Tidligere forkvinde for gymnasieelever: Skoledagen bliver endnu mere forjaget, hvis regeringen fjerner pusterum

En farlig retning

Jeg husker tydeligt dengang i 2013, hvor jeg sad i skolen og fik at vide af vores lærer, at der nu var blevet indført 45 minutters bevægelse i skolen.

Hele min klasse og jeg var virkelig spændte. For ja, vi var unge børn, der hadede at sidde stille. Og for at være helt ærlig, hvem kan virkelig også “bare” lide at sidde stille i fem til syv timer om dagen?

Det er en farlig retning vi går hen mod, hvis vi fjerner kravet om bevægelse i folkeskolen.

Madeleine Williams
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Ingen. Så hvorfor skulle vi også det?

Det første år af implementeringen var vildt fedt, vi fik lavet nogle sjove øvelser, meditation og løbeture rundt om træet i skolegården udenfor.

Men efter det år gik det ned ad bakke. Vi var kommet højere op i klassetrinene, og derfor betød det lige pludselig, at det var bedre at bruge de ekstra minutter på undervisningen, hvis vi skulle være sikre på, at vi kunne nå det hele. 

Jeg vil mene, at det er en naiv tankegang at have, hvis man tror, at det vil fungere at fortsætte, som man gør det nu rundt om på skolerne. For det vil det ikke.

Alligevel synes jeg, at det er en farlig retning at gå i, hvis vi fjerner kravet om bevægelse i folkeskolen.

For vi ved alle, at det er bevist, at vi lærer bedst, når vi får lov til at motionere og bevæge os. Det vækker kroppen og trykker “reset” på hjernen. 

Sæt hastigheden ned

Vi taler trods alt også om os børn og unge, som alle har “krudt i røven”. Noget, jeg tænker, alle kan huske tilbage på fra deres egen alder, uagtet køn. 

Jeg mener dog, at debatten skal handle mere om, hvordan vi kan forbedre vilkårene for, at der er reelt tid.

Folkeskolen har i årevis været det sted, hvor man smed alle problemerne hen.

“Børn skal vide mere om dette? - Vi sætter det ind i folkeskolen,” har det lydt gentagne gange. Når man gør det hele tiden, bliver systemet presset. 

Det her er netop ikke et spørgsmål om, hvorvidt det er en god idé at have bevægelse i skolen. For det er det, og det kan vi nok alle være enige om. 

Det handler om, at vi skal finde en måde, hvorpå vi kan forbedre vilkårene for lærerne og trykke på bremsen og sætte hastigheden ned i et skolesystem, som for længst er forældet.

Vi kan ikke længere køre med lappeløsninger, det her kræver en større ændring af systemet. 

Bevægelse og pusterum

I lyset af den vedvarende debat, er det afgørende, at vi reflekterer over, hvordan disse elementer kan forankres i undervisningen. Selvom tidligere tiltag har haft en lovende start, som jeg personligt oplevede i 2013, er det klart, at udfordringerne i systemet kræver mere end overfladiske løsninger.

Vi skal finde en måde, hvorpå vi kan forbedre vilkårene for lærerne og trykke på bremsen og sætte hastigheden ned i et skolesystem, som for længst er forældet.

Madeleine Williams
Forkvinde, Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Bevægelse i skolen er ikke blot en "nice-to-have," men afgørende for os børn og unges sundhed og læring.

Det er på høje tid, at debatten fokuserer på at forbedre vilkårene for lærere og adresserer grundlæggende strukturelle udfordringer i folkeskolen.

Hvis vi ønsker en meningsfuld forandring, kræver det en dybere transformation af vores undervisningssystem. For variation, motivation og lyst er alt sammen drevet af, at man kan bevæge sig, holde pauser og have et pusterum, som vi børn og unge har brug for.