Altinget guider: Her er fem vigtige temaer fra finanslovsudspillet

Med ikke mindre 3.852 sider er regeringens finanslovsudspil noget af en mundfuld at skulle sætte sig ind i. Fem af Altingets redaktører har læst forslaget igennem og giver dig her de væsentligste nedslag, du bør kende til.

Regeringens bud på en ny finanslov vil danne bagtæppe for nogle af efterårets store politiske forhandlinger på Christiansborg, og som på mange måder viser, hvilken politisk kurs den nye SVM-regering ønsker at sætte for Danmark. 
Regeringens bud på en ny finanslov vil danne bagtæppe for nogle af efterårets store politiske forhandlinger på Christiansborg, og som på mange måder viser, hvilken politisk kurs den nye SVM-regering ønsker at sætte for Danmark. Foto: Tom Little/Reuters/Ritzau Scanpix
Martin MauricioFrida Flinch

Med finanslovsudspillet for 2024 lægger regeringen op til at pumpe milliarder i alt fra de danske domstole til elitesport og erhvervsuddannelser. 

Det er det udspil, der vil danne bagtæppe for nogle af efterårets store politiske forhandlinger på Christiansborg, og som på mange måder viser, hvilken politisk kurs den nye SVM-regering ønsker at sætte for Danmark.

Men regeringens forslag til næste års finanslov er en ordentlig moppedreng på ikke mindre end 3.852 sider – og det er de færreste, der ved, præcis hvor de skal lede for at finde de vigtigste pointer.

Derfor har Altingets fagredaktører gravet sig igennem hele regeringens udspil, og de giver dig her fem bud på, hvad der særligt springer i øjnene.

Saltvandsindsprøjtning til psykiatrien

Regeringen lægger låg på kritikken

Af Simon Lessel, socialredaktør

 

 

Det var ekstremt vigtigt for regeringen at finde de tre milliarder ekstra til psykiatrien på finansloven. Simpelthen fordi den havde lovet det fra start. Det var et af de hårdeste kritikpunkter fra den seneste valgperiode – blandt andet fra Venstre – at den psykiatriaftale, der blev indgået kort ført valget, ikke var tilstrækkeligt finansieret. Den kritik er der for nuværende lagt låg på.

Nu venter der er et langt sejt træk med at få styrket og fremtidssikret psykiatrien. Her bliver en af de store udfordringer at veksle milliarderne til den anden valuta, som SVM-regeringen også selv efterspørger: nemlig arbejdskraft.

Manglen på arbejdskraft mærkes også i psykiatrien, og der skal fokus på rekruttering og fastholdelse til, hvis man vil i mål med at nedbringe brugen af tvang og de mange andre politiske ambitioner for området.

Kort sagt er den første udfordring med at finde pengene nu løst. Nu venter et måske endnu hårdere arbejde med trin for trin at få styrket psykiatrien. 

Læs også

Uddannelser vejrer morgenluft

Livline til pressede erhvervsuddannelser

Af Signe Løntoft, uddannelsesredaktør

 

 

Minister efter minister har talt varmt om erhvervsuddannelserne, mens pengene er fosset ud af skolerne. Nu vejrer sektoren morgenluft ved udsigten til et løft på et trecifret millionbeløb. 

Penge, der nok skal få ben at gå på ude på de institutioner, som uddanner den faglærte arbejdskraft, der er den nye valuta i dansk politik. Siden 2016 har omprioriteringsbidrag, faldende elevtal og stigende energi- og materialepriser udhulet økonomien, samtidig med at politikerne helt løsrevet fra virkeligheden har aftalt det ene måltal efter det andet for antallet af unge, der skal søge ind på en af de over 100 forskellige erhvervsuddannelser fra kok til klejnsmed.

Nu er pengene afsat i form af i alt cirka 900 millioner kroner årligt, der indfases løbende frem mod 2030. En del af dem kommer fra universitetsreformen og sætter en streg under den underliggende ideologiske linje i SVM-regeringens uddannelsespolitik.

At flytte rundt på millioner er imidlertid lettere end at løse erhvervsuddannelsernes grundlæggende problemer, og penge er ikke nok til at rykke ved unge menneskers drømme om det gode liv. Den opgave udestår, og indtil videre lurepasser regeringen i forhold til Reformkommissionens anbefaling om en ny ungdomsuddannelse.

Til gengæld har et forslag om intensive læringsforløb i folkeskolen fundet vej til finanslovsudspillet som en teaser til den skolepolitik, regeringen vil præsentere i det kommende folketingsår.

Den grønne kritik

Regeringen rydder grønne sten af vejen

Af Morten Øyen, klima-, energi- og forsyningsredaktør

 

 

SVM-regeringens andet finanslovforslag kommer heller ikke til at gå ned i historien som speciel grøn.

I stedet har forslaget karakter af at skulle rydde nogle besværlige sten af vejen, der handler om Klimarådets økonomi, pressede lastbilchauffører og flere vindmøller og solceller ude i landet.

