Debat

BUPL: Flere pædagoger styrker trivslen hos udsatte børn

DEBAT: Ekstra pædagoger gør en afgørende forskel for trivslen og udviklingen hos udsatte børn. Børnenes ret til et minimum af pædagoger kan ikke vente til 2025, skriver BUPL's formand.

Når det gælder om at styrke trivslen hos udsatte børn, tæller hver eneste pædagogtime, skriver BUPL's formand på baggrund af ny undersøgelse. 
Når det gælder om at styrke trivslen hos udsatte børn, tæller hver eneste pædagogtime, skriver BUPL's formand på baggrund af ny undersøgelse. Foto: Johan Gadegaard/Midtjyske Medier/Ritzau Scanpix
Marie Lagoni Pedersen
GDPRDeleted
Vis mere
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Af Elisa Rimpler
Formand, BUPL

Hver eneste ekstra pædagogtime tæller, når det gælder om at styrke trivslen hos små børn i udsatte positioner og gøre dem til en del af fællesskabet med de andre i vuggestuen og børnehaven.

Det viser en ny undersøgelse blandt de 100 daginstitutioner, som siden 2018 har fået penge til at ansætte ekstra pædagoger fra den statslige pulje til såkaldte sociale normeringer.

Svarene fra knap 500 pædagoger og ledere fra de pågældende institutioner taler deres eget sprog. Børnenes trivsel er styrket, det samme er deres sprog og kompetencer til at lege og indgå i relationer med andre børn. Og institutionerne har samtidig fået overskud til at styrke samarbejdet med forældrene.

Fakta
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning.

Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Mulighed for at prioritere forældresamarbejde
Selv om pengene kun lige rækker til halvandet ekstra pædagogisk årsværk per vuggestue eller børnehave, har det alligevel gjort en vigtig forskel for det pædagogiske arbejde i hverdagen. Pædagogerne har fået mulighed for at arbejde med børn i mindre grupper.

De er blevet mere nærværende, når de er sammen med børnene, og de har haft bedre muligheder for at arbejde med at inkludere de udsatte og sårbare børn i fællesskabet med de øvrige børn.

De sociale normeringer er et godt eksempel på, hvor meget bare én ekstra pædagog i dagligdagen kan gøre – ikke bare for udsatte børn, men for hele børnegruppen.

Elisa Rimpler
Formand, BUPL

En pædagog fra undersøgelsen udtrykker for eksempel, at ”børnene i højere grad har øje for hinanden og hjælper hinanden”.

En anden pædagog peger på, at det er blevet muligt at prioritere det vigtige forældresamarbejde og siger:

“Det har gjort det muligt at kunne holde flere samtaler med forældrene for at kunne støtte den tidlige indsats i forhold til børnene.”

Bare én ekstra pædagog gør forskel
Det lyder som noget, vi har set og hørt før. For eksempel i TV 2’s dokumentaroptagelser fra daginstitutionen Unoden i Viborg, hvor børnenes trivsel steg markant, og antallet af konflikter blev reduceret lige så markant, da man som et eksperiment øgede normeringen.

Og det er i øvrigt helt i tråd med den eksisterende forskning, som viser, at flere pædagoger i daginstitutionerne gør en positiv forskel både for børns trivsel og for deres udvikling.

Dette gælder ikke mindst for børn i udsatte positioner, hvor kvaliteten af den pædagogiske indsats kan være den afgørende faktor for et godt børneliv og den videre færd i livet.

Vi ved med andre ord, hvad der skal til, hvis vi vil gøre hverdagen bedre for børnene – nemlig investeringer i bedre normeringer.

Læs også

De sociale normeringer er et godt eksempel på, hvor meget bare én ekstra pædagog i dagligdagen kan gøre – ikke bare for udsatte børn, men for hele børnegruppen.

Målet er langtfra nået
Derfor er det også positivt, at regeringen og støttepartierne har valgt at fortsætte puljerne med penge til flere pædagoger i institutioner med mange børn i udsatte positioner.

Pengene rækker til at ansætte rundt regnet én pædagog ekstra i cirka 500 af landets vuggestuer og børnehaver i de kommende år. Det er et godt og vigtigt skridt.

Men vi er stadig langtfra i mål. Det bør være en rettighed for alle børn, at der er pædagoger nok omkring dem i deres hverdag i vuggestuen og børnehaven – uanset hvor i landet de vokser op.

Derfor haster det med den lov om minimumsnormeringer, som regeringen og støttepartierne i disse dage forhandler om.

Når vi ved, hvor stor en forskel bare få pædagoger gør for børnenes trivsel nu og her, og når vi ved, at børnenes første leveår er helt afgørende for, hvordan de klarer sig senere i livet, kan vi simpelthen ikke byde børn og forældre, at de skal vente helt til 2025 for at få ret til bare et minimum af pædagoger.

Historisk dårlige normeringer
Faktum er, at normeringerne lige nu er historisk dårlige. Der er 4.000 pædagoger færre i daginstitutionerne end niveauet for ti år siden. Og faktum er, at antallet af børn, der er i psykisk mistrivsel, og som får diagnoser, er støt stigende.

De penge, som regeringen har afsat til minimumsnormeringer, rækker lige netop til at komme tilbage på niveauet fra før, finanskrisen satte ind og medførte massive besparelser.

Minimumsnormeringer er et vendepunkt efter mange års besparelser og negligering af betydningen af et godt børneliv. Men er det virkelig godt nok for et land, hvor befolkningen og et stort politisk flertal deler ambitionen om at gøre Danmark til verdens bedste land at være barn i?

Vi er et af verdens rigeste samfund, og det økonomiske råderum vokser. Vi har med andre ord en historisk chance for at give børnene den start på livet, som de fortjener.

Minimumsnormeringer og puljerne til sociale normeringer er en start. Men vi skal have større ambitioner for børnene end det. Og der er ikke et sekund at spilde.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Elisa Rimpler

Formand, BUPL
pædagog (Esbjerg Seminarium 1999)

0:000:00