Ny europæisk kriselov lægger en bombe under det grønne elmarked

Drastiske nye EU-forslag vil smække forskellige former for midlertidig nødskat på næsten alle energiformer. Det rammer producenter af vedvarende energi helt skævt, advarer DI.

Foto: Emil Helms/Ritzau Scanpix
Thomas Lauritzen

BRUXELLES: Det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling, hvis EU gør alvor af drastiske nødindgreb på det europæiske energimarked.

Sådan lyder advarslen fra Dansk Industri (DI) kort før, at EU-Kommissionens formand onsdag fremlægger en ambitiøs pakke med bindende lovforslag, der skal tvinge priserne på gas og elektricitet ned.

”Vi er helt enige i, at der skal gøres noget for at få priserne ned. Men det her er helt vildt ved siden af. Det er en bombe under markedet, hvis dette forslag bliver til virkelighed,” siger Troels Ranis, branchedirektør for DI Energi.

Det, der ryster de danske energiproducenter, er at Kommissionen ventes at foreslå regler, der ikke blot pålægger EU-landene at opkræve ekstra ”solidaritets-bidrag” fra producenter af olie, kul og gas – men som også gennemtvinger opkrævning af en form for midlertidig kriseafgift på andre energiformer.

Planen er at regulere, hvor meget for eksempel producenterne af vindkraft må tjene på at sælge elektricitet. Det fremgår af et udkast til en ny EU-forordning, som Altinget er bekendt med indholdet af. 

Holdningen i Kommissionen er nemlig, at også de grønne energivirksomheder for tiden ”tjener alt for meget” på en energikrise, der er begyndt at ramme borgerne hårdt.

I praksis vil kommissærerne i en periode have lagt loft over, hvor meget producenter af elektricitet må tjene på at sælge deres strøm, selv hvis den er produceret med for eksempel vindkraft eller solceller.

Vindkraftproducenterne risikerer at skulle betale afgift af en fortjeneste, de aldrig har haft.

Troels Ranis
Direktør for DI Energi

Formålet er at skabe en fælles indsats på tværs af Europa for at skære ned i de energipriser, som er blevet mangedoblet i de seneste måneder, primært på grund af krigen i Ukraine og krisen i den vestlige verdens forhold til Rusland.

Altinget logoEU
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget eu kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00