," siger han.
Miljøminister Jakob Ellemann-Jensen (V) gjorde det i marts klart over for Europa-Kommissionen, at Danmark får brug for mere tid, inden man kan levere vandmiljø i såkaldt god økologisk tilstand.
Umiddelbart efter anerkendte også Socialdemokratiet, at det nok ikke er realistisk at nå målet inden for den nuværende vandplansperiode.
"Vi kan ikke acceptere, at regeringens nuværende passivitet over for vandmiljøet fortsætter. Men vi kan blive nødt til at have endnu en vandplanperiode, hvis ikke vi kan nå det inden 2027," sagde miljøordfører Christian Rabjerg Madsen (S) dengang.
Forkert vej at gå
Men det er dårlig planlægning af politikerne at udskyde målopfyldelsen, lyder det fra vismændene.
Det siger vismændene om landbruget
Udskydelser af mål om reduktion af kvælstof fra landbruget
Danmark er gennem cost-benefit-analyse forpligtet til at sikre en god vandkvalitet. Et væsentligt problem i forhold til vandkvaliteten er landbrugets udledninger af kvælstof, og Folketinget har derfor opsat reduktionsmål herfor. Disse mål er imidlertid blevet udsat i flere omgange, og også implementeringen af de nødvendige tiltag er blevet udskudt.
Landbrugspakken har ført til, at mål om god vandkvalitet udskydes
Da regeringen i forbindelse med Landbrugspakken fra 2015 udskød indfasningen af en differentieret kvælstofregulering som erstatning af den eksisterende generelle regulering, advarede formandskabet om, at dette vil kunne udskyde opnåelse af god økologisk tilstand i det danske vandmiljø. De gentagne udskydelser bidrager til at skabe usikkerhed om fremtidig regulering, hvilket øger risikoen for, at virksomheder og landmænd kommer til at foretage langsigtede investeringer, som fordyrer implementeringen af vandrammedirektivet.
Generel udskydelse beskytter landbruget, men øger formentlig samfundsmæssige omkostninger
Der kan være konkrete områder, hvor omkostningen ved opnåelse af god økologisk tilstand ikke står i forhold til de fordele, det giver. Hvis dette kan dokumenteres gennem cost-benefit-analyser, giver vandrammedirektivet mulighed for, at målsætningen for de berørte vandmiljøer kan nedjusteres. Denne mulighed kan være relevant at bruge, mens en generel udskydelse af målopfyldelsen må formodes at medføre et samfundsøkonomisk tab, da gevinsterne ved bedre vandmiljø først opnås senere. Hvis formålet med udskydelsen er at understøtte landbruget, kan dette gøres mere effektivt og uden negative konsekvenser for miljøet ved brug af andre instrumenter end at lempe miljøreguleringen.
Kilde: Diskussionsoplæg til møde i Det Økonomiske Råd den 18. juni 2019
Miljø
Miljø
