Debat

Henrik Appel: Barnets Lov overser udsatte børn med minoritetsbaggrund

Når man sætter Barnets Lov under lup, kan spørge sig selv, hvorfor nogle af de mest udsatte børn ikke har fundet vej ind i loven, skriver Henrik Appel.

Man kan både undre og bekymre sig over, at udsatte børn og familier, med anden kulturel baggrund end dansk, ikke fremgår som et særligt fokusområde i Barnets Lov, skriver Henrik Appel.
Man kan både undre og bekymre sig over, at udsatte børn og familier, med anden kulturel baggrund end dansk, ikke fremgår som et særligt fokusområde i Barnets Lov, skriver Henrik Appel.Foto: Signe Goldmann/Ritzau Scanpix
Henrik Appel Esbensen
Dette indlæg er alene udtryk for skribentens egen holdning. Alle indlæg hos Altinget skal overholde de presseetiske regler.

Essensen af Barnets Lov er at hjælpe børn og unge i udsatte positioner. Hjælpen skal komme tidligere og med den rette indsats fra start. Nu er lovgivningen på området endelig kommet under lup og tæt på at være vedtaget.

Som fagprofessionelle hilser vi lovgivningen velkommen. Vi må dog også konstatere, at der er plads til forbedringer. Man kan spørge sig selv, hvorfor nogle af de mest udsatte børn ikke har fundet vej ind i loven? Her mener jeg børn af familier med anden kulturel baggrund end dansk. 

Når vi beskæftiger os med udsatte børn fra disse familier, ved vi, at en bedre og tidligere opsporing og indsats er altafgørende. Ikke alene for barnet og familien – men også for at styrke den sociale indsats som helhed.

Læs også

Børn af familier med anden kulturel baggrund end dansk er en ekstra og udsat sårbar gruppe.

Fra VIVE's forskningsresultater ved vi blandt andet, at børn og unge med minoritetsbaggrund er fire gange så hyppigt indkomstfattige og lever i familier med lav velstand.

Og fire ud af ti etniske minoritetsbørn lever i familier, hvor ingen voksne er i beskæftigelse. Derfor er de forebyggende indsatser komplekse og vejer tungere i de kommunale budgetter set gennem samfundsøkonomiske briller. 

Tidlig indsats skaber bæredygtige relationer

Når vi møder udsatte børn og familier med anden etnisk baggrund end dansk tidligt – og på deres præmisser og forudsætninger – skaber vi gode resultater med familiebehandlingsindsatserne.

Som velfærdssamfund bør vi være forpligtet til at prioritere de allermest udsatte børn og familier i lovgivningen

Henrik Appel
Direktør i Memox og medlem af Velfærdsrådet

Det ser vi som fagprofessionelle i de indsatser, hvor vi møder familierne i øjenhøjde og på eget sprog og skaber en bæredygtig relation fra start.

De stærke resultater skaber et bedre børneliv med færre skift, bedre skoleforløb og et liv, hvor der bliver skabt de bedste forudsætninger for et godt voksenliv.

Langsigtede bæredygtige indsatser

Målet med behandlingsindsatserne overfor familier med anden kulturel baggrund end dansk skal være at skabe positive forandringer, sikkerhed og trivsel i familien.

Vi skal have fokus på barnets udvikling, styrket forældreevne samt kompetencer til at mestre både eget og familiens liv.

Kendetegnende for familierne er forskellige og ofte med komplekse problemstillinger, for eksempel vold i familien, psykisk sygdom, traumatisering, marginalisering, kognitive udfordringer, misbrug med mere.

Læs også

Fællesnævneren for de forskelligartede udfordringer er, at alle familier har behov for en massiv behandlingsindsats. En indsats med et nyt blik på, hvilke ressourcer hos familien, der skal bygges videre på, og hvilke adfærdsmønstre, familien skal have støtte til at ændre.

Fokus på potentialer og inddragelse

Man kan både undre og bekymre sig over, at udsatte børn og familier, med anden kulturel baggrund end dansk, ikke fremgår som et særligt fokusområde i Barnets Lov.

Fra det specialiserede praksisfelt opfordrer vi til at afsætte de rette ressourcer rettidigt og til at inddrage familierne til selv at finde løsninger på deres udfordringer ud fra en løsningsorienteret tilgang med familiens ressourcer og forandringspotentiale i fokus.

Som velfærdssamfund bør – og skal – vi være forpligtet til at prioritere de allermest udsatte børn og familier i lovgivningen. Her må ingen glemmes. 

Politik har aldrig været vigtigere

Få GRATIS nyheder fra Danmarks største politiske redaktion

Omtalte personer

Henrik Appel Esbensen

Direktør, Memox, medlem, Velfærdsrådet 
socialrådgiver

0:000:00