Debat

Concito: Von der Leyens nødhjælp mod energikrisen rammer rigtigt. Men djævlen ligger i detaljen

EU-Kommissionens foreslåede nødforanstaltninger for at afbøde konsekvenserne af de tårnhøje energipriser rammer umiddelbart en god balance. Men det skal kunne fungere i praksis. Og så er det afgørende, at man ikke bruger pengene på at gøre el billigere, så efterspørgslen stiger og hullet graves dybere, skriver Jens Mattias Clausen.

Foto: Frederick Florin/AFP/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Europa står i en ekstraordinær situation. Tre kriser, hver især forbundne på forskellig vis, udspiller sig samtidig.

Putins invasion af Ukraine og de hastigt accelererende klimaforandringer, senest eksemplificeret ved den varmeste sommer nogensinde målt i Europa, martrer det europæiske kontinent, mens eksploderede energipriser og voldsomt stigende leveomkostninger presser mange familier til det yderste. 

Mens Kommissionens kortsigtede tiltag umiddelbart er fornuftige, såfremt man formår at løse de praktiske problemer, så var von der Leyens udmelding om behovet for en gennemgribende reform af elmarkedet, herunder et opgør med den grundlæggende prisdannelse, noget mere bekymrende.

Jens Mattias Clausen, Programchef for Contitos EU program

Scenen var således sat, da EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen i onsdags leverede den årlige State of the Union tale. Den måske vigtigste tale i hendes liv, der reelt fungerer som kompas for EU i den kommende tid.

Klima i lys af energikrisen

Selv om von der Leyen nævnte sommerens klimarelaterede ubehageligheder, blev den grønne dimension primært adresseret gennem et prisme af forsyningssikkerhed og stigende leveomkostninger.

Det stod allerede klart på forhånd, at Kommissionen ville komme med forslag til nødforanstaltninger med henblik på at begrænse de høje el- og gaspriser og holde hånden under de mest udsatte borgere og pressede virksomheder. 

Afhængigheden af russisk gas er faldet drastisk

Krigen i Ukraine og EU’s mission om at sikre uafhængighed fra russiske brændsler er en afgørende del af bagtæppet, og heldigvis står EU nu i en helt anden situation end sidste år. Russisk gas er faldet fra at udgøre 40 procent af EU’s gasimport i 2021 til pt. 9 procent, og EU’s gaslagre er allerede 84 procent fyldt med henblik på at få Europa igennem den kommende vinter. Det er sket hurtigere end forventet.

Von der Leyens vigtigste udspil på energiområdet grupperede sig omkring tre hovedoverskrifter: en reduktion af elforbruget, et indtjeningsloft for (de fleste) elproducenter samt et solidaritetsbidrag fra fossile selskaber:

  1. Alle medlemslande skal reducere den generelle elefterspørgsel med 10 procent samt yderligere 5 procent i spidsbelastningstimer. Alene sidstnævnte tiltag vil reducere gasforbruget til el med ca. 4 procent hen over vinteren.
  2. Et indtjeningsloft for virksomheder, der producerer el til lav(ere) pris (herunder producenter af bl.a. sol, vind, biomasse, atomkraft og brunkul), på €180 per MWh produceret. Alle indtægter over det loft går tilbage til medlemslandene for at understøtte sårbare forbrugere og virksomheder samt støtte omstillingstiltag. Kun gas og stenkul er undtaget indtjeningsloftet. Initiativet forventes at generere cirke €117 milliarder.
  3. Et ’solidaritetsbidrag’ fra olie, gas, kul og raffinaderier for regnskabsåret 2022. Også de penge går tilbage til medlemslandene. Initiativet forventes at generere cirka €25 milliarder.

Hjælp til borgerne uden at underminere markedet

Elmarkedet er skruet sådan sammen, at prisen bliver sat af de variable omkostninger for det dyreste værk, der skal levere strøm for at tilfredsstille efterspørgslen. Når gas skal dække efterspørgslen, er elprisen således vanvittig høj på grund af gasprisernes himmelflugt. Andre energikilder som vind og sol har meget lavere eller næsten ikke-eksisterende variable omkostninger, og med de nuværende elpriser er overskuddet rekordhøjt.

Læs også

Det er vores vurdering, at Kommissionen umiddelbart har fundet en god balance i den nuværende situation, da forslaget ikke vil underminere elmarkedets grundlæggende funktion, men samtidig giver mulighed for at finde midler til at hjælpe de borgere og virksomheder, der er hårdest ramt af prisstigningerne.

