Coronakrisen udskyder afslutningsdebatten og forlænger folketingsåret
FOLKETINGSARBEJDE: Nu er der blevet sat en dato for, hvornår Folketinget afholder den traditionsrige afslutningsdebat, og hvornår medlemmerne af Folketinget kan tage en pause fra møder på Christiansborg. Bliv klogere på, hvad der skal ske, her.
Cecilie Toft
JournalistpraktikantCoronakrisen har sat folketingsmedlemmerne på overarbejde.
Derfor slutter folketingsåret senere, end det plejer.
Normalt holder Folketinget sin årlige afslutningsdebat 31. maj, og kort tid efter plejer Folketingets mødefri periode at starte. Folketingets mødefri periode begynder som regel tæt på eller inden grundlovsdag, der fejres 5. juni.
Men i år kan folketingsmedlemmerne først tage en pause fra deres formelle arbejdspligter i slutningen af juni måned.
For Folketingets afslutningsdebat er blevet udsat til 22. juni, blandt andet på grund af det ekstraarbejde, coronakrisen har pålagt regeringen og folketingsmedlemmerne. Og deres mødefri periode starter derfor først den 26. juni, oplyser Folketingets pressetjeneste.
Folketingets mødefri periode er det tidsrum, hvor det formelle folketingsarbejde er sat på standby. Med andre ord er der normalt ikke møder i Folketingssalen og samråd i den mødefri periode. Men medlemmerne fortsætter som regel med at holde partimøder, forberede nye udspil og med at besøge deres valgkreds.
Afslutningsdebatten afholdes som normalt
I slutningen af hvert folketingsår plejer Folketingets medlemmer at afholde den traditionsrige afslutningsdebat i Folketingssalen.
Og i år er ingen undtagelse, selvom regeringen indtil 8. juni har indført forsamlingsforbud for over ti personer, fastslår Folketingets pressetjeneste over for Altinget.
Herefter bliver forsamlingsforbuddet hævet til mellem 30-50 personer, hvis smittekurven fortsætter med at flade ud.
Ifølge Folketingets pressetjeneste vil afslutningsdebatten foregå efter myndighedernes retningslinjer. Derfor skal der være mindst én meters afstand mellem de deltagende folketingsmedlemmer til begivenheden.
Arrangementet er inddelt i forskellige runder, der plejer at forløbe som følger: Statsministeren indleder med at holde en tale. Herefter præsenterer en ordfører fra hvert parti – hvor det største parti starter, og det mindste parti kommer til sidst – et indlæg, som folketingsmedlemmerne kan kommentere på.
I den tredje og sidste runde holder statsministeren en afsluttende tale, som medlemmerne af Folketinget kan komme med en kort bemærkning til. Ministrene har under debatten mulighed for at tage ordet og kommentere på indlæg fra et folketingsmedlem.
Du kan læse mere om afslutningsdebatten her.
Hvad sker der efter afslutningsdebatten?
Dagene, som ligger mellem 23. og 26. juni, skal Folketinget bruge på at forhandle og stemme om de sidste lovforslag, inden den mødefri periode begynder, forklarer Claus Brask, som er presseansvarlig for Folketinget.
”Da coronakrisen ramte Danmark, måtte Folketinget koncentrere sine kræfter om hastelovgivningen. Det betød, at der var nogle lovforslag og beslutningsforslag som blev udskudt. Det er grunden til, at folketingsåret er blevet forlænget til udgangen af juni,” uddyber han.
Programmet for, hvilke lovforslag der skal behandles, ligger ikke endeligt fast på nuværende tidspunkt.
Her kan du se, hvornår Folketingets mødefri periode er startet i forrige år:
2019:
Her blev den årlige afslutningsdebat aflyst, da der blev udskrevet valg i perioden op til afholdelsen af arrangementet.
Folketingets mødefri periode startede 5. juni.
2018:
Afslutningsdebatten blev afholdt 30. maj.
Folketingets mødefri periode startede 5. juni.
2017:
Folketingets afslutningsdebat blev holdt 31. maj.
Medlemmernes mødefri periode begyndte 3. juni.
Kilde: Folketingets Oplysning.