Debat

Alternativet: Et børneliv uden skærme skal gøres mere attraktivt

Løsningen er ikke et forbud mod skærme, men at gøre livet uden til et liv vi ikke kan undvære, skriver Nanna Høyrup.

Vi skal ikke lave forbud. Vi skal i stedet skabe rammerne for, at skærmen bruges med omtanke og faglighed, skriver Nanna Høyrup (ALT).
Vi skal ikke lave forbud. Vi skal i stedet skabe rammerne for, at skærmen bruges med omtanke og faglighed, skriver Nanna Høyrup (ALT).Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Nanna Høyrup Andersen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

De fleste mennesker er villige til at gøre alt for at sikre deres børns trivsel. Men sandheden er, at børn mistrives. Og i den forbindelse er det dominerende fokus for tiden på den digitale udvikling og brugen af skærme.

Og for de allermindste børn i vores vuggestuer og børnehaver har det tilsyneladende fået vores børne og undervisningsminister til at gribe til forbudspolitikken.

Jeg har selv tænkt, om vi ikke bare skulle få de skærme ud af daginstitutionerne. Men som al politik, der føres med følelserne uden på tøjet, er det min oplevelse, at det ikke er gennemtænkt og undersøgt godt nok.

Det nytter ikke noget at fjerne en skærm, da der ikke kommer flere voksne af den grund

Nanna Høyrup (ALT)
Stedfortrædende folketingsmedlem

Vi skal ikke lave forbud. Vi skal i stedet skabe rammerne for, at skærmen bruges med omtanke og faglighed. Vi skal tage fat om årsagen til, at man i nogle dagtilbud – i et ikke definerbart omfang – anvender en iPad til at passe eller nok nærmere pacificere et eller mange børn, fordi der mangler voksne.

Hverken ministeren, eller mange af dem der jubler over forslaget, nævner normeringen eller pædagogandelen som en årsag. Vi ved ellers godt, at det står ret sløjt til med begge, hvilket blandt andet ses i rapporten fra VIVE om kvaliteten i mange vuggestuer. 

Det nytter altså ikke noget at fjerne en skærm, da der ikke kommer flere voksne af den grund. Kvalificerede, omsorgsfulde voksne, der ser børnene, er der for dem og kan tage en iPad med på tur i skoven og undersøge livet, der gemmer sig der, er det vigtigste.

Det analoge liv i centrum

Jeg forestiller mig, at tanken bag forslaget handler om, at ville gøre en forskel – og det skal anerkendes. Også at man vil tage den digitale udviklings konsekvenser alvorligt.

Men vi må simpelthen ikke falde for det, der umiddelbart virker nemt og virkningsfuldt – for i dette tilfælde ses der fuldstændig bort fra konteksten og den pædagogiske praksis samt børnenes hverdag. Lyt til dem det vedrører og berører.

Læs også

Skal vi gøre noget rigtig godt for børnene, så trækker vi lige vejret og hæver debatten og beslutningerne op på et langt mere nuanceret plan, hvor det kritiske blik på den digitale udvikling kobles sammen med daginstitutionernes vilkår, pædagoguddannelsens forfatning, og om vi egentlig har indrettet vores samfund og arbejdsmarkedet – med børnenes behov for øje. 

Vi skal have mere af det analoge liv i centrum igen. Og det forudsætter, at vi skaber rammerne for, at det trives. Både i vores daginstitutioner og skoler – og at vi har tid til at være familie.

Så får den digitale dannelse også et stærkt input fra den analoge af slagsen, gennem den tid vi bruger sammen.

Vi skal have tid og overskud til de gode vaner. Og derfor er løsningen ikke at forbyde skærmen, men gøre livet uden dem, til et vi ikke kan undvære.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Nanna Høyrup Andersen

Fhv. MF (stedfortræder), Alternativet
pædagog

0:000:00