EL og R godkender lovtekst om minimumsnormeringer, men sigter fortsat efter flere opgraderinger

Lovudkastet til aftalen om minimumsnormeringer får grønt lys fra både Enhedslisten og Radikale. Førstnævnte parti håber fortsat, at de lovbundne normeringer på sigt opgøres på institutionsniveau, mens Radikale kalder det en mangel i loven, at der ikke er indskrevet et minimumsniveau for andelen af pædagoger.

Der er allerede fundet penge hos finansministeren til at finansiere de lovbundne minimumsnormeringer. Men i aftalen ligger det også fast, at det i 2023 skal drøftes, om normeringsniveauet skal fastsættes på institutionsniveau. Og det kan blive brugt som affyringsrampe til at finde flere penge til området ved kommende finanslovsforhandlinger.
Der er allerede fundet penge hos finansministeren til at finansiere de lovbundne minimumsnormeringer. Men i aftalen ligger det også fast, at det i 2023 skal drøftes, om normeringsniveauet skal fastsættes på institutionsniveau. Og det kan blive brugt som affyringsrampe til at finde flere penge til området ved kommende finanslovsforhandlinger.Foto: Niels Christian Vilmann/Ritzau Scanpix
Simon Lessel

Der er ikke de store overraskelser i udkastet til loven om minimumsnormeringer.

Men ønsket om yderligere forbedringer af aftalen fra december sidste år har hverken Radikale eller Enhedslisten opgivet endnu. 

Sådan lyder det fra begge partier i kølvandet på, at de mere end 50 siders udkast til loven om minimumsnormeringer netop er blevet sendt i høring.  
Begge partier kommer til at stemme for loven, selvom det i loven blandt andet slås fast, at 85 procent af ledernes tid kommer til at indgå i den aftalte normeringsopgørelse på én voksen per tre børn i vuggestuen og én voksen per seks børn i børnehaven. 

Altinget logoBørn
Vil du læse artiklen?
Med adgang til Altinget børn kommer du i dybden med Danmarks største politiske redaktion.
Læs mere om priser og abonnementsbetingelser her
0:000:00