Debat

DH: Politikerne har misset gylden mulighed for at give bedre vilkår til børn med handicap

Med vedtagelsen af Barnets Lov, der udelukkende har fokus på udsatte børn, forsømmer Folketinget at ændre de vilkår, som børnefamilier med handicap slås med. Det betyder, at sammenblandingen mellem handicap og udsathed fortsætter, skriver Thorkild Olesen.

Bedre vilkår for børn og unge med handicap er ikke blevet tænkt ind i den nyligt vedtagede Barnets Lov. Der var ellers god mulighed for det, skriver Thorkild Olesen. 
Bedre vilkår for børn og unge med handicap er ikke blevet tænkt ind i den nyligt vedtagede Barnets Lov. Der var ellers god mulighed for det, skriver Thorkild Olesen. Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix
Thorkild Olesen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Med vedtagelsen af Barnets lov i fredags missede politikerne en gylden mulighed for også at have kigget på de vilkår, som børn og unge med handicap møder i landets kommuner. I Danske Handicaporganisationer (DH) er vi bekymrede for, hvad børn og unge med handicap i fremtiden kan forvente.

Loven er lavet for at sikre flere rettigheder og en større stemme i egen sag til socialt udsatte børn og unge. Derudover har man samlet børnebestemmelserne i én samlet lovgivning. Vi kan kun bifalde, at socialt udsatte børn, hvor nogen selvfølgelig også har et handicap, får styrket deres rettigheder.

Loven havde dog været en oplagt muligt for også at ændre på de vilkår, børnefamilier med handicap slås med i dag. Den mulighed misser Folketinget med Barnets lov, der udelukkende har fokus på udsatteområdet – og desværre fortsætter den sammenblanding, der i dag er mellem udsathed og handicap.

Meningen med loven

Forældre til børn med handicap, som skal gennemgå lange sagsforløb, beklikkes på deres evne i at være gode forældre, fordi kommunerne vil gøre meget for at de ikke havner på handicapkompenserende ydelse.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

For som socialminister, Pernille Rosenkrantz-Theil (S), sagde på et åbent samråd om Barnets lov d. 30. maj 2023: ”Barnets lov er en-til-en det, der i dag ligger i forhold til børn med handicap. Det, kan man så diskutere, om er godt nok – for der er også sine problemer. Meningen med loven er ikke at forandre i forhold til børn med handicap”.

Den tidligere socialminister Astrid Krag (S) meldte også meget klart ud i januar 2021, at Barnets lov skal sikre, at socialt udsatte børn får stærkere rettigheder og bliver hørt i sagerne.

I DH har vi forsøgt at overtale politikerne om, at de handicapkompenserende ydelser på børneområdet skulle forblive i Serviceloven. På den måde ville vi få en mere klar adskillelse af udsatte- og handicapområdet.

Den sammenblanding af områderne, som i dag er i Serviceloven, og følger med over i Barnets Lov, skaber desværre en praksis, hvor forældre til børn med handicap bliver behandlet, som var det deres forældreevne, den var gal med.

Indtænk handicap

Vores medlemsorganisationer beretter ofte om forældre til børn med handicap, som skal gennemgå lange sagsforløb, og beklikkes på deres evne i at være gode forældre, fordi kommunerne vil gøre meget for at de ikke havner på handicapkompenserende ydelser.

Her havde det været oplagt med større krav til inddragelse af specialviden, for eksempel Den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO), så vi sikrer, at kommunerne sætter ind med den rette hjælp første gang. Mon ikke, at der i det lange løb ikke også ville kunne spares nogle penge, hvis man fra starten af et sagsforløb satte rigtigt ind?

Børn og unge med handicap er stillet særdeles ringere i deres retssikkerhed end andre børn. Det havde vi håbet, at man havde taget et opgør med i Barnets lov.

Thorkild Olesen
Formand, Danske Handicaporganisationer

Barnets lov har også et stort fokus på anbringelsesområdet. Selvom der ikke findes nationale data, der kan fortælle, om en anbringelse af et barn eller en ung med et handicap skyldes, at en forælder til barnet eller den anbragte selv har en handicap, har vi en stor formodning om, at mange anbragte børn og unge har et handicap af en eller anden karakter.

Vi ved for eksempel, at 10,3 procent af de børn, der blev anbragt i 2021, har en autismediagnose – og en stor del af den gruppe (63 procent), blandt andet blev anbragt på grund af deres handicap.

Derfor er vi uforstående overfor, at man på den måde ikke er interesseret i at indtænke handicap mere i hele børne- og ungeområdet.

Børn og unge på udsatteområdet får klageret fra de er 10 år. Det er et virkelig godt initiativ, der sikrer, at børn og unge har større indsigt og indflydelse på den hjælp, de tilbydes. Desværre kan børn og unge, hvor støtten er handicapkompenserende, ikke klage.

De har faktisk slet ikke mulighed for at klage over støtten uanset deres alder og funktionsniveau. Her forventes det simpelthen, at det er deres forældre, som varetager deres interesser. Det stiller børn og unge med handicap særdeles ringere i deres retssikkerhed end andre børn. Det havde vi håbet, at man havde taget et opgør med i Barnets lov.

Sket er sket

Men vi accepterer, at Barnets Lov er en realitet og derfor handler det nu om at se fremad. DH vil gå konstruktivt ind i både implementeringen og evalueringen af Barnets Lov.

Særligt evalueringen af loven er vigtig. Vi skal sikre, at børn og unge med handicap – og deres forældre – får den rette kvalificerede støtte. Det kræver, at kommunerne i langt højere grad får inddraget specialviden. Med det store fokus på udsatte i loven, kan vores bekymring derfor være, at vi ser ind i en tid, hvor børn og unge med handicap ikke får den specialiserede indsats, de har brug for.

Læs også

Vi vil også have øje for om det større fokus på børneinddragelse af udsatte børn og unge er noget, der smitter af på handicapområdet. Selvom vi har vores tvivl, så håber vi, at vores tvivl bliver gjort til skamme – og at børn og unge med handicap oplever en øget inddragelse i egen sag.

Så selvom loven ikke er lavet for børn og unge med handicap, er vi nødt til at have et særskilt fokus på den gruppe i den kommende evaluering. Den opfordring håber vi, at politikerne i forligskredsen vil lytte til.

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Astrid Krag

MF (S), fhv. social- og ældreminister
student (Tørring Amtsgymnasium. 2001)

Thorkild Olesen

Formand, Danske Handicaporganisationer, næstformand, Det Centrale Handicapråd
cand.mag. i historie og religionsvidenskab (Aarhus Uni. 2005)

Pernille Rosenkrantz-Theil

MF (S), fhv. social- og boligminister (S)
ba.scient.pol. (Københavns Uni. 2003)









Altinget logo
København | Stockholm | Oslo | Bruxelles
Politik har aldrig været vigtigere
AdresseNy Kongensgade 101472 København KTlf. 33 34 35 40[email protected]CVR nr.: 29624453ISSN: 2597-0127
Ansv. chefredaktørJakob NielsenDirektørAnne Marie KindbergCFOAnders JørningKommerciel direktørMichael ThomsenFormand og udgiverRasmus Nielsen
Copyright © Altinget, 2024