BUPL: Frikommuneforsøg i folkeskolen skal styrke børns trivsel

Børn vil gerne lære. De lærer konstant af verden omkring sig, af andre børn, af forældrene og af de dygtige fagprofessionelle, de møder hver dag. Af natur er børn nysgerrige. 

Den nysgerrighed understøttes bare ikke altid af den måde, vi indretter folkeskolen på. Og så taber skolen mening for børnene og er medvirkende til, at nogle børn mistrives. Dette forstærkes af et uforholdsmæssigt stort fokus på test og prøver. Det pres skal vi væk fra.

Nu har vi muligheden for at spørge os selv, hvordan vi skaber en god skoledag for børnene – ud fra børnenes perspektiv. Har de lyst til at være der, og er dagen tilrettelagt, så børn og unge trives i skolens fællesskaber? 

Vi ved, at børn motiveres og får lyst til at lære, når de trives, anerkendes og oplever sig som en del af fællesskabet. Frihedsforsøgene skal slippe pædagogernes faglighed fri i skolen, så de kan arbejde med netop trivsel og udvikling af gode børnefællesskaber, som børnene tager aktivt del i.

Vi skal udfordre tankegangen
I overgangen mellem daginstitution og skole, skal der blandt andet arbejdes med, hvordan man bliver en del af fællesskabet, hvordan man deltager i lege, og hvordan man hjælper andre med at være med. 

Det skal der følges op på i indskolingen, hvor der skal sættes tid af til, at pædagogerne kan arbejde med børnenes mulighed for at skabe venskaber klassen. 

Børn skal igennem deres opvækst og skoletid udvikle evner og kompetencer til at begå sig i livet, træffe selvstændige beslutninger og blive en del af et fællesskab.

Lars Søgaard Jensen
Forretningsudvalgsmedlem, BUPL

I mellemtrinnet skal der arbejdes med nye fællesskaber, og i udskolingen kan pædagogerne arbejde med identitetsdannelse og moralske spørgsmål i forhold til det at være menneske. 

Vi skal også tænke dagen, formen og indholdet anderledes. Vi skal have fokus på den legende tilgang i skolen, der understøtter børns udvikling af fantasi, sprog, sociale kompetencer, selvværd og identitet.

I dag er det ofte skoleklokken, der dikterer skoleskemaet og derfor også indholdet. Vi skal turde udfordre den nuværende tankegang og de klassiske 45 minutters undervisning og i stedet have flere tematiserede og projektorienterede forløb.

Her skal vi også indtænke SFO’en. Den er en del af frikommuneforsøget, ligesom den er en del af børnenes dag. Det kan vi godt tænke bedre, så det giver børnene flere muligheder for at udvikle sig, lære og lege.

En toneangivende SFO
SFO'en har tradition for at give børnene rammerne til at udvikle sig. Det er i mange år sket gennem leg, relationer og børnefællesskaber. 

I SFO’en sker tingene i et andet tempo end i skolen og med afsæt i en fritidspædagogisk tradition, der udvikler børnenes selv- og medbestemmelse.

Tør man med forsøget at lade SFO'ens praksis og struktur være mere toneangivende for skolens organisering, så vil vi med frikommuneforsøget kunne udfordre vores forestillinger om, hvordan vi bedst indretter folkeskolen i dag.

Vi kan lade os inspirere af den fritidspædagogiske dannelsestilgang, hvor de voksne ikke giver karakterer, men understøtter en almen dannelse. Helt i tråd med folkeskolens formål. 

Skolen skal på en og samme tid ligne sig selv og kunne rumme børn og unge, hvis livsvilkår og virkelighed ser markant anderledes ud, end bare for ti år siden.

Flere politikere og lærere har luftet tanker om, at forsøgene skal skære ned på skoledagens længde. 

Men der skal være balance, hvis skoledagen bliver kortere, og antallet af åbningstimer i SFO’erne som konsekvens stiger. Så skal SFO'en tilføres flere ressourcer og styrket fritidspædagogisk ledelse. 

Mere tværprofessionelt samarbejde
Vi skal med frihedsforsøget give tid og rum til samarbejdet mellem pædagoger og lærere. For børnenes skyld. 

Flere studier fra blandt andet EVA viser, at pædagogfaglighed og lærerfaglighed komplementerer hinanden og løfter arbejdet med børnenes læring og trivsel i skolen. Det bygger fundamentet stærkere under børnene. 

Det tværfaglige/tværprofessionelle samarbejde skal ikke kun forbedres i personaleværelset. Det skal også sikres på skolens lederkontorer. Den pædagogiske ledelse skal styrkes, så der skabes en ligeværdig og fælles faglig ledelse med et forpligtende samarbejde.

Det vil samtidig kunne medvirke til, at pædagogerne har plads til og mulighed for at udfolde deres faglighed i skolen til gavn for børn og unge.