Debat

Dekan: Flere med røde studenterhuer skal finde vej til pædagoguddannelsen

DEBAT: Kun 30 procent af ansøgerne til pædagoguddannelsen har en studentereksamen. Skal det ændre sig, skal vejlederne på stx have et bedre kendskab til pædagogfaget, skriver Annegrete Juul.

Det vil kræve et stærkt samarbejde, også med de faglige organisationer, hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen for at sikre dagtilbud af høj kvalitet, skriver Annegrete Juul.
Det vil kræve et stærkt samarbejde, også med de faglige organisationer, hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen for at sikre dagtilbud af høj kvalitet, skriver Annegrete Juul.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Socialdemokratiet og SF i København har i Altinget med rette peget på, at der ikke findes en magic bullet i forhold til at skaffe flere pædagoger i Hovedstaden, men at det er afgørende, at der arbejdes på flere fronter og med forskellige initiativer.

Initiativerne kan nemlig ikke alene løftes på professionshøjskolen eller i kommunerne. Det vil kræve et stærkt samarbejde, også med de faglige organisationer, hvis vi skal lykkes med at vende udviklingen i tide og dermed sikre dagtilbud af høj kvalitet også i fremtiden.

For eksempel peges der på, at det er afgørende, at pædagoguddannelsen gøres mere attraktiv, så flere unge får lyst til at vælge at uddanne sig til pædagog. Det kan jeg kun være enig i, og vi arbejder ihærdigt på sagen.

Uddannelsen har i mange år lidt under et lavt uddannelsestaxameter med få midler per studerende, så de nye investeringer i uddannelsen gør, at vi nu kan øge timetallet, give bedre undervisning og mere feedback.

Initiativerne kan nemlig ikke alene løftes på professionshøjskolen eller i kommunerne

Annegrete Juul
Dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole

Pædagogerne skal tilbage til faget
Samtidig er det også afgørende at holde sig for øje, at de unge ikke kun vælger en uddannelse. De vælger også et arbejdsliv.

Derfor er det afgørende at sikre, at de studerende oplever arbejdslivet som pædagog lige så attraktivt som uddannelsen. Et arbejdsliv, som giver mulighed for at udøve sin faglighed og gøre en forskel for børn, udsatte unge og voksne.

Det er nemlig det, som vores studerende angiver som motivation for at vælge pædagoguddannelsen. Derfor glæder det mig også at læse i de tidligere indlæg, at der også på rådhuset er fokus på fremover at forbedre rammerne for den faglige praksis i dagtilbuddene.

Det vil også have positiv betydning for et af de andre initiativer, der allerede er peget på, nemlig at der er brug for at flere pædagoger arbejder på fuldtid.

Måske kan det endda få en del af de 11.000 uddannede pædagoger, der i dag arbejder uden for det pædagogiske område til at søge tilbage til faget.

Kamp om de unge
Faktum er dog, at ungdomsårgangene i de kommende år vil blive mindre. Der bliver med andre ord kamp om de unge.

Derfor har vi også gennem et stykke tid kigget mod andre målgrupper, særligt den gruppe, som allerede arbejder som pædagogiske medhjælpere, men også dem, som af andre grunde har lyst til at lave et sporskifte. Derfor har vi søgt om og opnået to forsøgsordninger på vores meritpædagoguddannelse.

For det første er kravet til erhvervserfaring sænket til to år, så man ikke længere som pædagogisk medhjælper skal have fem års erhvervserfaring, før man kan søge om optagelse.

For det andet har vi som nævnt i indlægget af børne- og ungdomsborgmester Jesper Christensen (S) i et samarbejde med seks kommuner i hovedstaden fået lov til at oprette en meritpædagoguddannelse specifikt målrettet dem, som i forvejen har en professionsbachelor eller akademisk uddannelse, men som brænder for at arbejde på det pædagogiske område.

Første hold starter til februar, og flere vil blive oprettet til sommer for at imødekomme den store interesse, son mange akademikere har vist uddannelsen.

De røde studenterhuer
Merituddannelserne vil dog fortsat være et supplement til den ordinære pædagoguddannelse, som på Københavns Professionshøjskole er landets største. Hver tredje pædagog i Danmark er uddannet fra os.

Det er med andre ord fortsat afgørende, at der arbejdes med at sikre, at flere unge vælger pædagoguddannelsen. Her vil jeg pege på et initiativ, som endnu ikke er blevet fremhævet i debatten, men, som jeg mener, er afgørende at have med i redskabskassen, hvis vi skal lykkes.

I dag er det kun 30 procent af vores ansøgere til pædagoguddannelse, som har en studentereksamen i bagagen, mens det for eksempel er 57 procent af ansøgerne til læreruddannelsen.

Der er med andre ord brug for, at endnu flere med rød studenterhue finder vej til pædagoguddannelsen. Det kræver, at flere undervisere og vejledere på stx har et mere indgående kendskab til uddannelsen og pædagogfaget.

Et langt stærkere partnerskab mellem ungdomsuddannelser, professionshøjskoler og den pædagogiske praksis kan være med til at sikre dette.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan løser vi pædagogmanglen i København?

Fokus på at finde flere pædagoger er blevet aktualiseret af, at et flertal i Folketinget sidste år aftalte at rykke minimumsnormeringerne frem til 2024, og at arbejdsmarkedsparterne i det nye år skal forhandle om overenskomster. 

Men pædagogerne mangler i København. Det har ført til, at seks kommuner, heriblandt København, og Københavns Professionshøjskole er gået sammen om en ny merituddannelse, som på to et halvt år skal omskole akademikere til pædagoger. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får løst manglen på pædagoger. 

Hvilke initiativer skal kommunen satse mere, men også mindre, på? Er det muligt at få flere pædagoger til at arbejde fuldtid? Kan omskolingen af akademikere være en løsning? Og kan kommunen lokke pædagoger fra omegnskommunerne til – eller har kommunerne selv behov for arbejdskraften? 

Her er deltagerne:

  • Annegrete Juul, dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Britt Petersen, formand, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
  • Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
  • Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i pædagogik og uddannelsesforskning, Syddansk Universitet 
  • Elisa Rimpler, formand, Bupl
  • Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune
  • Klaus Mygind (SF), gruppeformand og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Ole Henrik Hansen, professor ved Institut for Børnevelfærd og Socialt Arbejde på UIT i Norge
  • Stella Mia Sieling-Monas, talsperson, Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00