Regeringen støtter omstridt EU-forslag: Vil beskatte ”overnormal” profit hos danske energiselskaber

Det er en god løsning at sætte et loft over store fortjenester, så producenter af strøm ikke tjener ekstraordinært på energikrisen, siger klimaminister Dan Jørgensen. Industrien og Konservative advarer.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Morten Øyen Lærke Møller Hansen

Regeringen ønsker en særskat på energivirksomheder, der på grund af energikrisen tjener usædvanligt mange penge.

Det oplyser klimaminister Dan Jørgensen (S) i et skriftligt svar til Altinget. Heri fortæller han, at regeringen støtter EU-Kommissionens forslag om et indtjeningsloft for ”overnormale” profitter.

Der er jo nogle virksomheder, der tjener ekstraordinært på, at prisen er ti gange højere. Og er det ikke fair, at vi reducerer lidt af deres overskud i en begrænset periode på et år under krisen?

Dan Jørgensen (S), Klima-, energi- og forsyningsminister

”Det er en god løsning, som skal være med til at sikre, at el-producenter ikke tjener ekstraordinært på situationen. Og provenuet for staten kan tænkes ind i ordninger til at reducere belastningen af elkunderne,” siger Dan Jørgensen.

Forslaget fra EU-Kommissionen blev præsenteret onsdag formiddag i EU-Kommissionsformand Ursula von der Leyens tale om Unionens tilstand. Og kan i alt rejse mere end 140 milliarder euro, som EU’s stater kan bruge til at hjælpe udsatte forbrugere og virksomheder, lyder det.

Profit på krig er ikke ok

Ifølge Kommissionens dokumenter om forslaget skal prisloftet være 180 euro per megawatttime strøm – i runde tal 1.340 danske kroner – hvilket er en gennemsnitspris for perioder med spidsbelastning før energikrisen. For tiden er prisen på el omkring det dobbelte.

Hvis el-prisen ryger over de 180 euro, skal pengene over det beløb gå til statskassen, lyder forslaget fra EU-Kommissionen.

Det kan for eksempel ramme producenter af vindmøllestrøm, for hvem det ikke er blevet dyrere at producere el, men hvor de på grund af krisen kan sælge strømmen meget dyrere og score en stor gevinst.

”Der er jo nogle virksomheder, der tjener ekstraordinært på, at prisen er ti gange højere. Og er det ikke fair, at vi reducerer lidt af deres overskud i en begrænset periode på et år under krisen?” spørger Dan Jørgensen.

Læs også

I sin tale i Europa-Parlamentet skar Ursula von der Leyen pointen ud:

”Disse selskaber har overskud, de aldrig har regnet med eller drømt om. I vores økonomi er profitter okay. Men i disse tider er det forkert at modtage ekstraordinære profitter på baggrund af krig og på ryggen af forbrugerne,” sagde hun.

Kritik fra industrien

Forslaget vækker dog massiv kritik fra den danske energibranche og industri.

Ifølge Dansk Industri vil EU-Kommissionens forslag ”sprænge en bombe under elmarkedet”.

”Det kan blive dyrt for danske producenter af vindenergi og et slag mod vigtige investeringer i Europas grønne omstilling. Mange producenter har allerede solgt deres strøm til lave elpriser ud i fremtiden,” siger Emil Fannikke Kiær, politisk direktør i DI.

Han mener samtidig, at politikerne får svært ved at gennemskue, hvem der scorer de overnormale profitter i Danmark, da det vil kræve en masse oplysninger om de enkelte selskaber og kontrakter for salg af strøm.

”Det er fuldstændigt uklart, hvordan det skal gennemføres, og meget vanskeligt at gennemføre i praksis,” siger Emil Fannikke Kiær.

Hos brancheorganisationen Green Power Denmark advarer man kraftigt imod at blande sig i et marked, der faktisk ”virker og sender de rigtige signaler – nemlig at vi skal bruge mindre gas.”

Her frygter man, at forslaget vil ramme pressede selskaber og bremse lysten til at investere i udbygning af vindmøller og solceller.

”Hvis man lægger et loft over virksomhedernes indtjening, vil det påvirke de lange kontrakter, som allerede er indgået. Vi taler om kontrakter til mange milliarder kroner. Det kan få vidtrækkende konsekvenser for energisektoren i Europa,” siger Jan Hylleberg, viceadministrerende direktør i Green Power Denmark.

Sort energi skal betale "solidaritetsbidrag"

Klimaminister Dan Jørgensen siger, at han ”lytter selvfølgelig til de bekymringer, der rejses,” men holder stadig fast i, at et indtægtsloft vil være en god ide.

”Der skal selvfølgelig stadig være incitamenter til at investere i den grønne omstilling, men det foreslåede loft betyder jo ikke, at disse virksomheder ikke tjener noget. Indtjeningsloftet vil stadig være mere end dobbelt så højt, som elprisen var i for eksempel 2019 og 2020,” siger Dan Jørgensen og tilføjer, at også selskaber, der producerer fossile brændsler bør beskattes mere end i dag.

Det skal ske ved at indføre et ”solidaritetsbidrag,” lyder det.

”Indtægtsloftet rammer hovedsageligt producenter af vedvarende energi, da det er dem, som har ekstraordinære høje profitter. De andre selskaber bør dog også bidrage, særligt hvis de også får høje profitter på salg af fossil energi,” siger ministeren.

K: Uklogt at blande energi og socialpolitik

Dan Jørgensen kommer dog også til at slås med skepsis fra den blå opposition.

I hvert fald mener Konservatives Pernille Weiss, der onsdag overværede Ursula von der Leyens tale i Europa-Parlamentet, at EU-Kommissionen er ved at lokke regeringen ud i farligt farvand.

Hun fortæller, at Konservative er imod forslaget, der i hendes øjne både er ”forkert” og ”uklogt rent energipolitisk.”

”Det er farligt at blande socialpolitik sammen med energipolitik, fordi du sætter energimarkedets naturlige adfærd endnu mere ud af spil,” siger hun.

Samtidig peger hun på, at EU-Kommissionen slet ikke har kompetence til at føre skattepolitik, og at beslutningsprocessen tegner til at ske i alt hast og uden om Europa-Parlamentet.

”Det er et demokratisk problem,” siger Pernille Weiss.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Ursula von der Leyen

Formand, EU-Kommissionen, fhv. forsvarsminister, Tyskland (CDU)
KA i folkesundhedsvidenskab (2001), cand.med. (Mediziniche Hochschule, Hannover, 1991)

Pernille Weiss

MEP (K)
sygeplejerske, cand.scient. i sundhedsvidenskab (SDU 2004), master i ledelse og innovation (CBS), certificeret sexolog

Emil Fannikke Kjær

Vicedirektør og COO for Administrationsforretningen, ATP