Wammen afviser venstrefløjens velfærdskritik: "Vælgerne vil belønne os på den lange bane"

Her er finansloven udtænkt som det første store skridt. Og derfor var der ifølge Nicolai Wammen tale om en finanslov, der er "lidt mindre kedelig end de gange, jeg har stået her alene". 

Med udspillet er der blandt andet fundet nye penge til borgernær velfærd, psykiatrien, landdistrikterne og domstolene.

"Det kan muligvis skyldes d’herrer, jeg har ved min side, Jakob og Jakob. Men det skyldes også, at det med de tidligere finanslove har handlet om at få banket inflationen ned, og så har der ikke været plads til ret meget mere end det. Nu står vi heldigvis et bedre sted," sagde finansministeren. 

Men det skyldes også, at det med de tidligere finanslove har handlet om at få banket inflationen ned, og så har der ikke været plads til ret meget mere end det. Nu står vi heldigvis et bedre sted.

Nicolai Wammen (S)
Finansminister

Han henviste til kulturminister Jacob Engell-Schmidt (M) samt økonomiminister og Venstre-formand Jakob Ellemann Jensen, der også var med på pressemødet. 

Nye penge i kassen 

Indtil videre er det Ellemann og hans parti, Venstre, der har fået mest røg for at indlade sig i et regeringssamarbejde med de gamle socialdemokratiske arvefjender. 

Men kritikken og konsekvenserne har også for længst ramt Socialdemokratiet, der sagde farvel og tak til det røde flertal i forbindelse med regeringsforhandlingerne sidste år. 

Siden valget har mere end 200.000 vælgere taget konsekvensen og vendt ryggen til partiet, og derfor er regeringens meningsmålte flertal for længst forsvundet. 

For at vende skuden har Socialdemokratiet især satset på to elementer i årets finanslov. 

Den første del handler om 900 ekstra millioner til erhvervsskolerne. Derudover har regeringen – på Socialdemokratiets initiativ, må man forstå – afsat en spritny milliard kroner til den borgernære velfærd i kommuner og regioner. 

Der er brug for en saltvandsindsprøjtning og markant flere penge til vores velfærd, så vi igen kan gøre det attraktivt at arbejde i vores velfærdsinstitutioner.

Lisbeth Bech Nielsen (SF)
Finansordfører

Både SF og Enhedslisten kvitterer for de socialdemokratiske aftryk samt de ekstra penge til psykiatri og grøn omstilling. 

Men den samlede pakke er slet ikke rød nok, og derfor forstår begge partier godt, hvis der stadig er mange socialdemokrater, der er skuffede over, at Mette Frederiksen droppede det gamle røde flertal til fordel for Lars Løkke Rasmussen og Jakob Ellemann-Jensen. 

Partierne henviser for det første til, at regeringen med udspillet dropper planerne om at tilføre 500 ekstra bebudede millioner til nedslidte danskere. 

Men endnu mere kritik vækker det, at regeringen ikke har fundet endnu flere penge til de kommuner, der i disse dage svinger den store sparekniv, fordi velfærdsbudgetterne ikke hænger sammen. 

De hænger i deres øjne slet ikke sammen med, at det økonomiske råderum er blevet opjusteret med fire milliarder kroner. Opjusteringen kommer, efter at råderummet i maj blev opjusteret med 16 milliarder kroner til 64 milliarder kroner. 

SF’s finansordfører Lisbeth Bech Nielsen påpeger, at der er "gode elementer" i udspillet. 

"Men samlet set har vores velfærdssamfund været underfinansieret i rigtig lang tid. Der er brug for en saltvandsindsprøjtning og markant flere penge, så vi igen kan gøre det attraktivt at arbejde i vores velfærdsinstitutioner." 

Ifølge Enhedslisten er udspillet slet og ret "en lussing til velfærden, klimaet og de nedslidte danskere". 

"Der er penge nok, og alligevel angriber regeringen nedslidte danskere. Det her er en regering for eliten og dem ved muffen – ikke for dem der har knoklet et langt arbejdsliv i hårde job," siger Enhedslistens finansordfører, Trine Pertou Mach, i en skriftlig udtalelse. 

Sundhedsvæsenet og kommunernes økonomi burde stå højere på regeringens prioriteringsliste, mener hun.  

"Fælleskassen bugner af milliarder og atter milliarder, og alligevel vælger regeringen kun at afsætte små – tæt på symbolske – beløb til vores udhulede velfærd." 

LA: Det er Wammen-classic  

Nicolai Wammen afviste på pressemødet, at regeringen "oversælger" den ekstra milliard til kommunerne og regionerne. 

"Vi har haft en inflation, som gjorde, at vi var meget påpasselige med at puste til gløderne. Det har betydet, at vi har kunne give mindre til kommuner og regioner end vi havde lyst til. Nu er vi i en situation, hvor inflationen er på vej ned, og hvor vi har luft til at gøre nogle gode ting," sagde han fortsatte:

"Jeg kan ikke huske noget lignende, og jeg har trods alt både været borgmester og finansminister i nogle år tilsammen. Det her er helt ekstraordinært. Vi påstår ikke, at vi løser alle problemer, men det er dog en milliard kroner, man ikke havde for et år siden."

Jeg kan ikke se nogen forskel på de finanslovsforslag, der kommer fra den tidligere socialdemokratiske regering og de finanslovsforslag, der kommer fra den nuværende SVM-regering.

Ole Birk Olesen (LA)
Finansordfører

Hvad vil du sige til de vælgere, der har forladt jeres parti, fordi I fører borgerlig økonomisk politik med borgerlige partier? 

"At vi ser det som vores opgave som socialdemokrater at føre en politik, hvor vi passer godt på Danmark og vores velfærdssamfund, der knager nogle steder, og hvor der mangler hænder."

Han påpegede, at der næppe "ligger et folketingsvalg lige rundt om hjørnet.

"Derfor håber jeg, at danskerne vil bedømme os på den samlede indsats, når vi når frem til valgurnerne. Der er jeg indtil videre optimistisk," fortsatte han. 

Nicolai Wammen får dog en smule støtte fra uventet kant, om end den formuleres som en kritik af Venstre og Moderaterne. 

Ifølge Liberal Alliances finansordfører Ole Birk Olesen er det nemlig umuligt at få øje på de blålige nuancer, man ellers kunne forvente, at Venstre og Moderaterne fik med i udspillet. 

"Den her finanslov er en Wammen-classic. Jeg kan ikke se nogen forskel på de finanslovsforslag, der kommer fra den tidligere socialdemokratiske regering og de finanslovsforslag, der kommer fra den nuværende SVM-regering," siger han.

"Det er upolitisk, og det er uden visioner for, hvordan vi skal komme et bedre sted hen i 2030 og 2035," lyder fra Ole Birk Olesen.