Von der Leyen vil have EU’s traktater skrevet om

BRUXELLES: Det er 20 år siden, at EU sidste gang gik ind i en større ombygning af samarbejdets grundregler.

Nu er det på tide at kaste sig ud i det igen, mener EU-kommissionsformand Ursula von der Leyen, der i sin årlige tale om Unionens tilstand til EU-parlamentarikerne i Strasbourg opfordrer til at genåbne EU’s traktater, blandt andet i lyset af løftet om at lemme Ukraine ind i EU-kredsen.

”Nogle vil nok sige, at det ikke er det rigtige tidspunkt. Men hvis vi tager alvorligt, at vi skal forberede os på morgendagens verden, så må vi være i stand til at handle på de ting, som betyder mest for folk,” sagde hun en lille time inde i talen.

”Og hvis vi mener alvorligt, at vi skal være en større union, så skal vi også tage alvorligt, at der skal reformer til.”

Ikke tid til diskussioner

Udtalelsen blev mødt med bragende bifald fra Parlamentet, hvor et stort flertal længe har støttet, at man får åbnet diskussionen om, hvad EU kan og skal.

Det er til gengæld ikke noget, der vækker stor glæde blandt de fleste danske EU-parlamentarikere. Her frygter flere, at det er en øvelse, der vil åbne en Pandoras æske af forskellige ønsker for Unionens retning, med diskussioner, der vil tage tid fra de virkelige udfordringer.

”Det er ikke tid til endeløse diskussioner om traktatændringer nu. Europa har – mildt sagt – mere presserende politiske opgaver lige nu,” Venstres delegationsleder, Morten Løkkegaard.

Socialdemokraternes Christel Schaldemose advarer også mod at åbne en sådan proces uden at vide, i hvilken retning den skal pege.

”Vi skal være meget varsomme. Både fordi vi kan få meget svært ved at blive enige om, hvad det er for forandringer, der skal til – det ved vi historisk set. Og fordi EU i mellemtiden kan risikere at blive handlingslammet.”

Danmark imod

En række EU-lande har sammen med Danmark modsat sig idéen om at genåbne EU’s regelbøger. Det er blandt andet de nordiske lande og Polen og Ungarn. Andre har støttet idéen, herunder franskmændene, tyskerne, belgierne, italienerne og spanierne. 

Nu frygter DF's Peter Kofod, at det vil give mere vind i sejlene til dem, der vil have reformeret samarbejdet.

”Det er opsigtsvækkende. For det betyder, at nu er der et pres på landene for, at vi skal i gang. Det er heller ikke mange dage siden, at Scholz sagde, at traktater ikke var noget, der var hugget i sten. Macron bliver heller ikke en stopklods. Så det er en måde at flage, at nu skal der ske noget,” siger Dansk Folkepartis Peter Kofod, der kalder det ”bekymrende” og ”en dårlig nyhed for Danmark”.

”Det vil jo indebære betydeligt mere EU. Det vil jo ikke være en traktat, hvor vi siger, at vi skruer ned, fordi vi har for meget. Det vil være en traktat, hvor vi skruer op, fordi vi siger, at vi har brug for noget mere,” siger han.

Et nyt konvent

For at gennemføre forandringerne støtter von der Leyen, at der nedsættes et såkaldt konvent. Det er sket to gange tidligere i EU’s historie og indebærer, at en forsamling af politikere udpeget fra de forskellige EU-lande, kandidatlande og EU-institutioner får til opgave at skrive udkastet til de nye regler for samarbejdet. Det første konvent handlede om det, der senere blev til EU’s såkaldte charter for grundlæggende rettigheder. Det andet blev nedsat til at skrive deres bud på en ny forfatningstraktat for EU.

Det er den traktat, der senere blev forkastet af borgerne i Frankrig og Holland ved en folkeafstemning, og som senere genopstod i forsimplet form som den Lissabon-traktat, som EU styrer efter i dag.

Tidligere medlem af Radikale Karen Melchior, der nu er løsgænger i Parlamentets liberale gruppe, Renew, kalder det ”lidt fjollet” at bruge tid på at nedsætte konventer. Men hun gør klart, at det kan være et godt pressionsmiddel mod de EU-lande, som modsætter sig at bruge de muligheder, der allerede er i traktaterne for at gøre samarbejdet mere smidigt, for eksempel ved at gå over til flere flertalsafstemninger.

Det kunne modvirke situationer, hvor Ungarn holder EU’s sanktioner mod Rusland tilbage, eller Polen blokerer for en fælles minimumsselskabsskat, sådan som det er sket den seneste tid.

”Problemet er, at landene i dag ikke vil eller tør bruge de eksisterende redskaber. Der kan truslen om en ny traktat og et konvent skubbe landene i gang,” siger hun.

Over til landene

Hos SF er Kira Marie Peter-Hansen en del mere åben end de øvrige danske parlamentarikere over for at starte hele øvelsen.

”For mig at se skal et konvent bruges til at diskutere, hvordan man får sikret en manøvredygtig union, hvor få lande ikke misbruger deres veto, og vi får talt om, hvordan vi sikrer stabilitet i EU’s naboland, og får en union, der også er demokratisk og relevant om ti år,” siger hun.

Hun understreger dog også, at det kommer helt an på, om det overhovedet ser ud til,  at man vil kunne blive enige om noget.

”Hvis ti lande allerede nu siger, at de er helt lukkede over for det, synes jeg ikke, det giver mening at bruge flere år på det,” siger hun.

Det er nu op til EU-landene, om de vil følge EU-Kommissionens opfordring og starte en gentænkning af EU-reglerne.

*Af denne artikel fremgik det først, at Karen Melchior var medlem af Radikale. Hun meldte sig dog ud af partiet i sidste måned. Altinget beklager fejlen.