Debat

Cepos: Profitforbud vil gøre det lettere at drive dyrere og dårligere daginstitutioner

Det ville være mere retvisende, hvis partierne bag delaftale om profitforbud på daginstitutionsområdet kaldte den et konkurrenceforbud, for aftalen vil forringe konkurrencen og reelt gøre det nemmere at drive dyrere og dårligere institutioner, skriver Karsten Bo Larsen.

Aftalepartierne burde i det mindste have forsøgt at reducere de negative effekter af profitforbuddet ved at øge konkurrencen mellem til de tilbageværende private non-profit daginstitutioner, skriver Karsten Bo Larsen. 
Aftalepartierne burde i det mindste have forsøgt at reducere de negative effekter af profitforbuddet ved at øge konkurrencen mellem til de tilbageværende private non-profit daginstitutioner, skriver Karsten Bo Larsen. Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Karsten Bo Larsen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Jeg har i to tidligere debatindlæg beskrevet, hvordan profitforbuddet vil reducere antallet af private daginstitutioner. Dermed vil der blive færre alternativer til forældrene at vælge imellem, og dermed bliver der mindre konkurrence mellem alle daginstitutionerne.

Det er veletablerede lovmæssigheder fra den økonomiske videnskab, at færre udbydere giver mindre konkurrence, og mindre konkurrence fører til højere profit.

Temadebat

Er den nye aftale om profitforbud et dødsstød til private daginstitutioner?

Nye og eksisterende private dagtilbud skal fremover ikke kunne trække overskud ud af driften. 

Sådan lyder det i en ny delaftale, som regeringen, Socialistisk Folkeparti, Radikale Venstre, Enhedslisten og Alternativet indgik i oktober, og som efter planen træder i kraft 1. juli 2022.  

Konkret vil aftalen betyde, at den enkelte institution via et revisorpåtegnet regnskab skal dokumentere, at kommunens tilskud og forældrebetalingen alene går til drift – og altså ikke til et overskud i banken. Allerede eksisterende tilbud får en treårig omstillingsperiode frem til 2025. 

Men er aftalen en reel afvikling af nye private dagtilbud, og hvad betyder den for allerede eksisterende? Altinget Børn tager de kommende uger debatten om daginstitutionernes fremtid.

Mød det foreløbige panel: 

  • Ellen Trane Nørby (V), børneordfører
  • Karsten Bo Larsen, forskningschef, CEPOS 
  • Jakob Scharff, branchedirektør for DI Service og chef for DI Offentlig-Privat Samarbejde
  • Birgitte Conradsen, næstformand, BUPL 
  • Jakob Sølvhøj (EL), børneordfører
  • Daniel Kenji Hildebrandt, Mattias Gaarde Wahlqvist, Valentina Soldan Sivertsen, Nicolai Randsøe og Alberte Steffen, forældregruppen i Aurora Børnehus 
  • Malene Krogh, grundlægger af institutionen Landlykke

Om temadebatter:

I Altingets temadebatter deltager en række aktører, som skriver debatindlæg om aktuelle emner.

Alle indlæg er alene udtryk for skribenternes holdning, og indlæg i Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Debatindlæg kan sendes til [email protected].

Derfor bekæmper man i alle andre tilfælde muligheden for skadelig stor profit ved at fremme konkurrencen gennem lovgivning, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens kontrol og så videre.

Er de nye regler for daginstitutioner således udtryk for en genial økonomisk ”nytænkning”, når man i dette tilfælde – i modsætning til alle andre brancher – bekæmper profit med mindre konkurrence? Svaret er naturligvis nej. Profitten genopstår nemlig i en anden form, nemlig som højere omkostninger.

Dyrere og dårligere ydelser

Det fremgår af den politiske aftale om profitforbud for private daginstitutioner, at formålet med aftalen er at sikre, at de offentlige tilskud og forældrebetalingen udelukkende går til at finansiere daginstitutionens drift. Hverken i private eller offentlige daginstitutioner er det altså forbudt at bruge midlerne til for eksempel (for) høje lønninger til personalet, dyr unyttig efteruddannelse til personalet, en stor administration med videre, da det er driftsomkostninger.

