Domstole får ekstra penge efter mange års nødråb: “Jeg synes faktisk, vi er blevet hørt”

Lange sagsbehandlingstider får nu regeringen til at afsætte 1,8 milliarder kroner over fire år til de danske domstole. "Nu er vi spændte på, hvordan det udmøntes, men indtil videre er det meget positive takter, vi har set," siger formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.

Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, ser positive takter i regeringens udspil for dommerne. Her et foto fra Østre Landsret i Nordhavn i København. ARKIVFOTO. 
Formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg, ser positive takter i regeringens udspil for dommerne. Her et foto fra Østre Landsret i Nordhavn i København. ARKIVFOTO. Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix
Sine Riis Lund

Regeringen ønsker at indgå en ny flerårsaftale om domstolenes økonomi med henblik på at nedbringe sagsbehandlingstiden ved domstolene.

Og til den opgave afsætter regeringen 1,8 milliard kroner over de næste fire år til finansiering.

Det er et beløb, der glæder formanden for Den Danske Dommerforening, Mikael Sjöberg.

“Såvidt jeg forstår, går den ene milliard til at gøre en masse midlertidige bevillinger til sikkerhed, bunkebekæmpelse og meget andet permanent, men det som jeg hæfter mig særligt ved er selvfølgelig, at der også er afsat 800 millioner kroner til nye initiativer,” siger Mikael Sjöberg. 

Rørdam-udvalgets anbefalinger er ikke nødvendige for, at straffesagskæden ikke sander til.

Mikael Sjöberg
Formand, Den Danske Dommerforening

Hvis I ender med at få de her ekstra millioner, hvad vil du så mene, at de først og fremmest skal bruges på? 

“Flere mennesker, flere hænder. Det er absolut nødvendigt. Vi kan ikke rationalisere os til hurtigere sagsbehandling, og vi kan ikke lovgive os til hurtigere sagsbehandling, uden det går ud over væsentlige retssikkerhedsmæssige principper. Så jeg vil sige, at merbevillingen primært skal gå til at ansætte flere dommere, dommerfuldmægtige og kontorfunktionærer.”

Lange ventetider for borgerne

Har du en vurdering af, hvor langt ned i sagsbehandlingstider I kan komme med de her ekstra penge?

“Nej, for det er helt proportionalt med antallet og sammensætningen af de folk, man ansætter.” 

Mikael Sjöberg henviser til, at Advokatsamfundet har regnet ud, at domstolene skal bruge 60-65 ekstra dommere frem mod 2030, hvis sagsbehandlingstiderne skal ned. Han tænker selv noget i samme retning. 

Anbefalinger fra Rørdam-udvalget

I sommers udkom Rørdam-udvalget med sine sidste anbefalinger til strukturelle tiltag som regeringen kan indføre for at lette presset på domstolene og nedbringe sagsbehandlingstider, og af finanslovsforslaget fremgår det da også, at regeringen mener, at det udover flere ressourcer er “nødvendigt at se på mere strukturelle tiltag, som kan lette presset på domstolene”. 

Nu repræsenterer du jo så dommerne, er der nogle af Rørdam-udvalgets anbefalinger, du vil anbefale at gå videre med? 

“Jeg vil sige det på den måde, at udvalget, hvor dommerne jo var medlemmer, kommer med en række mulige forslag, herunder nogle tiltrængte processuelle forslag. Jeg vil som dommer ikke anbefale at hæve grænsen for nævningesager eller domsmandssager. Jeg har som medlem af udvalget forholdt mig til, at hvis det ønskes, så er der fordele og ulemper ved det. Det er helt op til politikerne, og jeg vil ikke anbefale det ene forslag for det andet.” 

Vi har sparet og sparet og er blevet færre og færre igennem mange år, samtidig med at sagerne er vokset i størrelse og steget i antal. Så det her er sidste udkald. 

Mikael Sjöberg
Formand, Den Danske Dommerforening

Jeg synes, at mange af forslagene fra udvalget har karakter af noget, hvor borgerne bliver stillet dårligere, end de er i dag, eller hvad tænker du om det?

“Jo, det kan man godt sige. Det er jo en afvejning. Hvis man vil spare på nævningesagerne, som vitterlig er dyre, så kan man godt med rette spørge, om det er til den tiltaltes fordel, hvis man laver en nævningesag om til en domsmandssag. Det er i høj grad en retspolitisk vurdering. I nogle sager har det mindre betydning. I andre sager har det større betydning. Vi har redegjort for fordele og ulemper, og jeg vil overlade skønnet til politikerne.” 

Sidste udkald

Uanset om I så får de her ekstra 800 millioner kroner, kan man så omvendt sige, at I ikke kommer udenom at gennemføre nogle af de anbefalinger, der er i Rørdam-udvalget, hvis I skal undgå, at straffesagskæden sander til ved domstolene? 
 
“Nej, det tror jeg ikke man kan sige. Rørdam-udvalgets anbefalinger er ikke nødvendige for, at straffesagskæden ikke sander til. Uanset om Rørdam-udvalgets forslag gennemføres eller ej, kommer du aldrig op på et beløb, som tilnærmelsesvist kan finansiere det behov, som domstolene har. Men det er klart, at et forslag som at begrænse adgangen til landsretten selvfølgelig i sig selv over en årrække vil nedsætte sagsbehandlingstiderne i landsretten.” 

Du skrev i et brev til retsudvalget i marts 2022, at du havde det lidt som ulven kommer, når du igen og igen måtte advare om, at situationen er alvorlig og at straffesagskæden sander til, hvis man ikke seriøst overvejer domstolenes økonomiske situation. Føler du dig hørt nu?

“Ja, det gør jeg. Jeg synes faktisk, vi er blevet hørt. Vi har sparet og sparet og er blevet færre og færre igennem mange år, samtidig med at sagerne er vokset i størrelse og steget i antal. Så det her er sidste udkald. Nu er vi spændte på, hvordan det udmøntes, men indtil videre er det meget positive takter, vi har set."

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Mikael Sjöberg

Landsdommer, Østre Landsret, formand, Den Danske Dommerforening
cand.jur. (Københavns Uni. 1981)

0:000:00