Debat

Akademikerne: Meritpædagoger kan ikke kun afhjælpe arbejdskraftsmanglen

DEBAT: Pædagoguddannelsen skal udgøre den faglige kerne, men de nye meritpædagoger vil kunne bidrage til det pædagogiske arbejde med nye blikke og forskellige bachelorfagligheder, skriver Lars Qvistgaard.

Vi skal være mere åbne for, at studerende skifter spor og kombinerer deres bachelor med en anden relevant form for overbygningsuddannelse, eksempelvis meritpædagog, skriver Lars Qvistgaard.
Vi skal være mere åbne for, at studerende skifter spor og kombinerer deres bachelor med en anden relevant form for overbygningsuddannelse, eksempelvis meritpædagog, skriver Lars Qvistgaard.Foto: Pressefoto/Ulrik Jantzen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Når vi afleverer vore børn i vuggestue, børnehave eller fritidsordning, har vi som forældre tillid til, at veluddannede pædagoger tager over, mens vi selv er på job.

Pædagogerne har en stor andel i vores børns hverdag og udvikling, og vi ved derfor også, hvor vigtigt det er, at børnene møder dygtige, omsorgsfulde og engagerede pædagoger.

Forslaget om en ny meritpædagoguddannelse for bachelorer, men også for ledige professionsbachelorer og kandidater, er udtænkt som et forsøg på at afhjælpe arbejdskraftsmanglen inden på pædagogfaget.

At løse problemer med arbejdskraftmangel er selvfølgelig en rigtig god grund for en ny meritpædagog, men jeg ser samtidig andre interessante perspektiver med den nye uddannelse.

Pædagoguddannelsen har som en vigtig uddannelseskvalitet, at de studerende under praktikforløbene får en tæt føling og fortrolighed med praksis og som kvalificerer dem til at arbejde i deres profession

Lars Qvistgaard
Formand, Akademikerne

Jeg er overbevist om, at en meritpædagog vil kunne tilføre nye og forskellige bachelorfagligheder til den pædagogiske profession, for eksempel biologi, idræt, antropologi, historie, sprog, psykologi, design og så videre.

At kombinere fagligheder giver værdi
En sådan faglig kombinationstænkning mener jeg samtidig, at man med fordel kunne overføre til mange andre områder.

Det afgørende for mig er, at det er op til den enkelte at beslutte, hvad der bedst giver mening. For nogle vil en meritpædagog give rigtig god mening.

Vi har i Danmark en stærk tradition for at tænkte progression ind i uddannelserne. Det skal vi blive ved med, men vi skal samtidig være langt mere åbne, ikke mindst i uddannelsessystemet og blandt arbejdsgivere, for at studerende foretager et sporskifte og kombinerer deres bachelorfaglighed med en anden relevant kandidatuddannelse eller måske helt anden form for overbygningsuddannelse.

Det kan for eksempel være en meritpædagog eller efter et par år på arbejdsmarkedet den nye etårige akademiske overbygningsuddannelse på deltid.

Et vigtigt nybrud
Lykkeligvis er det fordummende uddannelsesloft revet ned igen.

For uddannelsesloftet var et udtryk for en forfejlet uddannelsestænkning, der ikke anerkendte værdien af at kombinere fagligheder.

Et andet vigtigt nybrud, som er relevant at fremhæve, var, da et enigt Folketing i 2019 vedtog en øget fleksibel uddannelsesstruktur på universiteterne.

Det betyder, at bachelorer nu kan tage op til tre år på arbejdsmarkedet, inden de skal beslutte, om de vil fortsætte på kandidatoverbygningen (progression) eller måske vælge en helt anden type overbygningsuddannelse som for eksempel meritpædagog (kombination).

Vejledning i sporskifte
Fra Akademikerne har vi sammen med de fire store uddannelsesbyer foreslået, at de nye muligheder for fleksibilitet bliver promoveret overfor bachelorstuderende og arbejdsgivere.

Blandt andet foreslår vi, at bachelorstuderende på femte semester skal modtage sporskifte- og karrierevejledning, der skal oplyse den studerende om relevante alternativer til at fortsætte på kandidatoverbygningen. Det ligger lige for, at de bachelorstuderende også bliver gjort opmærksom på den nye meritpædagoguddannelse.

Endelig vil jeg gerne bringe et sidste perspektiv på banen. Pædagoguddannelsen har som en vigtig uddannelseskvalitet, at de studerende under praktikforløbene får en tæt føling og fortrolighed med praksis og som kvalificerer dem til at arbejde i deres profession.

Pædagoguddannelsen vil – og skal – altid udgøre den faglige kerne, men de nye meritpædagoger kan med deres forskellige bachelorfagligheder i bagagen supplere den pædagogiske kernefaglighed og bidrage med nye blikke på det pædagogiske arbejde.

Dokumentation

Temadebat: Hvordan løser vi pædagogmanglen i København?

Fokus på at finde flere pædagoger er blevet aktualiseret af, at et flertal i Folketinget sidste år aftalte at rykke minimumsnormeringerne frem til 2024, og at arbejdsmarkedsparterne i det nye år skal forhandle om overenskomster. 

Men pædagogerne mangler i København. Det har ført til, at seks kommuner, heriblandt København, og Københavns Professionshøjskole er gået sammen om en ny merituddannelse, som på to et halvt år skal omskole akademikere til pædagoger. 

Altinget giver ordet til politikere, interessenter og eksperter, som i en temadebat giver deres bud på, hvordan København får løst manglen på pædagoger. 

Hvilke initiativer skal kommunen satse mere, men også mindre, på? Er det muligt at få flere pædagoger til at arbejde fuldtid? Kan omskolingen af akademikere være en løsning? Og kan kommunen lokke pædagoger fra omegnskommunerne til – eller har kommunerne selv behov for arbejdskraften? 

Her er deltagerne:

  • Annegrete Juul, dekan, Det Pædagogiske og Samfundsfaglige Fakultet, Københavns Professionshøjskole
  • Britt Petersen, formand, Landsforeningen for Socialpædagoger (LFS)
  • Cecilia Lonning-Skovgaard (V), beskæftigelses- og integrationsborgmester, Københavns Kommune
  • Dion Rüsselbæk Hansen, lektor i pædagogik og uddannelsesforskning, Syddansk Universitet 
  • Elisa Rimpler, formand, Bupl
  • Jesper Christensen (S), børne- og ungdomsborgmester, Københavns Kommune
  • Klaus Mygind (SF), gruppeformand og medlem af Børne- og Ungdomsudvalget, Københavns Kommune
  • Lars Qvistgaard, formand, Akademikerne
  • Ole Henrik Hansen, professor ved Institut for Børnevelfærd og Socialt Arbejde på UIT i Norge
  • Stella Mia Sieling-Monas, talsperson, Forældrebevægelsen #Hvorerderenvoksen.

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].


Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Lars Qvistgaard

Direktør, Præsteforeningen, fhv. formand, Akademikerne
cand.jur. (Københavns Uni. 1995), MPG (2015)

0:000:00