Det vil i fremtiden faktisk blive nemmere at drive en institution, der på denne måde leverer dyre og dårlige ydelser, da forældrene har færre alternativer, de kan vælge, hvis de er utilfredse med deres børns daginstitution. De dårlige og dyre institutioner kommer således i mindre grad under pres som følge af svigtende forældretilslutning, og dermed har de mindre tilskyndelse til at øge effektiviteten.

Tilhængerne af profitforbuddet må jo mene, at bedre mulighed for at drive dårlige og dyre dagtilbud er en pris, der er værd at betale for, at de kan udleve deres ideologisk funderede modstand mod profit.

Selv hvis man anlægger dette synspunkt, burde man i det mindste have forsøgt at reducere de negative effekter af profitforbuddet ved at øge konkurrencen mellem til de tilbageværende private non-profit daginstitutioner (selskaber eller selvejende institutioner) og de offentlige daginstitutioner.

Indfør model som ved de frie grundskoler

Ud over antallet af institutioner har det afgørende betydning for konkurrencen, at man frit kan etablere en privat daginstitution, at daginstitutionerne kan gå konkurs, samt at der er gennemsigtighed i forhold til ressourceforbrug og resultater, som gør det muligt for forældrene at sammenligne daginstitutionernes pris og kvalitet.

Man kunne med fordel have ladet profitforbuddet ledsage af et krav om, at alle offentlige daginstitutioner skulle udskilles fra den kommunale økonomi i non-profit selvejende institutioner, der kan gå konkurs.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

I dag skal kommunen godkende etableringen af en selvejende daginstitution, hvilket man med fordel kunne ændre til en mere fri etableringsordning, hvor det ikke er kommunen, der skal godkende oprettelsen af en selvejende konkurrent til kommunens egne institutioner.

Man kunne eksempelvis indføre den model, der kendes fra de frie grundskoler, hvor det er staten, der godkender oprettelsen og dermed berettigelse til tilskud. Selvejet har blandt andet den fordel fremfor selskabsformen, at den type institution er nemmere at etablere for en kreds af forældre, uden de risikerer at skulle påtage sig et ejeransvar for en privatejet daginstitution resten af deres liv.

Private daginstitutioner kan gå konkurs, men det er ikke tilfældet for offentlige daginstitutioner. Derfor kunne man med fordel have ladet profitforbuddet ledsage af et krav om, at alle offentlige daginstitutioner skulle udskilles fra den kommunale økonomi i non-profit selvejende institutioner, der kan gå konkurs, og hvor indtægterne udelukkende består af forældrebetaling og faste offentlige tilskud og per barn.

Dermed bliver daginstitutionerne fuldstændig afhængig af forældrenes tilvalg af institutionen, hvilket øger konkurrencen.

Forskelle i den kommunale regnskabspraksis

Udskillelsen i særeje ville endvidere have den fordel, at alle daginstitutioner i Danmark så ville komme til at aflægge regnskab på institutionsniveau efter de samme principper, hvilket ville gøre det langt nemmere for forældrene at vurdere sammenhængen mellem omkostninger og kvalitet i de forskellige institutioner.

Det lyder bare så ubehageligt dobbeltmoralsk, når S, SF og RV tidligere har bakket op om konkurrencefremmende tiltag i forhold til realkreditsektoren.

Karsten Bo Larsen
Forskningschef, Cepos

I dag er udgifterne til daginstitutioner ikke en gang sammenlignelige på kommuneniveau på grund af af betydelige frihedsgrader – og dermed forskelle – i den kommunale regnskabspraksis.

De offentligt ansatte stemmer hovedsageligt på S, SF og RV, og derfor vil partierne ikke genere dem med konkurrence og effektiviseringer. Det ville således være mere retvisende, hvis partierne kaldte deres politik på daginstitutionsområdet for et konkurrenceforbud i stedet for et profitforbud.

Det lyder bare så ubehageligt dobbeltmoralsk, når S, SF og RV tidligere har bakket op om konkurrencefremmende tiltag i forhold til realkreditsektoren, der i øvrigt i høj grad ligner dem, som jeg har foreslået i dette indlæg.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion


0:000:00