Starter vi med Klimarådet formåede regeringen som en af sine første gerninger selv at skabe tvivl om klimavagthundens økonomi. Efter stort pres er det så endt med et forslag om, at Klimarådets nuværende bevilling ikke udløber til januar, men fortsætter til og med 2026.

Flere politiske partier undrer sig dog over, hvorfor regeringen ikke som minimum forlænger Klimarådets nuværende bevilling frem til 2030. Der skal Danmark leve op til 70 procents-klimamålet, som Klimarådet jo skal holde øje med, at vi når. 

Læs også

Penge er der også til omstilling af den tunge transport, efter regeringen i foråret vedtog den kilometerbaserede vejafgift på lastbiler. Vejafgiften faldt ikke i god jord hos lastbilchaufførerne, der nu også kan se på, at en højere dieselafgift er blevet del af forhandlingerne om at nå 2025-klimamålet. Med 300 millioner kroner til hjælp med grøn omstilling til lastbiler på el, brint og biogas, vil regeringen gerne imødegå noget af kritikken.

Kritik kan der også være udsigt til, når regeringen "snart" kommer med et udspil til at firedoble strømproduktionen fra solcelleparker og vindmøller på land frem mod 2030. I praksis kan det betyde en tidobling af solcelleparker og fordobling af vindmøller på land. Det er vist det man kan kalde en besværlig arv fra den tidligere regering. Og som SVM-regeringen med finansloven nu har afsat ekstra penge til at håndtere.

Slaget om seniorpensionen

Wammen freder seniorpensionen

Af Erik Holstein, politisk kommentator

 

 

Debatten om seniorpensionen har rod i, at aftalepartierne bag seniorpensionen oprindeligt gav håndslag på, at de ville udvide mulighederne for at blive godkendt til ordningen. 

I dag er adgangsbilletten en arbejdsevne på højest 15 timer om ugen. Den grænse var for snæver, mente partierne bag, som ville hæve den til 18 timer. 

Det er den forbedring, som regeringen nu vil droppe. Det officielle argument er, at der ikke er flertal for at forbedre ordningen i det nuværende folketing. Men det er selvfølgelig også et led i det kompromis, der blev indgået under regeringsdannelsen. 

Det er den ene side af mønten. Den anden side var, da finansminister Nicolai Wammen (S) stillede sig op på pressemødet og direkte sagde, at der ikke vil komme forringelser af seniorpensionen. Med de ord freder han definitivt ordningen, som den ser ud i dag. Hvis hans udtalelse skal give mening, kan hans ord ikke tolkes på anden måde. 

Læs også

I regeringsgrundlaget lægger SVM-regeringen op til at sammenlægge senior- og Arne-pensionen til den såkaldte Arne Plus. Det skulle give flere penge om måneden til Arne-pensionisterne, men færre penge om måneden til seniorpensionister, og samtidig skulle perioden med seniorpension halveres fra seks til tre år. 

Socialdemokraterne har bag facaden erkendt, at det var en fejl at lægge op til de forringelser. Partiet var blændet af en Christiansborg-logik, hvor seniorpensionen blev set som en Løkke-opfindelse uafhængig af partiets egen Arne-pension, som var et væsentligt element i den socialdemokratiske valgsejr i 2019. 

Med forringelserne af seniorpensionen var socialdemokraterne altså ved at sabotere deres egen position i debatten om værdig tilbagetrækning. Derfor er det god politisk logik, hvis det endegyldigt er taget af bordet.

Minus i kommunekasserne

Regeringen lukker ikke hullet i den kommunale økonomi

Af Kim Rosenkilde, kommunalredaktør

 

 

Mens regeringens pengepung er fuld af penge, så er et stort antal kommuner nødt til at spare på velfærden for at få budgetterne for 2024 til at hænge sammen.

Med regeringens forslag til finanslov blev der afsat en milliard kroner, som kommuner og regioner kan bruge i deres budgetlægning. Det tager lidt af presset, men er ikke nok til at lukke det samlede hul i kommunernes økonomi.

På grund af inflationen får kommunerne ifølge professor i økonomistyring Per Nikolaj Bukh reelt "cirka nul" kroner ekstra at lægge budget for næste år, selv om der kommer flere børn og ældre med behov for pasning og pleje, og at udgifterne stiger på socialområdet.

Ser man udover kommunerne, så var er der flere penge til psykiatri, hvor regeringen begynder indfasningen af et samlet løft på 3,2 milliarder kroner frem mod 2030. I 2024 afsættes de første 400 millioner kroner ekstra.

Herudover er der 100 millioner kroner til udsatte ældre de næste fire år og penge målrettet intensive undervisningsforløb i folkeskolen.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Kim Rosenkilde

Redaktør, Altinget Kommunal
ba.scient.pol. (Aarhus Uni. 2005), bachelor i journalistik (SDU 2009)

Erik Holstein

Politisk kommentator, journalist, Altinget
journalist (DJH 1990)

Signe Løntoft

Redaktør, Altinget Uddannelse









0:000:00