Incitament til grønne investeringer fastholdes

Flere erhvervsaktører har peget på risikoen for, at indgrebet vil reducere incitamentet til at investere i ny grøn strøm. Der er ingen tvivl om, at investorsikkerhed er en afgørende forudsætning for, at vi får bygget alle de vindmøller og solceller, der skal til for at håndtere klimakrisen.

Kommissionens indtjeningsloft er imidlertid så højt, at ingen investorer nogensinde havde forventet at tjene noget, der bare minder om det beløb, og samtidig er situationen åbenlyst ekstraordinær.

Selve niveauet for indtjeningsloftet bør således ikke give anledning til bekymringer om manglende incitament til at investere i den grønne omstilling.

Praktiske problemer skal løses

Der er til gengæld en del ubekendte, der skal adresseres, før Kommissionens forslag kan fungere i praksis. Blandt andet skal man finde ud af, hvad man gør ved det forhold, at en stor del af den vedvarende energi, der produceres, er bundet af langsigtede købskontrakter.

Tiltaget kan derfor straffe producenten for en gevinst, som producenten ikke får eller kompensere kunden for en pris, som kunden ikke betaler på grund af fastprisaftaler. Derfor er et indgreb ikke helt så let, som man skulle tro.

Det er blandt andet den slags, der skal findes svar på inden 1. december, hvor indtjeningsloftet senest skal være på plads. De fleste nødforanstaltninger, herunder indtjeningsloftet, udløber den 31. marts 2023, så der er tale om et klart afgrænset indgreb.

Vi skal undgå at grave hullet dybere

Når så pengene skal kanaliseres videre ud til borgere og virksomheder, er det vigtigt, at man ikke går ind og gør det billigere at bruge el eller fossile brændsler – for eksempel ved afgiftslettelser – da det blot vil tilskynde til øget forbrug i en situation, hvor udbuddet er begrænset. Det kan endda have den utilsigtede effekt, at priserne stiger, fordi efterspørgslen øges.

I stedet bør man prioritere at understøtte et reduceret energiforbrug og så kompensere for den sociale slagside på anden vis, der ikke direkte giver incitament til øget energiforbrug, f.eks. via afdragsordning og målrettede checks.

Kommissionens indtjeningsloft er imidlertid så højt, at ingen investorer nogensinde havde forventet at tjene noget, der bare minder om det beløb, og samtidig er situationen åbenlyst ekstraordinær. Selve niveauet for indtjeningsloftet bør således ikke give anledning til bekymringer om manglende incitament til at investere i den grønne omstilling.

Jens Mattias Clausen, Programchef for Contitos EU program

Det har været på tale at lave en afkobling af gas- og elpriser. Ræsonnementet er, at når det er gasprisen, der er skyld i den høje elpris, så vil en afkobling føre til en lavere elpris. Det er for så vidt rigtigt, men da man stadig vil bruge gas til at producere strøm, og prisen for gas vil forblive den samme, så er der nogen, der skal betale forskellen. Det vil i givet fald være staten, og det vil blive særdeles dyrt.

Om muligt endnu værre er det forhold, at den lavere elpris vil føre til øget forbrug af både el og gas, og vi vil derfor grave hullet, vi allerede står i, dybere.

Afgørende at fastholde incitament til grønne investeringer

Men mens Kommissionens kortsigtede tiltag umiddelbart er fornuftige, såfremt man formår at løse de praktiske problemer, så var von der Leyens udmelding om behovet for en gennemgribende reform af elmarkedet, herunder et opgør med den grundlæggende prisdannelse, noget mere bekymrende.

Det lyder besnærende, når von der Leyen siger, at forbrugerne skal nyde godt af den lave pris på sol og vind, men det er afgørende, at prisen stadig er så høj, at incitamentet til at investere i ny kapacitet er intakt.

Hvis vi skal nå vores klimamål, og undgå at ekstremt vejr bliver hverdag, så skal vedvarende energi ekspanderes i hidtil uset tempo og skala, og det vil kræve massive investeringer.

Eventuelle reformer af elmarkedet skal altså håndteres med en grundlæggende forståelse af den nødvendige incitamentsstruktur, ellers risikerer man at gøre stor skade på den grønne omstilling.

Næste skridt

Kommissionen regner med at have et reformforslag klar i starten af 2023, men i første omgang gælder det de foreslåede nødforanstaltninger, der skal diskuteres af EU’s energiministre i slutningen af september.

Lakmustesten de næste måneder bliver at sikre en rød tråd mellem de kortsigtede interventioner og en langsigtet, strategisk retning, der understøtter den nødvendige grønne omstilling.

Omtalte personer

Jens Mattias Clausen

EU-chef, Concito
cand.scient.pol

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion