Fageksperter: Syge børns ret til omsorg og pasning afhænger af fars og mors arbejdsgiver

Anderledes ser det ud, hvis du er barn af eksempelvis en pædagog, hvor mor eller far kun har ret til barnets første og anden sygedag.

Vi står igen i den situation, at debatten om familiers vilkår, når børn er syge, strander ved en diskussion om, hvem der skal løse problemet.

Pernille Toop, Sine Penthin Grumløse, Karen Lumholt, Nanna Høyrup og Signe Nielsen

Hvis du som barn ikke er rask efter en dag eller to, kan dine forældre eksempelvis bruge af deres ferie, hvis dette vel at mærke kan aftales med arbejdsgiver.

Her bliver det indviklet, for hvad ligger der i ”kan aftales med arbejdsgiver”? 

Alt andet lige indikerer nævnte Megafon-undersøgelse, at når mere end syv ud af ti forældre det seneste år mindst én gang har afleveret deres barn sygt i institution, så trumfer hensynet til arbejdsgiver alt for ofte hensynet til barnet. 

Partier hævder at vægte børns trivsel højt

Børns adgang til omsorg, når de er syge, afhænger således i høj grad af forældrenes overenskomstmæssige forhold og herudover formentlig af, hvor velbemidlet og fleksibel arbejdsgiver er.

Konsekvensen er, at i Danmark har børn både meget lidt og meget ulige adgang til omsorg, når de er syge. 

Fra politisk hold taler man gerne om, at alle børn skal have lige muligheder, og at vi som samfund skal tage hånd om børnenes tarv.

Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom. 

Det burde være oplagt, at alle børn havde ret til at få den nødvendige omsorg ved sygdom.

Pernille Toop, Sine Penthin Grumløse, Karen Lumholt, Nanna Høyrup og Signe Nielsen

Hvor længe skal danske børnefamilier acceptere, at Danmark ikke formår at passe godt nok på børnene, når de er syge, når eksempelvis Sverige for længst har indrettet arbejdsmarkedet på en måde, hvor alle syge børn har ret til omsorg til de er raske?

Da et borgerforslag om at sikre forældre ret til at passe børn ved sygdom blev fremsat i maj 2021, var hovedargumentet for at stemme imod forslaget, at det traditionelt set er arbejdsmarkedets parter, der skal løse disse problemer.

Det vil sige de samme argumenter, som vi så i 1980’erne, hvor samme problemstilling blev debatteret i folketingssalen. 

Vi står altså igen i den situation, at debatten om familiers vilkår, når børn er syge, strander ved en diskussion om, hvem der skal løse problemet.

Borgerforslaget blev forkastet, idet kun 16 stemte for. Det var politikere fra SF, EL, ALT og Susanne Zimmer, der dengang var uden for folketingsgrupperne. Imod stemte 72. Det var politikere fra S, V, RV, KF, NB, LA og Inger Støjberg, der dengang var uden for folketingsgrupperne. Hverken for eller imod stemte otte politikere fra DF.

Hvordan hænger disse stemmetal sammen med det faktum, at flere af ovennævnte partier hævder, at de har familiernes og børnenes trivsel højt oppe på deres agenda?