Analyse af 
Rasmus Dahl Løppenthin

BUPL-kritik af forlig viser, hvorfor det bliver en hård kamp at sætte velfærdsstaten fri

Fagforbund kritiserer, at forkortelse af skoledagen ikke automatisk giver flere penge til SFO'erne. Kritikken viser, hvorfor det er så bøvlet for Christiansborg at frisætte den offentlige sektor.

Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede sammen med en række ordførere en ny aftale om folkeskolen tirsdag formiddag.
Børne- og undervisningsminister Mattias Tesfaye præsenterede sammen med en række ordførere en ny aftale om folkeskolen tirsdag formiddag.Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Rasmus Dahl Løppenthin

Tirsdag formiddag landede regeringens længe ventede folkeskole-aftale i et bredt forlig, der samlede det meste af Folketinget.

Nøgleordene var frisættelse og lokalt ejerskab. Bagtæppet var et opgør med den fælles fjende fra fortiden: Folkeskolereformen fra 2013.

Som en del af det opgør har regeringen haft stærkt fokus på at forkorte skoledagen. Der skæres således to timer af den ugentlige skoledag i indskolingen. Derudover får kommunerne  mulighed for at afkorte skoledagen yderligere. Men pengene følger ikke automatisk med over i SFO'en, og det vækker harme i BUPL.

0:000:00