BUPL: Et løft af pædagoguddannelsen er akut, men regeringen lader vente på sig
Uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund, lader reformeringen af pædagoguddannelsen vente til fordel for universitetsuddannelserne, selvom antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er i frit fald, og pædagogmanglen i samfundet kalder på handling, skriver Elina Rimpler.
Elisa Rimpler
Formand, BUPLUnderfinansieret. Faldende ansøgertal. For få undervisningstimer og for lidt fokus på pædagogik og på kreative og praktiske fag.
Udfordringerne for pædagoguddannelsen er velkendte, og politikere på stribe har sagt, at de vil gøre noget ved sagen. Det er der brug for, for pædagogmanglen eksploderer, og antallet af ansøgere til pædagoguddannelsen er nærmest i frit fald.
Optaget er faldet med 22 procent på bare fem år. Det er rigtig mange nye pædagoger, som kommunerne aldrig får mulighed for at ansætte.
Netop kommunerne gør alle mulige krumspring for at skaffe pædagoger nok til ledige stillinger. Lønbonus, fastholdelsesbonus, en ekstra belønning for at blive længere på arbejdsmarkedet. Det er bare nogle af de løsninger, som er i spil, og det er i sig selv godt, hver gang der falder lidt mere af til pædagogerne, som i forvejen er for lavtlønnede i forhold til vores uddannelsesniveau. Men det løser ikke det overordnede problem.
Vi skal skabe en attraktiv uddannelse
Flere unge skal få lyst til at søge ind på pædagoguddannelsen. Så lad os da begynde med at lave en uddannelse, som er så attraktiv, at alle pædagogstuderende kommer til at fortælle deres venner og familie om, hvor fedt det er at dygtiggøre sig til verdens bedste og vigtigste fag. Til at gøre en forskel for børn og unge hver dag.
Vi har ikke brug for flere pæne ord uden handling bag
Elisa Rimpler
Formand, BUPL
Derfor er det bekymrende, at uddannelses- og forskningsminister, Christina Egelund (M), ikke er mere klar i mælet. Det er ikke godt nok, at hun ikke vil udelukke, at regeringen skal kigge på pædagoguddannelsen.
Vi har kort sagt brug for, at den nye regering og særligt ministeren skriver pædagoguddannelsen med store bogstaver øverst på sin todo-liste. Og når hun har gjort det, skal arbejdet sættes i gang med det samme.
Vi har nemlig allerede en evaluering, der viser præcist, hvor skoen trykker. Og vi har masser af politisk velvilje. Det har vi haft i flere år, hvor politikere på stribe har sagt, at det er pædagoguddannelsens tur.
Samtidig stiger mistrivslen blandt børn og unge og stiller endnu højere krav til pædagoger og til uddannelsen af alle os, der kan støtte op om de fællesskaber, der er så afgørende for trivslen.
Vi har ikke brug for flere pæne ord uden handling bag.
Kritisk mangel på ressourcer
En af de ting, der skal løses, handler om kroner og øre. Pædagoguddannelsen er underfinansieret og har været det i årevis.
Det udhuler kvaliteten over tid, og det er i mine øjne udtryk for en urimelig og fejlagtig prioritering, fordi pædagoguddannelsen er en af de uddannelser, hvor mange kommer ind med lave karaktersnit og alligevel bliver løftet til at få en flot eksamen og bliver dygtige fagprofessionelle.
Det bliver sværere og sværere at lykkes med den opgave, jo mere økonomien bliver udhulet.
En ny og forbedret uddannelse kommer ikke i sig selv til at løse de rekrutteringsproblemer, som ledere i daginstitutioner, klubber og SFO’er bokser med hver dag. Der er også hårdt brug for en langt bedre løn og for arbejdsvilkår, hvor der er mulighed for at være en dygtig pædagog uden at brænde ud.
Men vi har fået en regering, som siger, at den vil tage ansvar og løse problemerne fra bunden. Pædagoguddannelsen er det helt rigtige sted at begynde.