Dekan: Værste ansøgertal til pædagoguddannelsen kalder på politisk handling nu

Lige siden de rekordlave ansøgertal via kvote to i marts har vi på professionshøjskolerne arbejdet hårdt for, at søgningen via kvote et ikke var en gentagelse af forårets gyser.

Nu har vi så omsider fået syn for sagen, og årets ansøgertal til pædagoguddannelsen via kvote et taler desværre sit eget tydelige og nedslående sprog: 1.171 ansøgere har valgt pædagoguddannelsen som deres førsteprioritet til det kommende studieår.

Og selv om tallet lyder højt, så er det faktisk det dårligste ansøgertal siden etableringen af Københavns Professionshøjskole i 2018, hvor 1.567 ansøgere havde pædagoguddannelsen som topprioritet.

Hvad skyldes nedgangen, og hvorfor gør I ikke noget, når I kan se, at antallet har været faldende gennem en årrække?

Forklaringen er ikke faldende ungdomsårgange og nyvunden frihed

For det første er årsagerne til de manglende pædagog-ansøgere mange. Set fra de unge uddannelsessøgendes perspektiv handler det blandt andet om, at de efter to års coronanedlukninger igen har fået deres frihed tilbage – og det er godt. Verden venter – udlandsophold, højskoler og med en rekordlav ledighed er det historisk nemt at få et ufaglært arbejde.

Den igangværende krig i Ukraine med stigende energi- og madvarepriser gør det i øvrigt heller ikke besnærende at se ind i 3,5 år på SU. Særligt på et københavnsk boligmarked, hvor studieboligerne ikke hænger på træerne. Og så er ungdomsårgangene også faldende i øjeblikket, så der er ganske enkelt færre unge, der kan søge en uddannelse.

Ønsker vi som samfund, at vores pædagogiske institutioner for børn og unge og voksne i udsatte positioner skal have høj faglig kvalitet, så skal betydningen af den pædagogiske faglighed anerkendes i højere grad

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Samtidig er det også en kendsgerning, at i samme periode, som søgningen til professionsuddannelserne har været faldende, har søgningen til universitetsuddannelserne været stigende. 

Den faldende søgning til pædagoguddannelsen kan altså ikke alene forklares med faldende ungdomsårgange, og at de unge bruger deres nyvundne frihed efter coronanedlukninger til at opleve nye kulturer og fællesskaber.

Undersøgelser af unges studievalg foretaget af EVA og Danske Professionshøjskoler peger på, at de unge også i stigende grad vælger professionsuddannelserne fra, fordi arbejdsvilkårene er ikke gode nok, og karrieremulighederne er for dårlige.

Behov for en national rekrutteringsplan

Set fra de pædagogiske institutioners perspektiv er situationen meget alvorlig. Manglen på uddannet pædagogisk personale i daginstitutioner, og special- og specialpædagogiske tilbud i hovedstaden er udfordret som aldrig før.

Andelen af uddannet pædagogisk personale styrtdykker i mange institutioner, simpelthen fordi der ikke er uddannet personale at rekruttere. For eksempel viste tal fra Københavns Kommune fra 2020, at kommunen opslog 1.100 ledige pædagogstillinger, men knap halvdelen kunne ikke besættes med uddannet personale.

Det har stor betydning for den pædagogiske kvalitet og dermed for de børn, unge og voksne i udsatte positioner, som er afhængige af dygtige pædagogiske medarbejdere.

Spørgsmålet er dog, hvad der er mest bekymrende: At vi ser de værste ansøgertal længe, eller at man fra politisk hold stadig ikke har grebet ind trods tallenes tydelige tale gennem flere år med fortsat faldende søgning? Særligt til lærer- og pædagoguddannelsen.

De katastrofale tal kan med andre ord ikke komme som en overraskelse for nogen. Derfor har vi i uddannelsessektoren sammen med andre aktører længe peget på behovet for en national rekrutteringsplan for det pædagogiske område såvel som for de øvrige uddannelser inden for velfærdsområdet.

Styrkede uddannelseskvalitet og karrieremuligheder

For vi kan ikke ændre slagets gang og det faldende ansøgertal, uden at politikerne kaster sig helhjertet ind i rekrutteringsudfordringerne og ser hele vejen rundt om det pædagogiske område. Vi og andre aktører på området har givet flere konkrete forslag til, hvad en sådan plan kan indeholde.

Men vi kan ikke hekse – og vi har nu engang de rammer, som politikerne udstikker

Annegrete Juul
Dekan, Københavns Professionshøjskole

Det handler om at styrke uddannelsens kvalitet med undervisning og vejledning, der kan gå tættere på den enkelte studerendes læring og professionsdannelse. Det handler om at styrke pædagogernes udviklings-, specialiserings- og karrieremuligheder, og at sikre finansiering så kommuner og region kan sende endnu flere dygtige pædagogmedhjælpere på meritpædagoguddannelse.

Det handler om at sikre at det almene gymnasium, hvor 60 procent af de unge tager deres ungdomsuddannelse, i højere grad bliver alment studieforberedende fremfor universitetsforberedende.

Og så kommer man nok heller ikke udenom at se på pædagogernes generelle løn- og arbejdsvilkår. Ønsker vi som samfund, at vores pædagogiske institutioner for børn og unge og voksne i udsatte positioner skal have høj faglig kvalitet, så skal betydningen af den pædagogiske faglighed anerkendes i højere grad.

Løsningen er en bred politisk aftale

Her på landets største pædagoguddannelsen uddanner vi i dag hver tredje pædagog i Danmark, og vi ved godt, at manges øjne hviler på os for at finde løsninger.

Og vi byder gerne ind. For eksempel med vores nye meritpædagoguddannelse som sporskifte, som med et fleksibelt uddannelsestilbud og mulighed for forsørgelsesgrundlag giver akademikere mulighed for at videreuddanne sig til pædagoger.

Alene i år starter der cirka 150 sporskiftestuderende på Københavns Professionshøjskole. Det fylder ikke hele det hul, som den faldende søgning efterlader, men det gør det mindre dybt.

En anden løsning er vores nye tætte praksissamarbejde med Frederiksberg Kommune, der skal sikre, at vores pædagogstuderende oplever en større sammenhæng mellem uddannelsens og praktikkens læringsrum. En model, som vi arbejder for at udbrede til de øvrige kommuner i hovedstaden, så alle studerendes læringsudbytte af praktikken løftes.

Men vi kan ikke hekse – og vi har nu engang de rammer, som politikerne udstikker.

Derfor vil jeg opfordre børneordførerne og uddannelsesordførerne til at sætte sig sammen efter sommerferien og se på vores mange konkrete forslag til, hvordan søgningen til uddannelserne på velfærdsområdet kan styrkes.

Der er brug for at påbegynde arbejdet med at sikre en bred politisk aftale om en rekrutteringsplan asap. En plan, der også gælder efter et valg. For der mangler også pædagoger på gul stue – uanset hvilken farve som den nye regering måtte få.